AB 92 med kommentarer

AB92  og ABT93 er Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. Betingelserne regulerer forholdet mellem en entreprenør og en bygherre og mellem en entreprenør og en underentreprenør.

  • § står i venstre kolonne. Vores kommentarer i højre.

I kommentarerne har vi medtaget relevante domme. Du kan klikke på en dom og læse et referat af dommen. Derfra kan du klikke (esc) dig tilbage til det sted, du kom fra.


 

Aftalegrundlaget

Almindelige bestemmelser

§ 1. Almindelige betingelser finder anvendelse på aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed.

Stk. 2. Ved leverancer skal »bygherren« forstås som køberen og »entreprenøren« som sælgeren. Ved underentrepriseforhold skal »bygherren« forstås som hovedentreprenøren og »entreprenøren« som underentreprenøren.

Stk. 3. Fravigelse af betingelserne gælder kun, når det tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fravigelse skal ske.

Stk. 4. Medmindre andet er angivet, indbefatter beløbsangivelser ikke merværdiafgift (moms).

Stk. 5. Hvis ikke andet er bestemt, forstås ved arbejdsdage alle mandage til og med fredage, der ikke er helligdage.

Stk. 6. Alle dokumenter affattes på dansk, og alle betegnelser med hensyn til mønt, mål og vægt er danske. Forhandlinger, herunder på byggemøder, skal foregå på dansk. Hvis der tillige udfærdiges dokumenter på et andet sprog, og der er uoverensstemmelse i forhold til den danske tekst, gælder den danske tekst.

Stk. 7. Retsforholdet skal i det hele behandles efter dansk rets regler.

Kommentarer fra PHL

Generelle bestemmelser

Fravigelser skal aftales og det skal være meget tydeligt, hvad det er man aftaler.

En aftale vil normalt etableres ved at der fra entreprenørens side gives et tilbud, som bliver accepteret af bygherren. Ved accepten foreligger der reelt en aftale. Der er i juridisk forstand ikke forskel på en aftale og en kontrakt.

I dag findes der mange forskellige typer samarbejde inden for byggeri. Hvis du er interesseret i at læse om partnering, kan vi henvise til www.danskbyggeri.dk – partnering i praksis.

Bygherrens udbud

§ 2. Ved udbud forstås bygherrens opfordring til at fremkomme med tilbud.

Stk. 2. Der bydes på grundlag af de oplysninger, som indeholdes i udbudsmaterialet. Dette materiale skal være entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold.

Stk. 3. Udbudsmaterialet skal indeholde en tidsplan.

Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysning om eventuelle fortidsminder på ejendommen, jf. § 16.

Stk. 5. Det skal i forbindelse med udbudet oplyses, hvorvidt der ønskes sikkerhedsstillelse for tilbagelevering af udbudsmaterialet. Ved tilbagelevering af udbudsmaterialet i hel og ubeskadiget stand inden udløbet af en rimelig frist skal sikkerhedsstillelsen straks frigives, uanset om den pågældende har afgivet tilbud.

Stk. 6. Bygherren kan med henblik på en vurdering af de indkomne tilbud i udbudsmaterialet stille krav om tilbudets form og kan herunder forlange, at tilbud udfærdiges med rimelig specifikation af tilbudssummen på dertil leverede tilbudslister.

Stk. 7. Skal tilbudet eller dele heraf afgives som enhedspriser, skal bygherren angive, hvilken vægt der ved vurderingen af tilbudets samlede størrelse vil blive tillagt de enkelte enhedspriser.

Kommentarer fra PHL

§ 2

Vigtig:

Aftaler hviler på bygherrens oplysninger.

Enhedspriser – det skal angives, hvad de skal bruges til.

Det vil normalt være bygherren eller dennes rådgivere, som udformer kontrakten. Fordi aftalen normalt hviler på bygherrens oplysninger og fordi bygherren normalt har konciperet kontrakten, vil det også være bygherren, som i en konfliktsituation har bevisbyrden for, hvad der aftalt, hvis dette er uklart.

Dom 10

Dom 11

Dom 34

Dom 44

Dom 80

Dom 81

Entreprenørens tilbud

§ 3. Når flere i forening giver tilbud, er dette bindende een for alle og alle for een.

Stk. 2. Hvis et arbejde er udbudt således, at der foruden en pris på arbejdet som helhed skal angives priser på dele af arbejdet, kan priserne på de enkelte dele kun betragtes som selvstændigt tilbud, hvis dette udtrykkeligt er foreskrevet i udbudsmaterialet eller tilkendegivet ved tilbudet.

Stk. 3. Hvis tilbud foruden en samlet sum skal indeholde enhedspriser, er begge dele bindende for tilbudsgiveren. Enhedspriser kommer til anvendelse ved betalingsregulering på grund af større eller mindre ydelser, end bygherren har angivet i udbudsmaterialet. Ved bedømmelsen af tilbuds indbyrdes rækkefølge gælder alene det samlede tilbud.

Stk. 4. Tilbudet omfatter kun ydelser, der er angivet som hørende til entreprisen på tegninger, der er udleveret entreprenøren som grundlag for tilbudsafgivelsen, eller som er nævnt i de afsnit af arbejdsbeskrivelsen, der gælder for den pågældende entreprise.

Stk. 5. Vedståelsesfristen for licitationstilbud er 20 arbejdsdage fra licitationsdagen. Vedståelsesfristen for andre skriftlige tilbud er 20 arbejdsdage fra tilbudets datering.

Stk. 6. Den, hvis tilbud ikke antages, kan forlange sit tilbud samt sine tegninger, beregninger og beskrivelser tilbageleveret.

Stk. 7. Bygherren skal snarest muligt underrette tilbudsgivere, hvis tilbud ikke antages.

Kommentarer fra PHL

§ 3

Vedtagelsesfrist 20 dage.

Enhedspriser <> samlet tilbud.

Dom 2

Dom 3

Dom 5

Dom 10

Dom 11

Dom 46

Dom 76

Entrepriseaftalen

§ 4. Aftale om udførelse af en entreprise eller om en leverance træffes ved skriftlig accept af det afgivne tilbud eller ved et særligt dokument. Der skal henvises til de dokumenter, som har dannet grundlag for aftalen.

Stk. 2. Eventuel stempelpligt påhviler bygherren.

Kommentarer fra PHL

§ 4

Aftalen skal...

1)     Være skriftligt

2)     Henvise til dokumenter, der har dannet grundlag for aftalen

Det er vigtigt, at præciseres i aftalen, hvilke tegninger, der er relevante for den pågældende entreprise.

Dom 6

Dom 9

Dom 24

Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v.

§ 5. Parterne kan overdrage deres rettigheder i henhold til aftalen.

Stk. 2. Overdrager entreprenøren uforfaldne krav i henhold til aftalen, går transporter, der står i forbindelse med arbejdets udførelse, forud for andre transporter.

Stk. 3. Uden den anden parts samtykke kan parterne ikke overføre deres forpligtelser til andre.

Stk. 4. Entreprenøren kan overlade arbejdets udførelse til andre i det omfang, det er sædvanligt eller naturligt, at arbejdet udføres i underentreprise.

Stk. 5. Hvis det må anses for godtgjort, at et krav vedrørende mangler ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemføres mod entreprenøren, er bygherren berettiget til at gøre kravet gældende direkte mod entreprenørens underentreprenører og leverandører, jf. § 10, stk. 4.

Kommentarer fra PHL

§ 5

Det er muligt for parterne at overdrage deres rettigheder i henhold til aftalen til andre, men det er kun muligt for entreprenør at anvende underentreprenører, hvis dette er sædvanligt eller naturligt.

Bestemmelsen handler endvidere om springende regres, hvilket betyder, at en bygherre kan rette et krav direkte mod en underentreprenør, hvis det er vanskeligt at rejse kravet mod den entreprenør, der er indgået kontrakt med – fx fordi entreprenøren er gået konkurs.

Dom 56

Sikkerhedsstillelse og forsikring

Entreprenørens sikkerhedsstillelse

§ 6. Medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet, skal entreprenøren senest 8 arbejdsdage efter entrepriseaftalens indgåelse stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser over for bygherren. Sikkerheden stilles i form af betryggende bank- eller sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden, betryggende måde.

Stk. 2. Indtil aflevering har fundet sted, skal den stillede sikkerhed svare til 15 pct. af entreprisesummen. Herefter skal sikkerheden svare til 10 pct. af entreprisesummen.

Stk. 3. For leverancer, som præsteres fuldt færdige i rater, skal sikkerheden svare til 10 pct. af købesummen.

Stk. 4. Sikkerheden nedskrives, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 1, til 2 pct. af entreprisesummen 1 år efter afleveringstidspunktet, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler. I så fald nedskrives sikkerheden, når manglerne er afhjulpet.

Stk. 5. Sikkerheden ophører 5 år efter afleveringstidspunktet, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 1, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler. I så fald ophører sikkerheden, når manglerne er afhjulpet.

Stk. 6. Forholdsmæssig frigivelse af sikkerheden skal ske ved afsnitsvis aflevering, jf. § 28, stk. 4, sidste punktum.

Stk. 7. Hvis bygherren ønsker udbetaling i henhold til den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til entreprenøren og garanten med nøje angivelse af arten og omfanget af den påståede misligholdelse samt størrelsen af det krævede beløb. Dette udbetales til bygherren inden 10 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst, medmindre entreprenøren forinden over for Voldgiftsnævnet har fremsat begæring om beslutning specielt med henblik på, om bygherrens udbetalingskrav er berettiget. I så fald gælder reglerne i § 46.

Stk. 8. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle krav, som bygherren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder og tilbagebetaling af for meget udbetalt entreprisesum.

Bygherrens sikkerhedsstillelse.

Kommentarer fra PHL

§ 6

Entreprenøren skal – uden særskilt aftale herom – stille en bank- eller forsikringsgaranti på 15 procent af entreprisesummen. Ved afleveringstidspunktet nedskrives garantien til 10 procent. Ved 1-års gennemgangen nedskrives garantien til 2 procent og bortfalder, når 5-års gennemgangen er gennemført. Bygherren skal tilsvarende – også uden særskilt aftale – stille en garanti svarende til tre måneders gennemsnitsbetaling, dog 10 procent af den samlede entreprisesum. Bygherren skal dog kun stille garantien, hvis entreprenøren anmoder herom

Der henvises i øvrigt til § 45 og 46 omkring frigivelse af sikkerhedsstillelse.

Dom 35

Dom 71

Dom 82

Entreprenørens sikkerhedsstillelse

§ 7. Hvis entreprenøren kræver det, skal bygherren ved private arbejder senest 8 arbejdsdage efter kravets fremsættelse stille sikkerhed for opfyldelse af sine betalingsforpligtelser over for entreprenøren. Sikkerheden stilles i form af betryggende bank- eller sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden, betryggende måde.

