AB 92 med kommentarer

AB92  og ABT93 er Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. Betingelserne regulerer forholdet mellem en entreprenør og en bygherre og mellem en entreprenør og en underentreprenør.

  • § står i venstre kolonne. Vores kommentarer i højre.

I kommentarerne har vi medtaget relevante domme. Du kan klikke på en dom og læse et referat af dommen. Derfra kan du klikke (esc) dig tilbage til det sted, du kom fra.


 

Aftalegrundlaget

Almindelige bestemmelser

§ 1. Almindelige betingelser finder anvendelse på aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed.

Stk. 2. Ved leverancer skal »bygherren« forstås som køberen og »entreprenøren« som sælgeren. Ved underentrepriseforhold skal »bygherren« forstås som hovedentreprenøren og »entreprenøren« som underentreprenøren.

Stk. 3. Fravigelse af betingelserne gælder kun, når det tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fravigelse skal ske.

Stk. 4. Medmindre andet er angivet, indbefatter beløbsangivelser ikke merværdiafgift (moms).

Stk. 5. Hvis ikke andet er bestemt, forstås ved arbejdsdage alle mandage til og med fredage, der ikke er helligdage.

Stk. 6. Alle dokumenter affattes på dansk, og alle betegnelser med hensyn til mønt, mål og vægt er danske. Forhandlinger, herunder på byggemøder, skal foregå på dansk. Hvis der tillige udfærdiges dokumenter på et andet sprog, og der er uoverensstemmelse i forhold til den danske tekst, gælder den danske tekst.

Stk. 7. Retsforholdet skal i det hele behandles efter dansk rets regler.

Kommentarer fra PHL

Generelle bestemmelser

Fravigelser skal aftales og det skal være meget tydeligt, hvad det er man aftaler.

En aftale vil normalt etableres ved at der fra entreprenørens side gives et tilbud, som bliver accepteret af bygherren. Ved accepten foreligger der reelt en aftale. Der er i juridisk forstand ikke forskel på en aftale og en kontrakt.

I dag findes der mange forskellige typer samarbejde inden for byggeri. Hvis du er interesseret i at læse om partnering, kan vi henvise til www.danskbyggeri.dk – partnering i praksis.

Bygherrens udbud

§ 2. Ved udbud forstås bygherrens opfordring til at fremkomme med tilbud.

Stk. 2. Der bydes på grundlag af de oplysninger, som indeholdes i udbudsmaterialet. Dette materiale skal være entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold.

Stk. 3. Udbudsmaterialet skal indeholde en tidsplan.

Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysning om eventuelle fortidsminder på ejendommen, jf. § 16.

Stk. 5. Det skal i forbindelse med udbudet oplyses, hvorvidt der ønskes sikkerhedsstillelse for tilbagelevering af udbudsmaterialet. Ved tilbagelevering af udbudsmaterialet i hel og ubeskadiget stand inden udløbet af en rimelig frist skal sikkerhedsstillelsen straks frigives, uanset om den pågældende har afgivet tilbud.

Stk. 6. Bygherren kan med henblik på en vurdering af de indkomne tilbud i udbudsmaterialet stille krav om tilbudets form og kan herunder forlange, at tilbud udfærdiges med rimelig specifikation af tilbudssummen på dertil leverede tilbudslister.

Stk. 7. Skal tilbudet eller dele heraf afgives som enhedspriser, skal bygherren angive, hvilken vægt der ved vurderingen af tilbudets samlede størrelse vil blive tillagt de enkelte enhedspriser.

Kommentarer fra PHL

§ 2

Vigtig:

Aftaler hviler på bygherrens oplysninger.

Enhedspriser – det skal angives, hvad de skal bruges til.

Det vil normalt være bygherren eller dennes rådgivere, som udformer kontrakten. Fordi aftalen normalt hviler på bygherrens oplysninger og fordi bygherren normalt har konciperet kontrakten, vil det også være bygherren, som i en konfliktsituation har bevisbyrden for, hvad der aftalt, hvis dette er uklart.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-10"]Dom 10[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-10" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 10. Mangler ved udbudsmaterialet. TBB 2001.413

Det af bygherren udarbejdede udbudsmateriale var mangelfuldt, og bygherren måtte derfor acceptere at betale for ekstraarbejder, som bygherren troede var omfattet af tilbuddet.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-11"]Dom 11[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-11" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 11. Forholdet mellem underentreprenører. KFE 03.033