Stk. 2. Sikkerheden skal svare til 3 måneders gennemsnitsbetaling – dog mindst 10 pct. af entreprisesummen – udregnet således, at entreprisesummen fordeles ligeligt på det antal måneder, som i aftalen er fastsat for arbejdets udførelse. Entreprenøren kan ved udvidelse af aftalen med ekstraarbejder i henhold til § 14 kræve sikkerheden forøget, hvis vederlaget for samtlige ekstraarbejder – bortset fra de allerede betalte – overstiger det halve af 1 måneds gennemsnitsbetaling ifølge den oprindelige aftale.

Stk. 3. Hvis entreprenøren ønsker udbetaling i henhold til den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til bygherren og garanten med angivelse af størrelsen af det krævede beløb. Dette udbetales til entreprenøren inden 10 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst, medmindre bygherren forinden over for Voldgiftsnævnet har fremsat begæring om beslutning specielt med henblik på, om entreprenørens udbetalingskrav er berettiget. I så fald gælder reglerne i § 46.

Stk. 4. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle de krav, som entreprenøren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder.

Kommentarer fra PHL

§ 7

Entreprenør skal stille krav om sikkerhed – ikke automatisk.

Parallelle regler.

Forsikring

§ 8. Bygherren tegner og betaler sædvanlig brand- og stormskadeforsikring fra arbejdets påbegyndelse, indtil mangler, der er påvist ved afleveringen, er afhjulpet. På entreprenørens anmodning skal denne og eventuelle underentreprenører medtages som sikrede på forsikringspolicen. Forsikringen skal omfatte samtlige entreprenørers arbejde på den bygning eller det anlæg, entrepriseaftalen vedrører. Ved om- eller tilbygning skal forsikringen dække skade på arbejdet samt på den bygning eller det anlæg, der er genstand for om- eller tilbygning.

Stk. 2. Offentlige bygherrer kan kræve sig stillet som selvforsikrer.

Stk. 3. Entreprenøren og eventuelle underentreprenører skal have sædvanlig ansvarsforsikring for skader, for hvilke der er ansvar efter dansk rets almindelige regler. Entreprenøren skal på anmodning dokumentere, at forsikringen er i kraft.

Kommentarer fra PHL

§ 8

Vigtigt:

Husk at blive medtaget som sikret.

NB: Man skal have ansvarsforsikring. Entreprenøren skal på forlangende dokumentere at have tegnet ansvarsforsikring.

Dom 53

Entreprisens udførelse

Arbejdsplan og afsætning

§ 9. Entreprenøren skal snarest muligt i samarbejde med bygherren udarbejde en arbejdsplan.

Stk. 2. Bygherren lader foretage afsætninger af de bestemmende hovedlinier og højder (koter), medens al øvrig afsætning foretages af entreprenøren.

Kommentarer fra PHL

§ 9

Der skal udarbejdes en arbejdsplan i samarbejde mellem entreprenøren og bygherren og byggeriet skal afsættes. Det er vigtigt at notere, at det er bygherren, som har ansvaret for afsætning af hovedlinjer og højder, mens det er entreprenøren, som har ansvaret for den øvrige afsætning. Dette betyder normalt, at det er bygherrens ansvar, at fx byggelinjer ikke overskrides, idet bygherren må sikre, at det er en landinspektør, som afsætter byggeriet. Naturligvis kan det aftales i kontrakten, at det er entreprenøren, som har dette ansvar.

Entreprenørens ydelse

§ 10. Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger efter § 15. Materialer skal – for så vidt disses beskaffenhed ikke er anført – være af sædvanlig god kvalitet.

Stk. 2. Entreprenøren skal levere alle materialer og præstere alle fornødne biydelser til arbejdets færdiggørelse.

Stk. 3. Materialer og andre leverancer, som er bestemt til indføjelse i arbejdet, skal leveres af entreprenøren uden ejendomsforbehold. Når de pågældende genstande er leveret på byggepladsen, tilhører de bygherren.

Stk. 4. Materialer og andre leverancer til arbejdet skal være leveret med 5 års leverandøransvar for mangler ved leverancen, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 2. Ansvarsperioden regnes fra afleveringen af arbejdet og begrænses således, at leverandørens ansvar ophører senest 6 år efter levering til lager eller videresalg. Leverandøren skal endvidere have anerkendt, dels at mangelskrav under de i § 5, stk. 5, nævnte omstændigheder skal kunne gøres gældende direkte mod leverandøren, dels at tvister vedrørende mangler ved en leverance kan behandles ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed.

Stk. 5. Entreprenøren kan undlade at opfylde bestemmelsen i stk. 4, hvis dette vil medføre betydelig merudgift for ham eller væsentlig forsinkelse af arbejdet, eller det ved mindre omfattende leverancer vil være besværligt at kontrollere overholdelsen af bestemmelsen. Bygherren skal ved væsentlige leverancer have meddelelse om undladelsen.

Kommentarer fra PHL

§ 10

Vigtig bestemmelse.

Det fremgår heraf, at arbejdet skal udføres i overensstemmelse med aftalen, og det er § 10, som er grundlaget for vurderingen af, om arbejdet er mangelfuldt.

Et arbejde er mangelfuldt, hvis det ikke er udført i overensstemmelse med aftalte.

Det fremgår også af § 10, at entreprenøren skal levere alle nødvendige bi-ydelser. Bestemmelsen medfører, at entreprenøren ikke alene skal levere den ydelse, som fremgår af kontrakten, men også de ekstra ydelser, som er nødvendige for at opfylde kontraktens hoveformål.

Når materialer er leveret på byggepladsen tilhører de bygherren.

Stk. 4 er væsentlig. Det fremgår heraf, at materialeleverandøren skal anerkende, at mangelskrav kan rejses direkte mod leverandøren (springende regres i § 5, stk. 5) og at leverandøren skal have accepteret, at sager vedrørende materialer kan rejses ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed. Dette er en bestemmelse, som få entreprenører er opmærksom på.

Entreprenøren hæfter over for bygherren i 5 år fra afleveringstidspunktet. Byggematerialer leveres ofte med en kortere garantiperiode, og entreprenøren skal derfor sikre sig, at der er en tilsvarende garanti fra leverandørens side over for entreprenøren for byggematerialer.

Når materialer er leveret på byggepladsen, tilhører de som nævnt bygherren, men entreprenøren har ansvaret for materialerne helt frem til afleveringstidspunktet. Entreprenørens skal derfor sikre, at materialerne opbevares på en måde, så de ikke er udsat for tyveri/hærværk/skader.

Projekt gennemgang, dokumentation og prøver 

§ 11. Bygherren kan i udbudsmaterialet bestemme, at entreprenøren skal deltage i projekt gennemgang. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om arten og omfanget af prøver og om den dokumentation for arbejdets udførelse, for udførte anlæg, for anvendte materialers oprindelse og egenskaber og for udførte prøver, som entreprenøren skal afgive. Bestemmelser herom kan indgå i en udbudskontrolplan. Deltagelse i projekt gennemgangen samt tilvejebringelse af dokumentationen og prøverne er et led i entreprenørens ydelse.

Stk. 2. Bygherren kan under arbejdets udførelse og ved afleveringen forlange yderligere prøver. Også i sådanne tilfælde skal entreprenøren stille fornødent mandskab til disposition ved prøvernes udtagning og undersøgelse. Hvis de yderligere prøver viser kontraktsmæssig ydelse, skal bygherren betale herfor som ekstraarbejde. I modsat fald skal entreprenøren betale bygherrens udgifter.

Stk. 3. Entreprenøren skal give bygherren og dennes tilsyn adgang til de arbejdspladser og produktionssteder, hvor arbejdet udføres. Bygherren kan endvidere kræve de oplysninger, der er nødvendige til at bedømme ydelsen.

Stk. 4. Bygherren og dennes tilsyn kan under arbejdets gang kassere ikke kontraktsmæssige arbejder eller materialer. Denne kassation skal ske så hurtigt som muligt.

Stk. 5. Entreprenøren skal løbende foretage oprydning og rømning og skal omgående fjerne kasserede materialer fra byggepladsen.

Kommentarer fra PHL

§ 11

Paragraffen handler om projektgennemgang og prøver.

Det skal fremgår af aftalen, at entreprenøren skal deltage i en projektgennemgang. Hvis det er aftalt, skal entreprenøren sørge for kvalitetssikring, og entreprenøren skal altid give adgang til bygherrens løbende kontrol af det arbejde, der udføres. Bygherren kan kassere “ikke-kontraktmæssige arbejder og materialer” under byggearbejdet, hvilket i virkeligheden er mærkeligt, fordi det først er efter afleveringstidspunktet, at man kan konstatere at det arbejde, der er udført, er i overensstemmelse med det aftalte. Det fremgår imidlertid af § 11, stk. 4, at bygherren har mulighed for at kassere ikke-kontraktmæssige arbejder, og det fremgår ligeledes af § 40, stk. 3, at bygherren kan hæve entrepriseaftalen, hvis det udførte arbejde er af en sådan kvalitet, at bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke vil være i stand til at fuldføre arbejdet uden væsentlige mangler. Konklusionen er herefter, at mangler som udgangspunkt først skal konstateres ved afleveringstidspunktet, men at en bygherre har mulighed for at stoppe arbejde, som helt klart ikke er i orden.

Arbejdets forringelse m.v.

Vedligeholdelse

§ 12. Forringes, ødelægges eller bortkommer arbejdet eller dele af dette inden afleveringen, skal entreprenøren for egen regning sørge for kontraktsmæssig ydelse, medmindre forholdet kan henføres til bygherren. Hvis bygherren leverer materialer til entreprenørens arbejde, gælder det samme vedrørende disse i tiden fra entreprenørens modtagelse heraf og indtil arbejdets aflevering.

Stk. 2. Skader, som entreprenører forvolder på hinandens arbejde, materialer og materiel, er bygherren uvedkommende.

Stk. 3. Entreprenøren skal vedligeholde det udførte arbejde indtil afleveringen.

Stk. 4. For arbejder eller dele af disse, der tages i brug før afleveringen, gælder reglerne i stk. 1-3 indtil ibrugtagningen.

Kommentarer fra PHL

§ 12

Der henvises til bemærkningerne under § 10. det er entreprenøren, der har risikoen for det samlede byggeri frem til aflevering. Dette gælder også for materialer, som bygherren måtte have leveret.

Forhold til myndigheder

§ 13. Bygherren sørger for nødvendig godkendelse af projektet og afholder udgifterne herved.

Stk. 2. Entreprenøren sørger for anmeldelser, ansøger om tilladelser, rekvirerer syn og fremskaffer attester, der vedrører selve arbejdets udførelse, og afholder udgiften herved.

Kommentarer fra PHL

§ 13, stk. 2

Paragraffen handler om forholdet til offentlige myndigheder. Det er bygherren, som sørger for at betale udgifter til at få selve godkendelsen af projektet – byggetilladelsen, mens det som udgangspunkt er entreprenøren, som skal sørge for alle andre, yderligere anmeldelser og som skal betale udgiften i forbindelse hermed.

Ændringer i arbejdet

§ 14. Bygherren kan forlange ændringer i arbejdets art og omfang, når ændringen har naturlig sammenhæng med de aftalte ydelser. Entreprenøren har ret til at udføre sådanne ændringer, medmindre bygherren påviser særlige forhold, der begrunder, at bygherren lader andre udføre arbejdet.

Stk. 2. Bygherrens krav om ændring skal fremsættes skriftligt. Det samme gælder parternes eventuelle krav om forandringer i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som følge af ændringen. Der træffes snarest skriftlig tillægsaftale om ændringen. Forhandlinger herom må ikke medføre forsinkelse af arbejdets udførelse.

Stk. 3. Vedrører ændringerne arbejder, hvorom der gælder enhedspriser, reguleres den aftalte entreprisesum i overensstemmelse hermed, medmindre der træffes anden aftale, jf. stk 2. Regulering efter enhedspriser skal dog kun ske, inden for +/- 15 pct. af entreprisesummen og inden for +/- 100 pct. af de enkelte poster i tilbudslisten.

Stk. 4. Udover tilfældene nævnt i stk. 3, udføres ændringsarbejde som regningsarbejde, medmindre andet er aftalt.

Stk. 5. Ved formindskelse af arbejdets omfang skal entreprenøren godskrive bygherren de udgifter, som spares eller burde have været sparet. Vedrører formindskelsen arbejder, hvorom der gælder enhedspriser, jf. stk. 3, skal dette dog kun ske i det omfang, mindrearbejdet medfører, at entreprisesummen formindskes med mere end 15 pct.

Kommentarer fra PHL

§ 14

Paragraffen er en vigtig bestemmelse, som handler om ændringer i arbejdets omfang.

Som udgangspunkt har entreprenøren både ret og pligt til at udføre merarbejde.

Hvis der er aftalt enhedspriser, er det enhedspriserne, som anvendes. Er der fx givet pris på opsætning af fliser pr. m2 og omfanget ændres fra 100 til 150 m2, er det nemt at beregne merprisen.

Såfremt ændringen medfører en merpris på mere end 15% af den samlede entreprise eller mere end 100% af den del af entreprisen, der er afgivet enhedspris på, gælder disse regler ikke længere. Her gælder så, at der er tale om regningsarbejde.

Udgangspunktet er, at parterne, når der skal udføres merarbejde, skal aftale hvad dette betyder både tids- og prismæssigt. Kan parterne ikke opnå enighed, betyder dette ikke, at arbejdet ikke skal udføres. Entreprenøren skal i så fald udføre arbejdet og senere fakturere det som regningsarbejde. Diskussionen om prisen må så afgøres på dette senere tidspunkt.

Ved mindrearbejde skal entreprenøren ikke reducere sin pris forholdsmæssigt, men alene fratrække sin besparelse, hvilket vil sige de udgifter, som entreprenøren nu ikke skal afholde (materialer, løn mv.).

Hvis der er tale om arbejde, som omfatter enhedspriser, og ændringen ikke overstiger 15% / 100%, er det dog enhedspriserne, som regulerer mellemværendet.

Det er vigtigt, at man i forbindelse med aftaler om ændring af arbejdets omfang, også får aftalt hvad dette betyder tidsmæssigt.

Dom 13

Dom 16

Dom 19

Dom 67

Uklarheder, hindringer eller lignende forhold

 § 15. Entreprenøren skal indhente bygherrens afgørelse, hvis aftalen og dennes grundlag ikke yder tilstrækkelig vejledning til udførelse af arbejdet.

Stk. 2. Finder entreprenøren, at arbejdet ikke kan udføres i overensstemmelse med den indgåede aftale, skal entreprenøren snarest muligt underrette bygherren og følge dennes anvisninger.

Stk. 3. Entreprenøren skal snarest muligt underrette bygherren, hvis der opstår forhold, som hindrer eller vanskeliggør arbejdet eller gør det nærliggende, at bygherren påføres ulempe eller tab, herunder pådrager sig ansvar over for tredjemand. Hvis der ikke er tid til at indhente bygherrens anvisninger, skal entreprenøren – mod fornøden forlængelse af tidsfrister og mod betaling herfor – bedst muligt træffe foranstaltninger for at undgå, at bygherren lider tab.

Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold, forurening eller andre hindringer. I det omfang udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om hindringerne, skal foranstaltningerne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder.

Stk. 5. Hvis der trods gennemførelse af sådanne forundersøgelser, der er rimelige eller sædvanlige under hensyntagen til grundens karakter, beliggenhed og tidligere anvendelse, viser sig uforudsete forhold, som medfører offentlige påbud eller forbud, der hindrer arbejdets videreførelse eller gør denne urimelig byrdefuld for bygherren, kan denne afbestille entreprisen mod godtgørelse til entreprenøren. Godtgørelsen omfatter ikke entreprenørens mistede fortjeneste ved ikke at fuldføre arbejdet, men alene det øvrige tab, entreprenøren lider.

Kommentarer fra PHL

§ 15

Paragraffen er også en vigtig bestemmelse.

Hvis beskrivelse/tegninger medfører, at arbejdet skal udføres på en uhensigtsmæssig måde, eller måske ligefrem en måde, som ikke vil være håndværksmæssig korrekt, er entreprenøren forpligtet til at rette henvendelse til bygherre eller dennes rådgiver.

Hvis der opstår en uopsættelig situation, og entreprenøren ikke kan få fat i bygherren, skal entreprenøren handle bedst mulig med henblik på at varetage bygherrens interesser.

Såfremt udbudsmaterialet er mangelfuldt med hensyn til forhold, som ikke umiddelbart kan konstateres – grundvand, jordbund, forurening og lignende – skal bygherren betale de ekstra omkostninger, der er forbundet med disse forhold.

I helt ekstreme tilfælde kan bygherren ”afbestille” entreprisen mod at betale en godtgørelse til entreprenøren. Godtgørelsen skal ikke dække mistet fortjeneste, men skal dække de udgifter entreprenøren har i forbindelse med etablering/nedtagning af arbejdsplads, medarbejdere, som ikke har noget arbejde i en periode og lignende.

Fortidsminder

§ 16. Entreprenøren skal drage omsorg for, at jordfaste fortidsminder ikke beskadiges, ændres eller flyttes.

Stk. 2. Entreprenøren skal straks anmelde fund af fortidsminder til rigsantikvaren og bygherren, og arbejdet skal standses i det omfang, det berører fortidsmindet.

Stk. 3. Entreprenøren skal sørge for, at genstande, der findes under arbejdet, afleveres til bygherren.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også ved fund af vrag og faste fortidsminder på havbunden.

Kommentarer fra PHL

§ 16

Denne bestemmelse ses sjældent anvendt.

Bygherrens tilsyn

§ 17. Ved bygherrens tilsyn forstås dennes byggeledelse, fagtilsyn eller andre tilsynsførende, særligt udpeget af bygherren.

Stk. 2. Bygherren eller dennes tilsyn skal være til stede på arbejdspladsen eller skal kunne tilkaldes.

Stk. 3. Bygherrens tilsyn repræsenterer bygherren over for entreprenøren med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse. Tilsynet kan give og modtage meddelelser vedrørende arbejdet, godkende eller kassere materialer eller arbejder samt give anvisninger med hensyn til tilrettelæggelsen af de forskellige entreprenørers arbejde i deres indbyrdes forhold.

Stk. 4. Tilsyn fra bygherrens side fritager ikke entreprenøren for selv at føre kontrol.

Kommentarer fra PHL

§ 17

Paragraffen handler om bygherrens tilsyn.

Bygherrens tilsyn vil typisk være en arkitekt eller en ingeniør. Det fremgår af retspraksis, at den tilsynsførende repræsenterer bygherren, og at entreprenøren kan træffe aftaler med den tilsynsførende med bindende virkning for bygherren.

Tilsyn fritager ikke entreprenøren for ansvar og rådgiverens ansvar er subsidiært i forhold til entreprenøren, hvilket vil sige, at det altid er entreprenøren, som hæfter 100% for mangler, mens rådgiveren sædvanligvis alene skal betale, hvis entreprenøren ikke er i stand til det (fx ved konkurs).

Entreprenøren kan således ikke i en efterfølgende voldgiftssag støtte ret på, at en tilsynsførende må have set arbejdet under dettes udførelse.

Dom 17

Dom 28

Dom 32

Entreprenørens arbejdsledelse

§ 18. Entreprenøren skal lede arbejdet personligt eller ved en stedfortræder som repræsentant over for bygherren og tilsynet med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse.

Stk. 2. Entreprenøren eller dennes stedfortræder skal være til stede på arbejdspladsen eller skal kunne tilkaldes.

Kommentarer fra PHL

§ 18

Entreprenøren skal være til stede under hele arbejdsprocessen og har det fulde ansvar for denne.

Byggemøder

§ 19. Bygherren eller tilsynet indkalder til byggemøder og udarbejder mødereferater, der snarest muligt sendes til de entreprenører, bygherren har kontraheret med.

Stk. 2. Entreprenøren skal selv eller ved sin stedfortræder deltage i byggemøderne.

Stk. 3. På hvert byggemøde opgøres med angivelse af årsag det antal arbejdsdage – spilddage – hvor arbejdet helt eller delvis har ligget stille.

Kommentarer fra PHL

§ 19

Bygherren indkalder til byggemøder. Det er vigtigt at entreprenøren er repræsenteret på byggemøderne. Det er vigtigt, at spilddage registreres og det er utrolig vigtigt, at parterne umiddelbart efter modtagelsen af et byggemødereferat gør indsigelse, hvis parten ikke er enig i det, der står i referatet.

Det ses ofte i retssager, at en part støtter ret på byggemødereferater, hvis den anden part ikke har reageret (selvom den anden part ikke var enig).

Samvirke med andre entreprenører

§ 20. Entreprenøren skal samvirke med andre entreprenører på byggepladsen og i tide forhandle med tilsynet, således at fejl og forsinkelser ved manglende samvirke mellem entreprenørerne undgås.

Kommentarer fra PHL

§ 20

Paragraffen handler om pligten til at samarbejde med de andre entreprenører på byggepladsen og til at forhandle med tilsynet. Der påhviler således entreprenøren en særskilt pligt til at få byggepladsen som helhed til at fungere.