I en større byggesag var der ikke nogen beskrivelse af forholdet mellem to underentreprenører, hvilket medførte, at den ene underentreprenør ikke blev ansvarlig for en række ydelser, han sikkert skulle have leveret/betalt for – hvis han havde været totalentreprenør. Dommen er udtryk for, at det er bygherrens ansvar, at den enkelte entreprenørs ydelser er præcist beskrevet i aftalegrundlaget.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-34"]Dom 34[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-34" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 34. Mangler ved udbud. TBB 2010.267

Det var uklart i udbudsmaterialet – og dermed i aftalen – om nogle skillevægge var medtaget i entreprisen selvom det fremgik af fællesbetingelserne, at alle bi-ydelser, der naturligt hørte ind under arbejderne, skulle være medregnet i tilbuddet, også selvom de ikke direkte var nævnt i beskrivelsen.

Voldgiftsretten udtalte, at udbudsmaterialet skal være udformet og opbygget logisk og lettilgængeligt med klare og fyldestgørende oplysninger om de i entreprisen indeholdte komponenter.

Entreprenøren fik således betaling for opsætning af skillevæggene.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-44"]Dom 44[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-44" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 44. Opgangsbøder (forsinkelse) og udbudsmangler. TBB 2011.331

En entreprenør skulle renovere ejendomme med 87 opgange. Der var aftalt delaflevering med opgangsbøder, og selv om entreprenøren blev færdig med det samlede arbejde inden for den aftalte tidsramme, blev bygherren tilkendt opgangsbøder, idet formålet med disse var at sikre en hensigtsmæssig styring af det samlede byggeri.

Bygherrens udbudsmateriale havde ikke været fyldestgørende, idet der manglede forskellige oplysninger, hvilket medførte, at entreprenøren fik betaling for ekstraarbejde.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-80"]Dom 80[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-80" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 80. U.1974.42H Uklar beskrivelse

Hovedentreprenør indhenter tilbud på baggrund af beskrivelser. I forløbet flyttes nogle betonelementer fra gruppe 2 til gruppe 3, uden at underleverandør bliver opmærksom på dette. Underleverandør giver derfor en for lav pris på gruppe 3 og vil ikke vedstå tilbuddet, da han bliver opmærksom på fejlen.

Hovedentreprenør vælger så den næstbilligste og sagsøger underentreprenøren for differencen på 1.800.000.

Hovedentreprenøren taber sagen, fordi han efter rettens opfattelse ” ved fornøden påpasselighed ville være blevet klar over, at der forelå en fejltagelse.”

Der er flere domme om samme problemstilling – og de falder ikke ens ud. Man skal være utrolig omhyggelig, når man afgiver tilbud, for udgangspunktet er, at bordet fanger.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-81"]Dom 81[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-81" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 81. U.1994.344H Tilbud – uoverensstemmende accept

Entreprenør giver tilbud på betonentreprise og henviser i tilbuddet til Håndværksrådets standardforbehold. Kommunen fremsender kontrakt uden nogle af forbeholdene.

Højesteret bestemmer, at fremsendelsen af kontrakten, som ikke er i overensstemmelse med tilbuddet er et afslag på tilbuddet, og entreprenøren er således ikke bundet af sit tilbud.

Der er tale om ganske enkel kontraktret. Hvis man vil acceptere et tilbud, skal man gøre det uden ændringer / forbehold idet man herved afslår tilbuddet og selv fremsætter et nyt tilbud.

[/su_lightbox_content]

Entreprenørens tilbud

§ 3. Når flere i forening giver tilbud, er dette bindende een for alle og alle for een.

Stk. 2. Hvis et arbejde er udbudt således, at der foruden en pris på arbejdet som helhed skal angives priser på dele af arbejdet, kan priserne på de enkelte dele kun betragtes som selvstændigt tilbud, hvis dette udtrykkeligt er foreskrevet i udbudsmaterialet eller tilkendegivet ved tilbudet.

Stk. 3. Hvis tilbud foruden en samlet sum skal indeholde enhedspriser, er begge dele bindende for tilbudsgiveren. Enhedspriser kommer til anvendelse ved betalingsregulering på grund af større eller mindre ydelser, end bygherren har angivet i udbudsmaterialet. Ved bedømmelsen af tilbuds indbyrdes rækkefølge gælder alene det samlede tilbud.