Dom 74

Parternes ophold i udlandet

Tilkaldelse af bygherren og entreprenøren.

§ 21. Bygherren og entreprenøren skal over for hinanden angive, hvortil henvendelse kan ske, og hvorfra bygherren og dennes tilsyn, henholdsvis entreprenøren eller dennes stedfortræder, skal kunne tilkaldes.

Stk. 2. Hvis bygherren eller entreprenøren er bosat i udlandet, eller bosætter sig der efter aftalens indgåelse, skal den pågældende part opgive en person med bopæl eller hjemsted her i landet, der kan foretage økonomisk bindende dispositioner på partens vegne, mod hvem søgsmål kan rettes på partens vegne, og med hvem alle forhandlinger på den pågældende parts vegne kan føres med bindende virkning.

Kommentarer fra PHL

§ 21

Info om hvor / hvordan man kan få fat på hinanden.

Bygherrens betalingsforpligtelse

Betaling

§ 22. Efter skriftlig anmodning til bygherren har entreprenøren een gang hver måned ret til betaling for udført arbejde m.v. Bygherren skal senest 15 arbejdsdage fra modtagelse af anmodningen, jf. stk. 11, betale det beløb, der på byggepladsen er ydet kontraktsmæssige arbejder og materialer for.

Stk. 2. Entreprenøren kan – efter samme regler som anført i stk. 1 – tillige kræve betaling for materialer m.v., som er købt af entreprenøren og ikke er leveret på byggepladsen. Hvis bygherren kræver det, skal entreprenøren stille sikkerhed for kontraktsmæssig levering, jf. § 6. Sikkerhedsstillelsens størrelse skal svare til den krævede betaling – inklusive moms – for de ikke-leverede materialer.

Stk. 3. Betaling for materialer m.v. mere end 20 arbejdsdage før deres anvendelse på byggepladsen kan alene kræves, hvis der er oplyst herom i tilbudet.

Stk. 4. I stedet for betaling efter stk. 1 kan det aftales, at betaling skal ske efter en betalingsplan. Betalingsplanen følger tidsplanen og fastsætter, til hvilke tidspunkter entreprisesummen eller dele deraf skal udbetales. Betalingsplanen kan i stedet angive, ved hvilke stadier og med hvilke beløb entreprisesummen eller dele deraf skal udbetales. Betaling skal finde sted til de aftalte tidspunkter m.v., forudsat at det arbejde, betalingen angår, er præsteret.

Stk. 5. Hvis der ved et ekstraarbejde ikke træffes aftale om tidspunktet for betaling, kan betaling kræves efter reglen i stk. 1.

Stk. 6. Hvis aftalen bestemmer, at entreprisesummen skal reguleres som følge af ændringer i indeks, overenskomstmæssige arbejdslønninger, materialepriser m.v., finder reguleringen sted i forbindelse med betalingen for de dele af arbejdet, der berøres af ændringen. Reguleringen sker på grundlag af entreprenørens dokumenterede opgørelse.

Stk. 7. Efter afleveringen fremsender entreprenøren en endelig og fuldstændig opgørelse, herunder over tilgodehavender for alle ekstraarbejder. Efter at bygherren har modtaget denne slutopgørelse, kan entreprenøren ikke fremkomme med yderligere krav – bortset fra sådanne, der er taget specificeret forbehold om i slutopgørelsen.

Stk. 8. Ved byggearbejder, herunder også grundmodningsarbejder, skal slutopgørelsen fremsendes til bygherren senest 25 arbejdsdage efter afleveringen – for hovedentrepriser dog senest 35 arbejdsdage efter afleveringen. Ved anlægsarbejder – bortset fra dem, der er nævnt i § 36, stk. 1 – er fristen for fremsendelse af slutopgørelse 60 arbejdsdage.

Stk. 9. Hvis slutopgørelsen ikke er kommet frem til bygherren inden udløbet af tidsrummet nævnt i stk. 8, kan denne skriftligt kræve opgørelsen fremsendt inden 10 arbejdsdage. Fremsendes opgørelsen herefter ikke til bygherren inden udløbet af denne frist, fortaber entreprenøren krav på vederlag for ekstraarbejder, der udføres som regningsarbejder, samt for løn- og prisstigninger.

Stk. 10. Entreprenørens slutopgørelse skal betales senest 15 arbejdsdage fra modtagelsen.

Stk. 11. Entreprenørens tilgodehavende forrentes fra forfaldsdagen med rentelovens rentesats. Fristen i stk. 1 er løbedage.

Stk. 12. Finder bygherren, at et krævet beløb ikke er forfaldent, skal han straks give entreprenøren skriftlig meddelelse herom.

Stk. 13. I tilfælde af uenighed om en opgørelse skal bygherren betale tilgodehavender, som parterne er enige om.

Stk. 14. Hvis der mellem parterne er uenighed om bygherrens adgang til at holde betalinger tilbage eller foretage modregning i entreprenørens betalingskrav, finder reglerne i § 46 anvendelse, hvis en part begærer det.

Stk. 15. Hvis det er nødvendigt for at forhindre arbejdets standsning, kan bygherren for entreprenørens regning udbetale arbejdsløn, som entreprenørens ansatte har til gode.

Kommentarer fra PHL

§ 22

Betaling.

Hovedregel: faktura 1 x månedligt. For arbejde + materialer.

Derefter har bygherre 3 uger til at betale.

Betaler for indkøbte – ikke leverede varer mod tilsvarende sikkerhed – dog max 4 uger før de skal anvendes.

Hovedreglen gælder også for ekstraarbejde.

Stk. 7. Det er vigtigt, at entreprenøren laver en samlet opgørelse, når byggeriet er afsluttet, og at alt medtages, herunder ekstraarbejder. Når man har afleveret sin slutfaktura, kan man ikke komme med yderligere krav (med mindre man har taget forbehold herom).

Entreprenøren skal fremsende slutopgørelsen senest 25 arbejdsdage efter at arbejdet er afsluttet.

Såfremt men ikke fremsender opgørelsen inden for de 25 dage, har bygherren mulighed for at kræve at modtage slutopgørelsen inden 10 dage, og oversidder entreprenøren også denne frist, mister entreprenøren ganske enkelt retten til de krav, som en slutopgørelse vil indeholde.

Det er således utrolig vigtigt, at man får alt med i slutopgørelsen.

Stk. 15. Det fremgår heraf, at bygherren har mulighed for at betale underentreprenørens ansatte for at sikre, at arbejdet ikke går i stå. Bygherren skal alene betale, hvis han er meget, meget sikker på, at entreprenøren er i en situation, hvor entreprenøren ikke selv kan betale.

AB 92 § 22, 23, 40 og 41. Bygherren kan hæve kontrakten eller holde betalinger tilbage, jf. § 22, stk. 12, 13 og 14 og § 40.

Entreprenøren kan standse arbejdet, § 23, eller hæve aftalen, § 41.

En part kan ophæve en kontrakt, hvis den anden part misligholder denne. Man skal være meget sikker i sin sag, før man ophæver. Hvis man ophæver med rette, får man krav om erstatning hos modparten. Ophæver man med urette, er det den anden part, som får et erstatningskrav.

Hvis man er entreprenør, skal man bruge § 23. Her skal man huske det skriftlige varsel. Det er ikke nødvendigt at standse arbejdet, hvis bygherren er økonomisk stærk eller hvis der er stillet tilstrækkelig garanti. I så fald bør man fortsætte arbejdet og anlægge en voldgiftssag.

Hvis man er bygherre kan man standse betalingerne og anmode om en § 46-beslutning.

Dom 45

Entreprenørens ret til at standse arbejdet

§ 23. Hvis bygherren ikke har betalt forfaldne beløb ved betalingsfristens udløb, kan entreprenøren efter skriftligt varsel på 5 arbejdsdage standse arbejdet.

Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere straks standse arbejdet ved bygherrens konkurs eller betalingsstandsning, eller hvis der åbnes forhandlinger om tvangsakkord, eller bygherrens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være sådanne, at denne må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Det er dog en betingelse, at bygherren ikke har stillet – eller på entreprenørens opfordring ikke straks stiller – betryggende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen.

Kommentarer fra PHL

§ 23

Paragraffen handler om entreprenørens muligheder, når bygherren ikke betaler til tiden. Entreprenøren har – efter et skriftligt varsel på 5 arbejdsdage – ret til at standse arbejdet hvis bygherren ikke betaler.

Entreprenøren skal være utrolig sikker på, at han har et tilgodehavende, på det tidspunkt hvor han standser arbejdet, idet det kan blive en dyr affære, hvis bygherren vælger at ophæve kontrakten på grund af at entreprenøren (uretmæssigt) har standset arbejdet.

AB92 omtaler ikke hvad konsekvensen af at standse arbejdet er, men man må formode, at der kun er to muligheder:

1.     at bygherren betaler

2.     at bygherren ophæver og indkalder til en stadeforretning

Det er uhyre vigtigt, at entreprenøren afgiver det skriftlige varsel før han vælger at standse arbejdet.

Dom 43

Dom 67

Dom 83

Tidsfrist forlængelse og forsinkelse

Entreprenørens ret til tidsfrist forlængelse

§ 24. Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af

  • 1) ændringer i arbejdets art og omfang, som kræves af bygherren, jf. § 14,
  • 2) bygherrens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse,
  • 3) forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og over hvilke entreprenøren ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lock-out eller hærværk,
  • 4) nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, eller
  • 5) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens egne forhold.

Stk. 2. Entreprenøren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.

Stk. 3. Anser entreprenøren sig berettiget til forlængelse af en frist, skal bygherren snarest muligt underrettes skriftligt. Entreprenøren skal på forlangende godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forhold.

Kommentarer fra PHL

§ 24

Paragraffen handler om entreprenørens ret til tidsfristforlængelse. Paragraffen omhandler de situationer, hvor entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse. Det er vigtigt, at entreprenøren skriftligt meddeler bygherren det, så snart der opstår en situation, der giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse.

Vejrlig er ikke dårligt vejr. Vejrlig er usædvanlige vejrforhold eller forhold, som optræder i usædvanligt omfang. Erhvervs- og Byggestyrelsen har udarbejdet en vejledning om vinterbyggeri.

Dom 40

Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse

§ 25. Forsinkelse, som ikke giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende.

Stk. 2. Hvis der er fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, kan erstatningskrav for forsinkelse ikke rejses herudover.

Stk. 3. Er der ikke fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, opgøres bygherrens tab efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Kommentarer fra PHL

§ 25

Paragraffen handler om forsinkelse og det erstatningskrav bygherren får ved entreprenørens forsinkelse, herunder dagbøder.

Det er ofte aftalt, at entreprenøren skal betale dagbod, hvis det aftalte afleveringstidspunkt overskrides. Dagbod udelukker anden erstatning. En aftalt dagbod har for bygherren den fordel, at bygherren ikke behøver at dokumentere sit tab.   Bygherren eller bygherrens rådgiver skal reklamere, så snart forsinkelse indtræder, og kravet om dagbøder skal fastholdes løbende (medtages i byggemødereferater). Entreprenøren skal protestere, hvis han er uenig i, at der påløber dagbøder – kunne for eksempel være, fordi der er krav om fristforlængelse på grund af ekstraarbejder eller andre entreprenørers forsinkelse.

Artikel 8

Dom 44

Dom 62

Dom 73

Dom 75

Dom 78

Bygherrens ret til tidsfristforlængelse

§ 26. Bygherren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af, at bygherren eller anden entreprenør udsættes for forholdene nævnt i § 24, stk. 1, nr. 3), 4) eller 5). Bygherren har samme ret ved ændringer som nævnt i § 24, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Bygherren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.

Stk. 3. Anser bygherren sig berettiget til forlængelse af en frist, skal entreprenøren snarest muligt underrettes skriftligt. Bygherren skal på forlangende godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forhold.

Kommentarer fra PHL

§ 26

Bygherrens ret til tidsfristforlængelse.

Bygherren skal underrette entreprenøren snarest muligt ved tidsfrist forlængelse, som skyldes bygherrens forhold.

Bygherrens hæftelse ved forsinkelse

§ 27. Entreprenøren har ret til erstatning for det lidte tab, hvis forsinkelsen skyldes

  • 1) bygherrens forhold, jf. § 24, stk. 1, nr. 2, og denne har udvist fejl eller forsømmelse, eller
  • 2) anden entreprenørs ansvarspådragende forsinkelse, jf. § 25, stk. 1, eller anden aftaleparts ansvarspådragende forsinkelse.

Stk. 2. Entreprenøren har ret til godtgørelse, hvis årsagen til forsinkelsen kan henføres til

  • 1) § 24, stk. 1, nr. 1, og nr. 5 eller
  • 2) § 24, stk. 1, nr. 2, uden at være omfattet af nærværende bestem- melses stk. 1 eller stk. 3.

Godtgørelsen udgør det tab, entreprenøren har lidt, dog uden entreprenørens mistede fortjeneste ved ikke at kunne udføre andre arbejder i forsinkelsesperioden eller lignende videregående tab.

Stk. 3. Kan forsinkelsens årsag henføres til § 24, stk. 1, nr. 3, eller nr. 4, har entreprenøren hverken ret til erstatning eller til godtgørelse.

Kommentarer fra PHL

§ 27

Paragraffen vedrører bygherrens pligt til at betale erstatning, hvis bygherren er skyld i forsinkelse.

Efter Stk. 1 har entreprenøren krav på erstatning.

Såfremt forsinkelsen skyldes forhold som nævnte i Stk. 2, har entreprenøren ret til godtgørelse.

Forskellen på erstatning og godtgørelse er, at godtgørelse ikke omfatter mistet fortjeneste på andre opgaver og lignende.

Dom 15

Arbejdets aflevering

Afleveringsforretningen

§ 28. Umiddelbart inden arbejdets færdiggørelse skal entreprenøren give bygherren skriftlig meddelelse om tidspunktet herfor (færdigmelding). Bygherren indkalder derefter entreprenøren til en afleveringsforretning, der skal finde sted senest 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Arbejdet anses for afleveret til bygherren, når afleveringsforretning har fundet sted, medmindre der ved denne er påvist væsentlige mangler. Er dette tilfældet, afholdes ny afleveringsforretning, når entreprenøren har givet bygherren skriftlig meddelelse om, at manglerne er afhjulpet, jf. stk. 1.

Stk. 3. Indkalder bygherren ikke som anført i stk. 1 til afleveringsforretning, anses arbejdet for afleveret 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt for færdiggørelse. Tilsvarende gælder for ny afleveringsforretning som nævnt i stk. 2, 2. punktum.

Stk. 4. Omfatter arbejdet flere entrepriser, skal samtlige entrepriser være færdiggjort, før bygherren skal indkalde til afleveringsforretning. Det kan dog være aftalt eller fremgå af omstændighederne, at entrepriser eller dele af disse skal afleveres på forskellige tidspunkter, eller at byggeafsnit afleveres hver for sig.

Stk. 5. Ved anlægsarbejder – bortset fra dem, der er nævnt i § 36, stk. 1 – afleveres de enkelte entrepriser særskilt, medmindre andet er aftalt eller fremgår af omstændighederne.

Kommentarer fra PHL

§ 28

Paragraffen er en vigtig bestemmelse, som omhandler afleveringsforretningen.

Afleveringsforretningen er vigtig, fordi risikoen for det samlede projekt ved afleveringsforretningen overgår fra entreprenøren til bygherren, fordi afleveringsforretningen udløser nedskrivning af garanti og fordi afleveringsforretningen til det tidspunkt hvor det konstateres, om det udførte arbejde er i overensstemmelse med kontrakten (om der er mangler/ikke mangler).

AB 92 § 28 og 29. Entreprenøren skal give bygherren besked, om at arbejdet er færdigt eller er ved at blive færdigt. Bygherren skal indkalde til afleveringsforretning. På afleveringsforretningen konstateres det, i hvilket omfang der er mangler. Hvis der alene er mindre mangler, anses arbejdet for at være afleveret. Afleveringstidspunktet betyder, at risikoen for bygningen overgår til ejer, og entreprenørens 5-års mangel afhjælpningsperiode starter fra tidspunktet for afleveringsforretningen. Hvis der er så store mangler, at arbejdet ikke kan afleveres (reelt hvis bygningen ikke kan tages i brug til den forudsatte brug), er afleveringen ikke gennemført. Entreprenøren må så færdiggøre arbejdet og igen meddele bygherren, når arbejdet er afsluttet, således at bygherren kan indkalde til en ny afleveringsforretning.

Hvis bygherren ikke indkalder til afleveringsforretning, så har afleveringen fundet sted 10 arbejdsdage efter færdigmeldingen.

Afleveringsforretningen kan gennemføres selvom kun den ene part deltager i mødet, hvis dette er indkaldt korrekt.

Dom 36

Afleveringsprotokol

§ 29. Ved afleveringsforretningen udfærdiges et dokument (afleveringsprotokol), hvori anføres påberåbte mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold, påpeget af bygherren. I tilknytning hertil anføres entreprenørens mulige bemærkninger. Parternes stillingtagen til, om arbejdet er afleveret, skal fremgå af dokumentet.

Stk. 2. Dokumentet underskrives af bygherren og entreprenøren.

Stk. 3. Hvis en part ikke er repræsenteret ved afleveringsforretningen, kan denne gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning om afleveringsforretningens gennemførelse og om indholdet af afleveringsprotokollen.

Kommentarer fra PHL

§ 29

Paragraffen er en vigtig bestemmelse, som omhandler afleveringsforretningen.

Afleveringsforretningen er vigtig, fordi risikoen for det samlede projekt ved afleveringsforretningen overgår fra entreprenøren til bygherren, fordi afleveringsforretningen udløser nedskrivning af garanti og fordi afleveringsforretningen til det tidspunkt hvor det konstateres, om det udførte arbejde er i overensstemmelse med kontrakten (om der er mangler/ikke mangler).

AB 92 § 28 og 29. Entreprenøren skal give bygherren besked, om at arbejdet er færdigt eller er ved at blive færdigt. Bygherren skal indkalde til afleveringsforretning. På afleveringsforretningen konstateres det, i hvilket omfang der er mangler. Hvis der alene er mindre mangler, anses arbejdet for at være afleveret. Afleveringstidspunktet betyder, at risikoen for bygningen overgår til ejer, og entreprenørens 5-års mangel afhjælpningsperiode starter fra tidspunktet for afleveringsforretningen. Hvis der er så store mangler, at arbejdet ikke kan afleveres (reelt hvis bygningen ikke kan tages i brug til den forudsatte brug), er afleveringen ikke gennemført. Entreprenøren må så færdiggøre arbejdet og igen meddele bygherren, når arbejdet er afsluttet, således at bygherren kan indkalde til en ny afleveringsforretning.

Hvis bygherren ikke indkalder til afleveringsforretning, så har afleveringen fundet sted 10 arbejdsdage efter færdigmeldingen.

Afleveringsforretningen kan gennemføres selvom kun den ene part deltager i mødet, hvis dette er indkaldt korrekt.

Dom 36

Mangler ved arbejdet

Mangelsbegrebet

§ 30. Er arbejdet ikke udført i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger efter § 15, foreligger der en mangel. Det samme gælder, hvis entreprenøren ikke har leveret anden aftalt ydelse i forbindelse med arbejdet.

Stk. 2. Hvis materialer ikke er som aftalt eller af sædvanlig god kvalitet, jf. § 10, stk. 1, foreligger der mangler. Dette gælder dog ikke

  • 1) når entreprenøren i tilfælde af frit materialevalg godtgør, at kontraktsmæssige materialer ikke findes eller ikke kan skaffes på grund af krig, indførselsforbud eller lignende, eller
  • 2) når bygherren har krævet anvendelse af bestemte materialer, og entreprenøren godtgør, at muligheden for at fremskaffe disse i kontraktsmæssig stand må anses for udelukket ved forhold, som entreprenøren ved aftalens indgåelse ikke burde have taget i betragtning.

I tilfældene 1) og 2) skal entreprenøren snarest muligt underrette bygherren om opståede eller mulige hindringer, jf. § 15.

Stk. 3. Arbejdet skal i alle tilfælde have de egenskaber, som er tilsikret ifølge aftalen.

Stk. 4. Afleveringstidspunktet er afgørende for, om arbejdet lider af mangler, hvad enten disse på dette tidspunkt kan konstateres eller er skjulte.

Kommentarer fra PHL

§ 30

Mangelsbegrebet defineres her:

1)     Ikke som aftalt

2)     Ikke fagmæssigt korrekt (norm)

3)     Ikke som anvist (§ 15)

4)     Ikke leveret (minder om 1)

5)     Materiale ikke som aftalt

6)     Ikke af sædvanlig god kvalitet

Relevant tidspunkt for konstatering: på afleveringstidspunktet.

Hvis bygherren under byggeriet vurderer, at arbejdet ikke er konditionsmæssigt, har bygherren mulighed for at gøre indsigelse på et tidligere tidspunkt (se § 40, stk. 3).