Stk. 4. Tilbudet omfatter kun ydelser, der er angivet som hørende til entreprisen på tegninger, der er udleveret entreprenøren som grundlag for tilbudsafgivelsen, eller som er nævnt i de afsnit af arbejdsbeskrivelsen, der gælder for den pågældende entreprise.

Stk. 5. Vedståelsesfristen for licitationstilbud er 20 arbejdsdage fra licitationsdagen. Vedståelsesfristen for andre skriftlige tilbud er 20 arbejdsdage fra tilbudets datering.

Stk. 6. Den, hvis tilbud ikke antages, kan forlange sit tilbud samt sine tegninger, beregninger og beskrivelser tilbageleveret.

Stk. 7. Bygherren skal snarest muligt underrette tilbudsgivere, hvis tilbud ikke antages.

Kommentarer fra PHL

§ 3

Vedtagelsesfrist 20 dage.

Enhedspriser <> samlet tilbud.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-2"]Dom 2[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-2" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 2. Fejl i tilbud – uklar beskrivelse U.1974.42H

En underentreprenør fejllæser udbudsvilkårene – som ændres undervejs – og kommer til at give et for lavt tilbud til hovedentreprenøren. Underentreprenør og hovedentreprenør kan ikke blive enige om, at arbejdet skal udføres til en højere pris, hvorfor hovedentreprenøren sætter en anden entreprenør til at udføre dette arbejde og sagsøger underentreprenøren for differencen. Hovedentreprenøren får ikke medhold. Retten finder, at hovedentreprenøren ”ved fornøden påpasselighed burde være blevet klar over, at der var tale om en fejltagelse” (beløbets størrelse).

Der er flere domme om samme problemstilling – og de falder ikke ens ud. Man skal være utrolig omhyggelig, når man afgiver tilbud, for udgangspunktet er, at bordet fanger.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-3"]Dom 3[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-3" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 3. Ansvar for fejl i materiale.  KFE 86.12

Bygherrens arkitekt havde anvist, hvilket materiale der skulle anvendes. Herefter var entreprenøren ikke ansvarlig for fejl i materialet.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-5"]Dom 5[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-5" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 5. Uklarhed i beskrivelse. KFE 94.120

Totalentreprenør giver tilbud på en dæmning, som skal bygges 1,1 meter højere end forudsat i udbudsmaterialet.

Totalentreprenøren havde stor erfaring med dæmninger og vandkraftværk, og selvom der var uklarhed omkring udgangspunktet (vandspejl/kvoter), fik totalentreprenøren ikke medhold i, at denne skulle have en merpris for den højere dæmning, i det retten fandt, at totalentreprenøren med sit specialkendskab burde have undersøgt sagen bedre, inden tilbuddet blev afgivet.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-10"]Dom 10[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-10" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 10. Mangler ved udbudsmaterialet. TBB 2001.413

Det af bygherren udarbejdede udbudsmateriale var mangelfuldt, og bygherren måtte derfor acceptere at betale for ekstraarbejder, som bygherren troede var omfattet af tilbuddet.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-11"]Dom 11[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-11" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 11. Forholdet mellem underentreprenører. KFE 03.033

I en større byggesag var der ikke nogen beskrivelse af forholdet mellem to underentreprenører, hvilket medførte, at den ene underentreprenør ikke blev ansvarlig for en række ydelser, han sikkert skulle have leveret/betalt for – hvis han havde været totalentreprenør. Dommen er udtryk for, at det er bygherrens ansvar, at den enkelte entreprenørs ydelser er præcist beskrevet i aftalegrundlaget.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-46"]Dom 46[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-46" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 46. Overslag – overskridelse.TBB 2011.98V

En entreprenør havde givet overslag på noget arbejde, som viste sig at blive væsentligt dyrere end oplyst. Entreprenøren mistede ikke kravet på fuld betaling, selv om han ikke havde oplyst, at udgiften ville blive større end overslaget.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-76"]Dom 76[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-76" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 76. Bundet af tilbud selvom dette var for lavt på grund at tastefejl. TBB 2015.185

En entreprenør afgav tilbud på et større arbejde (i alt ca. kr. 100 mio.), og indtastede i den forbindelse kraner med kr. 58.000 i stedet for kr. 5,8 mio.

Bygherrens rådgiver blev gjort opmærksom på, at der kunne være en fejl i tilbuddet, men da kranen indgik i en større post, som sammenlignet med andre tilbudsgivere, var på nogenlunde samme størrelse, vurderede rådgiveren, at der kunne være tale om strategiske overvejelser fra entreprenørens side, som gjorde, at han havde sat kranposten så lavt. Som begrundelse for ikke at diskutere dette forhold med bygherren anførte rådgiveren, at han ikke kunne se, at han kunne have handlet anderledes, idet en eventuel fejl ikke ville kunne rettes uden at overtræde udbudsreglerne.