NB! Mangler er et juridisk begreb. Vi taler om en mangel, når det udførte arbejde/ de anvendte materialer ikke er i overensstemmelse med det aftalte. Tidspunkt: Det er først ved afleveringen, det kan konstateres, om der er mangler. Imidlertid har bygherren en mulighed for at standse arbejdet på et tidligere tidspunkt efter § 11, stk. 4 og § 40, stk. 3. Det fremgår af § 31, at entreprenøren har både ret og pligt til at udbedre evt. mangler. Det er farligt for en entreprenør at nægte afhjælpning, hvis et senere syn og skøn viser, at der er mangler. Situationen kan være, at bygherren siger, at der er mangler, og at entreprenøren afviser dette.   Entreprenøren tilbyder herefter at foretage afhjælpning, hvis et syn og skøn bekræfter, at der er mangler. I den situation risikerer entreprenøren næppe, at bygherren hæver aftalen. Det er også farligt for en bygherre at nægte entreprenøren afhælpnings-ret.

Dom 21

Dom 25

Dom 38

Dom 47

Dom 51

Mangler påvist ved afleveringen

§ 31. Entreprenøren har pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises ved afleveringen.

Stk. 2. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist til afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes under hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt. Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet.

Stk. 3. Hvis bygherren efter udløbet af fristen nævnt i stk. 2 – eller efter at have modtaget entreprenørens meddelelse om, at afhjælpning har fundet sted – mener, at manglerne ikke er afhjulpet, skal bygherren inden 10 arbejdsdage skriftligt meddele entreprenøren, hvilke mangler, der stadig påberåbes.

Stk. 4. Afhjælper entreprenøren herefter ikke straks de påviste mangler, har bygherren ret til at lade dem udbedre for entreprenørens regning eller kræve afslag i entreprisesummen, jf. § 34.

Kommentarer fra PHL

§ 31

Mangelsbegrebet defineres her:

1)     Ikke som aftalt

2)     Ikke fagmæssigt korrekt (norm)

3)     Ikke som anvist (§ 15)

4)     Ikke leveret (minder om 1)

5)     Materiale ikke som aftalt

6)     Ikke af sædvanlig god kvalitet

Relevant tidspunkt for konstatering: på afleveringstidspunktet.

Hvis bygherren under byggeriet vurderer, at arbejdet ikke er konditionsmæssigt, har bygherren mulighed for at gøre indsigelse på et tidligere tidspunkt (se § 40, stk. 3).

NB! Mangler er et juridisk begreb. Vi taler om en mangel, når det udførte arbejde/ de anvendte materialer ikke er i overensstemmelse med det aftalte. Tidspunkt: Det er først ved afleveringen, det kan konstateres, om der er mangler. Imidlertid har bygherren en mulighed for at standse arbejdet på et tidligere tidspunkt efter § 11, stk. 4 og § 40, stk. 3. Det fremgår af § 31, at entreprenøren har både ret og pligt til at udbedre evt. mangler. Det er farligt for en entreprenør at nægte afhjælpning, hvis et senere syn og skøn viser, at der er mangler. Situationen kan være, at bygherren siger, at der er mangler, og at entreprenøren afviser dette.   Entreprenøren tilbyder herefter at foretage afhjælpning, hvis et syn og skøn bekræfter, at der er mangler. I den situation risikerer entreprenøren næppe, at bygherren hæver aftalen. Det er også farligt for en bygherre at nægte entreprenøren afhælpnings-ret.

Dom 21

Dom 25

Dom 38

Dom 47

Dom 51

Mangler påvist efter afleveringen

§ 32. Entreprenøren har i 5 år efter afleveringen pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises efter afleveringen, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 3.

Stk. 2. Bygherren kan kun påberåbe sig sådanne mangler, hvis entreprenøren har fået skriftlig meddelelse herom inden rimelig tid efter, at manglerne er eller burde være opdaget. Dette gælder dog ikke, hvis entreprenøren har gjort sig skyldig i groft uforsvarligt forhold.

Stk. 3. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist til afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes under hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt. Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet. Afhjælpning af en mangel kan udskydes til foretagelse sammen med afhjælpning af eventuelle mangler, konstateret ved 1-års eftersynet, forudsat at manglen ikke forværres derved, og at udskydelsen ikke medfører ulempe for bygherren.

Stk. 4. Foretager entreprenøren ikke inden udløbet af fristen nævnt i stk. 3 afhjælpning af de påberåbte mangler, har bygherren ret til at lade dem udbedre for entreprenørens regning eller kræve afslag i entreprisesummen, jf. § 34.

Stk. 5. Bygherren kan lade mangler udbedre for entreprenørens regning, når afhjælpning er uopsættelig, og entreprenøren ikke er i stand til umiddelbart at foretage afhjælpning. Det samme gælder, når bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke foretager afhjælpning på rette måde eller uden ufornødent ophold.

Kommentarer fra PHL

§ 32

Pligt til at afhjælpe mangler!

Entreprenøren har pligt og ret.

Bygherren fastsætter frist (skriftligt).

Entrprenøren skal meddele hvornår han er færdig (skriftligt).

Derefter – hvis fortsat mangler – Bygherren skal inden for 10 dage meddele, hvilke mangler der stadig påberåbes.

Hvis ikke straks-afhjælpning:

a)     Lade andre udføre arbejdet

b)     Kræve afslag i entreprise-sum

Dom 17

Dom 39

Dom 48

Dom 78

Dom 79

Bortfald af entreprenørens afhjælpningspligt m.v.

§ 33. Entreprenørens afhjælpningspligt og bygherrens adgang til at foretage udbedring for entreprenørens regning, jf. §§ 31 og 32, bortfalder, hvis afhjælpning er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter. Ved bedømmelsen heraf skal der tages hensyn til bygherrens interesse i, at aftalen opfyldes. Bygherren bevarer dog i alle tilfælde retten til afslag, jf. § 34.

Kommentarer fra PHL

§ 33

Offergrænse.

Afhjælpningspligt kan bortfalde, hvis afhjælpning er forbundet med uforholdsmæssige store udgifter.

Ret til afslag bortfalder ikke !!!

Bygherrens ret til afslag i entreprisesummen

§ 34. Afhjælper entreprenøren ikke mangler som anført i § 31, stk. 4, og § 32, stk. 4, kan bygherren – i stedet for at lade manglerne udbedre for entreprenørens regning – kræve et afslag i entreprisesummen. Bygherren har endvidere ret til afslag i entreprisesummen, hvis afhjælpning er umulig, samt i tilfældene nævnt i § 33.

Stk. 2. Afslaget beregnes som udgangspunkt som det beløb, det ville have kostet at afhjælpe manglerne.

Stk. 3. Hvis afhjælpning af mangler er umulig eller er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter, fastsættes afslaget efter bygherrens valg skønsmæssigt eller på en af følgende måder:

  • 1) enten som forskellen mellem den aftalte entreprisesum og den entreprisesum, der måtte antages at være blevet aftalt, hvis der var indgået aftale om arbejdet i den foreliggende stand,
  • 2) eller som forskellen mellem det aftalte arbejdes værdi uden mangler og arbejdets værdi i den foreliggende stand.

Stk. 4. Om bygherrens adgang til at hæve entrepriseaftalen som følge af mangler gælder reglerne i § 40.

Kommentarer fra PHL

§ 34

Bygherre kan kræve afslag, hvis Entreprenøren ikke afhjælper mangler.

Paragraffen indeholder også en beregningsmodel for afslaget.

Det er vigtigt at huske, at bygherren har to muligheder hvis entreprenøren ikke afhjælper mangler:

1.     at få den udbedret af anden entreprenør for entreprenørens regning, eller

2.     kræve afslag.

Entreprenørens ansvar for følgeskader

§ 35. Entreprenøren er erstatningsansvarlig for tab, der er en følge af mangler ved arbejdet, hvis manglerne skyldes fejl eller forsømmelse fra entreprenørens side, eller hvis manglerne angår egenskaber, som ifølge aftalen må anses for tilsikret.

Stk. 2. Entreprenøren hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

Kommentarer fra PHL

§ 35

Paragraffen handler om entreprenøren erstatningsansvar, hvis mangler ved det udførte arbejde skyldes fejl eller forsømmelser fra entreprenørens side eller hvis der er givet garanti fra entreprenørens side.

Hvis man er erstatningsansvarlig, vil man normalt være ansvarlig for skadelidtes samlede tab, herunder indirekte tabsom fx driftstab, avancetab og lignende.

§ 35 begrænser imidlertid entreprenørens tab, således at det alene er direkte tab, entreprenøren er ansvarlig for, og disse tab skulle entreprenøren gerne være forsikret imod jf. § 8, stk. 3.

Mangelsansvarets ophør

§ 36. Ved byggearbejder og anlægsarbejder i tilslutning hertil skal bygherrens krav mod entreprenøren som følge af mangler fremsættes senest 5 år efter arbejdets aflevering. Efter dette tidspunkt kan bygherren ikke rejse krav mod entreprenøren. Bestemmelserne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer finder ikke anvendelse i disse tilfælde.

Stk. 2. Bygherrens krav bevares dog for dele af arbejdet, for hvilke det gælder,

  • 1) at entreprenøren har påtaget sig at indestå i længere tid,
  • 2) at det ved afleveringen konstateres, at aftalt kvalitetssikring har svigtet væsentligt, eller
  • 3) at der foreligger groft uforsvarligt forhold fra entreprenørens side.

Stk. 3. Ved anlægsarbejder – bortset fra dem, der er nævnt i stk. 1 – ophører mangelsansvaret efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i udbudsmaterialet. Hvis mangelsansvaret herefter ophører efter dansk rets almindelige regler, skal følgende gælde:

  • 1) Reglen i § 6, stk. 4, om nedskrivning af sikkerheden ændres til, at sikkerheden ophører.
  • 2) Entreprenøren kan undlade at opfylde bestemmelsen i § 10, stk. 4, om leverandøransvar.
  • 3) Tidsrummet for afhjælpningspligt og -ret, jf. § 32, stk. 1, ændres til 1 år.
  • 4) Bestemmelsen i § 38 om 5-års eftersyn finder ikke anvendelse.

Kommentarer fra PHL

§ 36

Paragraffen bestemmer, at entreprenøren hæfter i 5 år – og ikke længere.

Imidlertid fremgår det af forældelsesloven, at forbrugere er beskyttet i en længere periode, idet forbrugere er beskyttede i 3 år fra det tidspunkt, hvor manglen bliver opdaget, dog maksimalt i 10 år efter afleveringsforretningen.

Det kan give problemer i forholdet mellem en entreprenør og en underentreprenør, hvor der alene gælder 5-års fristen i § 36.

Såfremt en entreprenør derfor bygger for en privat bygherre, er det vigtigt, at entreprenøren sikrer sig, at det aftales med underentreprenørerne, at de hæfter på samme måde som entreprenøren hæfter over for forbrugeren.

Undtagelserne fra den 5-årige hæftelse er i øvrigt, at der er aftalt en længere periode eller at der foreligger et groft uansvarligt forhold fra entreprenørens side, hvilket sjældent vil forekomme.

Endvidere er der en bestemmelse om, at ansvarsperioden kan være længere, hvis det ved afleveringen konstateres, at aftalt kvalitetssikring har svigtet væsentligt. Det er lidt vanskeligt at forestille sig, hvorledes denne bestemmelse kan anvendes i praksis.

Dom 26

Dom 27

1- & 5-ÅRS EFTERSYN

1-års eftersyn

§ 37. Bygherren indkalder entreprenøren til en gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest et år efter afleveringen.

5-års eftersyn

§ 38. Bygherren indkalder entreprenøren til en afsluttende gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest 30 arbejdsdage før udløbet af en periode på 5 år efter afleveringen, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 4.

Stk. 2. Har bygherren ikke indkaldt som nævnt i stk. 1, kan entreprenøren indkalde bygherren til eftersynet. Indkaldelsen skal være skriftlig og ske med mindst 10 arbejdsdages varsel.


Kommentarer fra PHL

§ 37

Det er bygherren, som indkalder til både 1-års og 5-års eftersyn. 1-års eftersynet skal der indkaldes til senest et år efter afleveringsforretningen.

§ 38

Det er ligeledes bygherren, som indkalder til 5-års gennemgangen, som reelt skal finde sted senest 4 år og 10½ måned efter aflevering, idet 30 arbejdsdage svarer til 6 uger. Der skal indkaldes minimum 3 uger tidligere, hvilket vil sige, at indkaldelsen skal finde sted senest 4 år og 9 ¾ måned efter afleveringsforretningen.

Da bygherren reelt kan gøre mangler gældende frem til den allersidste dag, er det vigtigt, at man har underentreprenørerne med til 5-års gennemgangen, idet eventuelle krav over for disse skal fremsættes senest samtidig med bygherrens krav, hvis disse fremkommer på sidste dag.

Fælles regler for eftersyn

§ 39. Indkaldelse til eftersyn ifølge §§ 37 og 38, stk. 1, skal være skriftlig og ske med højst 60 og mindst 15 – ved hovedentreprise dog mindst 20 – arbejdsdages varsel.

Stk. 2. I forbindelse med eftersyn udfærdiges et dokument (eftersynsprotokol), hvori anføres påberåbte mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold, påpeget af bygherren. I tilknytning hertil anføres entreprenørens mulige bemærkninger.

Stk. 3. Dokumentet underskrives af bygherren og entreprenøren.

Stk. 4. Hvis en part ikke er repræsenteret ved eftersynet, kan dette gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning om eftersynets gennemførelse og om indholdet af eftersynsprotokollen.

Kommentarer fra PHL

§ 39

Det gælder for både 1-års og 5-års eftersynet, at der skal udarbejdes en protokol, som parterne underskriver.

Særligt om ophævelse 

Bygherrens hæveret

§ 40. Bygherren kan – efter skriftligt påkrav til entreprenøren – hæve entrepriseaftalen

  • 1) hvis der – uden ret til tidsfristforlængelse – foreligger en væsentlig forsinkelse fra entreprenørens side med hensyn til arbejdets udførelse, og forsinkelsen medfører betydelige ulemper for bygherren, eller
  • 2) hvis der fra entreprenørens side i øvrigt foreligger væsentlig forsinkelse med hensyn til forhold af afgørende betydning for bygherren, medmindre dennes interesser er tilstrækkeligt til- godeset på anden måde, f.eks. gennem adgangen til at standse udbetalingerne eller ved stillet sikkerhed, eller
  • 3) hvis det udførte arbejde er af en sådan kvalitet, at bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke vil være i stand til at fuldføre arbejdet uden væsentlige mangler.

Kommentarer fra PHL

§ 40

Paragraffen handler om bygherren ret til at ophæve kontrakten.

Det er meget vigtigt, at bygherren er opmærksom på, at ophævelse først kan finde sted, efter at der er afgivet skriftligt påkrav til entreprenøren. Det gælder også i de situationer, hvor det forekommer helt evident, at der foreligger en grund, som vil give bygherren ret til at ophæve kontrakten.

De væsentligste grunde til, at en bygherre kan ophæve kontrakten er følgende:

1.     Væsentlig forsinkelse (betydelig ulempe for bygherren)

2.     Ringe kvalitet (kan ikke færdiggøres uden væsentlige mangler)

Generelt, man kan kun hæve en kontrakt hvis der foreligger en væsentlig misligholdelse. Det er således ikke enhver forsinkelse eller mangel, som giver bygherren anledning til at hæve kontrakten.

Når bygherren hæver kontakten, skal han omgående indkalde til en stadeforretning jf. § 44.

AB 92 § 22, 23, 40 og 41. Bygherren kan hæve kontrakten eller holde betalinger tilbage, jf. § 22, stk. 12, 13 og 14 og § 40. Entreprenøren kan standse arbejdet, § 23, eller hæve aftalen, § 41. En part kan ophæve en kontrakt, hvis den anden part misligholder denne.

Man skal være meget sikker i sin sag, før man ophæver. Hvis man ophæver med rette, får man krav om erstatning hos modparten. Ophæver man med urette, er det den anden part, som får et erstatningskrav.

Hvis man er entreprenør, skal man bruge § 23. Her skal man huske det skriftlige varsel. Det er ikke nødvendigt at standse arbejdet, hvis bygherren er økonomisk stærk eller hvis der er stillet tilstrækkelig garanti. I så fald bør man fortsætte arbejdet og anlægge en voldgiftssag.  Hvis man er bygherre, kan man standse betalingerne og anmode om en § 46-beslutning.

Dom 20

Dom 33

Dom 35

Dom 50

Dom 64

Dom 74

Entreprenørens hæveret

§ 41. Entreprenøren kan – efter skriftligt påkrav til bygherren – ved væsentlig forsinkelse hæve entrepriseaftalen i det tilfælde, der er nævnt i § 24, stk. 1, nr. 2), hvis bygherren ikke udfolder rimelige bestræbelser for at fremme arbejdet mest muligt.

Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere – efter skriftligt påkrav til bygherren – hæve entrepriseaftalen, hvis der fra bygherrens side foreligger væsentlig forsinkelse med hensyn til forhold af afgørende betydning for entreprenøren. Aftalen kan dog ikke hæves, hvis entreprenørens interesser er tilstrækkeligt tilgodeset gennem adgangen til at standse arbejdet eller ved stillet sikkerhed.

Kommentarer fra PHL

§ 41

Entreprenøren har ligeledes mulighed for at ophæve kontrakten. Også her forudsættes det, at der er afgivet et skriftligt påkrav.

Grunde til, at en entreprenør kan hæve kontrakten, kan være en væsentlig forsinkelse, fordi bygherren ikke fremmer arbejdet mest muligt eller hvis betaling udebliver. Entreprenøren har således to muligheder ved manglende betaling – standse arbejdet efter § 23 eller ophæve efter § 41.

Igen gælder det, at man skal være meget sikker i sin sag, før man ophæver en kontrakt, fordi man kan komme til at betale en stor erstatning, hvis en ret senere vurderer, at man har ophævet med urette.

Man skal således alene ophæve en kontrakt, hvis der ikke findes mindre drastiske midler til at opnå det, man ønsker at opnå.

Bygherrens voldelige adfærd over for entreprenøren eller dennes medarbejdere kan eksempelvis begrunde en ophævelse.

Dom 7

Dom 69

Konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord mv.

§ 42. Ved en parts konkurs kan den anden part straks hæve aftalen, i det omfang konkurslovens regler ikke er til hinder derfor.

Stk. 2. Hvis boet har ret til at indtræde i aftalen i medfør af konkurslovens regler, skal boet efter forespørgsel inden for en frist på 5 arbejdsdage give meddelelse om, hvorvidt det vil indtræde.

Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder tillige ved en parts betalingsstandsning, eller hvis der åbnes forhandling om tvangsakkord, eller partens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at parten må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Hæveretten er dog betinget af, at parten ikke har stillet – eller på den anden parts opfordring ikke straks stiller – betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse, jf. §§ 6 og 7.

Stk. 4. Er en part et aktie- eller anpartsselskab, kan den anden part hæve entrepriseaftalen, hvis dette kræves opløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis parten inden 10 arbejdsdage fra fremkomsten af et påkrav fra den anden part dokumenterer, at betingelserne for selskabets opløsning ikke er til stede, eller hvis parten stiller fuldstændig sikkerhed for aftalens opfyldelse.

Stk. 5. Ved ophævelse gælder reglerne i § 44.

Kommentarer fra PHL

§ 42

Ved bygherrens konkurs kan entreprenøren hæve, med mindre boet ønsker at indtræde i kontrakten (og dokumentere at der er mulighed for at gennemføre denne).

Ved betalingsstandsning har entreprenøren ligeledes mulighed for at hæve kontrakten, med mindre der er tilstrækkelig sikkerhed til gennemførelse af byggeriet.

Dom 7

Dom 69

En parts død

§ 43. Dør en part, og boet behandles som gældsfragåelsesbo, finder bestemmelserne i § 42, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved anden bobehandlingsmåde end nævnt i stk. 1 er dødsboet og arvingerne berettiget til at indtræde i entrepriseaftalen, jf. dog stk. 3. Det samme gælder partens ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo. Indtrædelsesretten er betinget af, at der enten er eller bliver stillet betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse, jf. § 6 og 7.

Stk. 3. Ved entreprenørens død er indtrædelsesretten tillige betinget af, at der udpeges en leder af arbejdet, som bygherren ikke kan fremsætte berettigede indvendinger imod. Er arbejdet af en sådan særlig karakter, at det som følge af entreprenørens død ikke kan forventes behørigt færdiggjort, kan indtræden ikke finde sted.

Stk. 4. Ved ophævelse gælder reglerne i § 44.

Kommentarer fra PHL

§ 43

Såfremt en part dør skal der være mulighed for at ophæve kontrakten med mindre arvingerne indtræder i kontrakten og at der er/bliver stillet betryggende sikkerhed for kontraktens gennemførelse.

Fælles regler om ophævelse

§ 44. Ophævelse skal ske skriftligt.

Stk. 2. Samtidig med ophævelsen skal den part, der hæver aftalen, sørge for, at der skriftligt indkaldes til en registreringsforretning (stadeforretning), der skal afholdes hurtigst muligt. Medmindre andet aftales, afholdes registreringsforretning dog tidligst 1 arbejdsdag efter indkaldelsesskrivelsens fremkomst.

Stk. 3. Ved registreringsforretningen skal der udfærdiges et dokument (registreringsprotokol), der beskriver omfang og kvalitet af det udførte arbejde. Dokumentet underskrives af parterne, medmindre registreringen foretages af en syns- og skønsmand udmeldt af Voldgiftsnævnet, jf. § 45.

Stk. 4. Hvis en part efter at være indvarslet ikke er repræsenteret ved registreringsforretningen, kan denne gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning om registreringens gennemførelse og om registreringsprotokollens indhold.

Stk. 5. Ved ophævelse fra bygherrens side er bygherren eller den, der færdiggør arbejdet på bygherrens vegne, berettiget til at benytte entreprenørens materialer og materiel, som befinder sig på pladsen, hvis fjernelse forinden arbejdets færdiggørelse vil påføre bygherren tab. Der ydes sædvanligt vederlag for anvendelsen.

Stk. 6. Ved ophævelse fra den ene parts side er den anden part ansvarlig for det lidte tab efter dansk rets almindelige regler.

Kommentarer fra PHL

§ 44

Paragraffen omhandler de formelle regler ved ophævelse af kontrakten, hvad enten det er entreprenøren eller bygherren, som ophæver.

Ved ophævelse skal den part, som ophæver, indkalde til en stadeforretning.

AB 92 præciserer ikke, hvem der kan gennemføre en stadeforretning, men det normale er, at man retter henvendelse til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed og anmoder nævnet om at bringe en egnet skønsmand (sagkyndig) i forslag.

Således, som bestemmelsen er formuleret, kan stadeforretningen også gennemføres af medarbejdere hos entreprenøren eller bygherrens rådgivere, men det er klart, at der kan opstå bevismæssige problemer i en efterfølgende sag, hvis det ikke er en uvildig person, der har gennemført stadeforretningen.

§ 44 indeholder en særlig regel om at bygherren kan anvende entreprenørens materialer, og til forskel fra § 35, som begrænsede entreprenørens erstatningsansvar, gælder der ikke en tilsvarende regel, såfremt bygherren ophæver kontrakten (med rette). I den situation er entreprenøren erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler, hvilket vil sige, at entreprenøren også hæfter for indirekte tab (kunne være manglende husleje, udgifter til flytning og lignende).

Tvister

Syn og skøn

§ 45. Hvis der i tilfælde af uoverensstemmelser mellem parterne eller for at sikre bevisets stilling ønskes udmeldt syn og skøn, fremsættes begæring herom til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, København.

Stk. 2. Begæringen skal ved fremsættelsen være ledsaget af

  • 1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrører, samt disse parters adresse og telefonnummer,
  • 2) en skriftlig fremstilling, hvori gives en kort redegørelse for sagen, og som indeholder de spørgsmål, hvorom skønsmandens erklæring ønskes (skønstemaet),
  • 3) de dokumenter, der er af betydning for sagen,
  • 4) eventuel angivelse af de ønskede tekniske kvalifikationer hos skønsmanden og
  • 5) angivelse af, om forretningen mod betaling af et særligt gebyr ønskes fremmet som hastesag.

Stk. 3. Der udmeldes i almindelighed een skønsmand. Hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning dertil, kan der udmeldes to, eller under ganske særlige omstændigheder flere skønsmænd. Der skal ved afgørelsen heraf tages hensyn til parternes ønske.

Stk. 4. Nyt syn og skøn ved anden skønsmand kan kun finde sted, hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning dertil. Hvis begæring om voldgiftsbehandling af tvisten er indgivet, jf. § 47, tager Voldgiftsretten stilling til fremsatte begæringer om supplerende syn og skøn eller nyt syn og skøn ved samme eller anden skønsmand.

Stk. 5. Den eller de, der har fremsat begæring om skønsforretningen, hæfter for udgifterne herved, herunder skønsmandens honorar, der fastsættes af Voldgiftsnævnet. Hvis tvisten eller en del deraf indbringes for Voldgiftsretten, tages udgiften og dens nødvendighed i betragtning ved fastsættelsen af sagsomkostninger. Voldgiftsretten fastsætter i så fald skønsmandens honorar.

Stk. 6. Når nærværende almindelige betingelser gælder i forholdet mellem bygherren og flere parter (entreprenører, leverandører), gælder bestemmelserne i stk. 1-5 også i det indbyrdes forhold mellem de pågældende parter.

Stk. 7. For syn og skøn gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

Kommentarer fra PHL

§ 45

Hver part har hele forløbet mulighed for at begære syn og skøn. Voldgiftsnævnet udmelder en skønsmand, som tager stilling til uenighed om faktiske forhold (ikke juridiske). Skønserklæringen kan anvendes i en efterfølgende voldgiftssag som bevis, men vil i sig selv ofte være nok at få løst en konflikt.

Der kan være to grunde til at begære syn og skøn. Den ene er uoverensstemmelser om arbejdets udførelse, den anden er, at en part ønsker at sikre sig bevisets stilling (hvilket kan være relevant, hvor bygherren påberåber sig mangler og anmoder om afhjælpning og hvor entreprenøren ikke er enig, men alligevel gennemfører afhjælpningsarbejderne med krav om efterfølgende betaling for dette arbejde).

Hvis det må antages, at en sag efterfølgende kan komme til at omfatte andre parter, eksempelvis underentreprenører, er det vigtigt, at disse inddrages i skønssagen.

Dom 18

Sagkyndig beslutning om stillet sikkerhed m.v.

§ 46. På en parts begæring kan Voldgiftsnævnet udpege en sagkyndig til at træffe beslutning om udbetaling af stillet sikkerhed, jf. § 6, stk. 7, og § 7, stk. 3, og om berettigelsen af at holde betalinger tilbage eller foretage modregning i tilfælde af parternes uenighed som nævnt i § 22, stk. 14.

Stk. 2. Voldgiftsnævnet kan efter sagens karakter bestemme, at beslutningen skal træffes af flere sagkyndige.

Stk. 3. Begæringen skal indeholde de oplysninger m.v. som fremgår af § 45, stk. 2. Kopi af begæringen fremsendes samtidig til den anden part i entrepriseaftalen.

Stk. 4. Voldgiftsnævnet fastsætter en kort frist for modparten til at afgive et indlæg. Den sagkyndige kan – hvor der er særlig anledning dertil – give parterne adgang til at fremkomme med yderligere et indlæg inden udløbet af en kort frist, som den sagkyndige fastsætter. Efter udløbet af fristen træffer den sagkyndige snarest muligt og inden 15 arbejdsdage beslutning om, i hvilket omfang udbetalingskravet skønnes begrundet, og hvem der skal betale udgifterne, herunder den sagkyndiges honorar. Voldgiftsnævnet fastsætter størrelsen af honoraret.

Stk. 5. Det kan i særlige tilfælde bestemmes, at udbetaling til private bygherrer og til entreprenører betinges af sikkerhedsstillelse. Den sagkyndige træffer i så fald bestemmelse om sikkerhedens art og omfang og om betingelserne for dens udbetaling eller ophør. Ved begæring om udbetaling af bygherrens sikkerhedsstillelse kan den sagkyndige i særlige tilfælde endvidere henvise entreprenøren til at anlægge voldgiftssag efter § 47.

Stk. 6. Under ganske særlige omstændigheder kan Voldgiftsnævnet forlænge fristerne i stk. 4 med indtil 10 arbejdsdage.

Stk. 7. Beløb, der omfattes af beslutning om udbetaling af stillet sikkerhed, skal udbetales senest 3 arbejdsdage efter, at parterne og garanten har fået skriftlig meddelelse om beslutningen.

Stk. 8. For behandling af sager om sagkyndig beslutning gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

Kommentarer fra PHL

§ 46

Paragraffen anvendes ved uenighed om frigivelse af sikkerhed og om betaling.

En § 46-afgørelse er ikke bindende for parterne, men erfaringen viser, at beslutningen ofte følges af parterne.

En § 46-beslutning er en væsentlig hurtigere vej til en beslutning end en gennemførelse af en voldgiftssag, og alene af den grund skal parterne overveje, om det ikke er fornuftigt at bruge denne bestemmelse.

Dom 82

Voldgift

§ 47. Tvister mellem parterne afgøres af Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed, København, hvis afgørelser er endelige.

Stk. 2. Sag for Voldgiftsretten anlægges ved indlevering af klageskrift, der stiles til Voldgiftsnævnet.

Stk. 3. Klageskriftet skal indeholde:

  • 1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrører, samt disse parters adresse og telefonnummer,
  • 2) klagerens påstand samt en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og
  • 3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig. Dokumenterne skal være vedlagt.

Stk. 4. Voldgiftsretten består – jf. dog stk. 5 og 6 – dels af 1 medlem af Voldgiftsrettens præsidium, udpeget af præsidiets formand, dels af 2 sagkyndige, som efter sagens beskaffenhed udpeges af Voldgiftsnævnet for hvert enkelt tilfælde. Præsidiets formand kan bestemme, at en af suppleanterne i dette skal fungere som voldgiftsrettens formand.

Stk. 5. Hvis en part begærer det, suppleres retten med yderligere 2 medlemmer af præsidiet eller dets suppleanter. De dermed forbundne merudgifter fordeles i forbindelse med Voldgiftsrettens afgørelse af spørgsmålet om sagsomkostninger. Det kan da bestemmes, at de udgifter, der er en følge af rettens supplering, skal udredes af den part, der har rejst krav herom, når retten skønner, at det ikke var tilstrækkeligt begrundet at fremsætte kravet.

Stk. 6. Er parterne enige derom, kan Voldgiftsretten bestå alene af 1 medlem.

Stk. 7. For Voldgiftsrettens behandling af sagerne gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. I øvrigt gælder lov om voldgift.

Stk. 8. Når nærværende almindelige betingelser gælder i forholdet mellem bygherren og flere parter (entreprenører, leverandører), gælder bestemmelserne i stk. 1-7 også i det indbyrdes forhold mellem de pågældende parter.

Kommentarer fra PHL

§ 47

Paragraffen handler om afgørelse af tvister, som – når AB92 er aftalt – afgøres af en voldgiftsret nedsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

De almindelige domstole er opbygget med afdelinger med fast ansatte dommere. En voldgiftsret nedsættes til den specifikke sag, og består enten af en voldgiftsdommer, som ofte vil være en sagkyndig eller af tre voldgiftsdommere, hvor der oftest vil være en juridisk dommer og to sagskyndige.

I de tilfælde, hvor der kun er en dommer, bistås denne af en jurist fra voldgiftsnævnet, som rådgiver om de juridiske aspekter i sagen.

Selvom der er aftalt AB92, vil en forbruger have mulighed for at kræve, at en sag afgøres ved de almindelige domstole.

Dom 49

Dom 52

Video

Brug for hjælp?
close slider

Brug for en advokat med 30 års erfaring i byggebranchen?

Udfyld formularen - så tager vi kontakt til dig.