Det er min opfattelse, at afgørelsen er tvivlsom, idet det må have været klart for rådgiveren, at en post på kr. 58.000 var fejlagtigt, og at han burde have undersøgt dette nærmere frem for at filosofere over entreprenørens mulige strategiske overvejelser.

[/su_lightbox_content]

Entrepriseaftalen

§ 4. Aftale om udførelse af en entreprise eller om en leverance træffes ved skriftlig accept af det afgivne tilbud eller ved et særligt dokument. Der skal henvises til de dokumenter, som har dannet grundlag for aftalen.

Stk. 2. Eventuel stempelpligt påhviler bygherren.

Kommentarer fra PHL

§ 4

Aftalen skal...

1)     Være skriftligt

2)     Henvise til dokumenter, der har dannet grundlag for aftalen

Det er vigtigt, at præciseres i aftalen, hvilke tegninger, der er relevante for den pågældende entreprise.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-6"]Dom 6[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-6" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 6. Tilbud og accept af tilbud. U.1994.344H

Entreprenør fremsendte tilbud med fejlagtig lav pris og standardforbehold.

Bygherren fremsendte kontrakt på den tilbudte sum og medtog ikke standardforbeholdene i kontrakten.

Da bygherrens accept således var uoverensstemmende (standardforbeholdene ikke medtaget) bestemte Højesteret, at accepten ikke var en accept af det afgivne tilbud, men derimod et afslag på dette og et nyt tilbud, som entreprenøren ikke var forpligtet til at acceptere.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-9"]Dom 9[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-9" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 9. Aftaleret – accept. TBB 2000.91

Entreprenøren afgiver et tilbud. Bygherren sender acceptskrivelse, som ikke er i overensstemmelse med tilbuddet. Da entreprenøren ikke gør indsigelse mod acceptskrivelsen, bliver entreprenøren bundet af denne.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-24"]Dom 24[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-24" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 24. Udfyldning af kontrakt. KFE 06.223

Bygherre og entreprenør havde indgået en aftale, hvor der var fejl i en tilbudsliste.

Bygherre og entreprenør havde meget forskellig opfattelse af, hvorledes aftalen skulle fortolkes. Voldgiftsretten foretog en meget selvstændig udfyldning af en præcis aftale.

[/su_lightbox_content]

Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v.

§ 5. Parterne kan overdrage deres rettigheder i henhold til aftalen.

Stk. 2. Overdrager entreprenøren uforfaldne krav i henhold til aftalen, går transporter, der står i forbindelse med arbejdets udførelse, forud for andre transporter.

Stk. 3. Uden den anden parts samtykke kan parterne ikke overføre deres forpligtelser til andre.

Stk. 4. Entreprenøren kan overlade arbejdets udførelse til andre i det omfang, det er sædvanligt eller naturligt, at arbejdet udføres i underentreprise.

Stk. 5. Hvis det må anses for godtgjort, at et krav vedrørende mangler ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemføres mod entreprenøren, er bygherren berettiget til at gøre kravet gældende direkte mod entreprenørens underentreprenører og leverandører, jf. § 10, stk. 4.

Kommentarer fra PHL

§ 5

Det er muligt for parterne at overdrage deres rettigheder i henhold til aftalen til andre, men det er kun muligt for entreprenør at anvende underentreprenører, hvis dette er sædvanligt eller naturligt.

Bestemmelsen handler endvidere om springende regres, hvilket betyder, at en bygherre kan rette et krav direkte mod en underentreprenør, hvis det er vanskeligt at rejse kravet mod den entreprenør, der er indgået kontrakt med – fx fordi entreprenøren er gået konkurs.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-56"]Dom 56[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-56" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 56. AB92 § 5 – springende regres. TBB 2013.343

Bygherre fik opført et sommerhus, hvor en elektriker var underentreprenør. Efterfølgende solgte bygherren huset. Køberne konstaterede mangler ved El-installationen. Landsretten tillod, at køberne af huset kunne rette et krav direkte mod underentreprenøren. Landsretten lagde vægt på, at El-installationerne ikke var udført håndværksmæssigt korrekt og i strid med gældende forskrifter. Det er muligt, at afgørelsen er præget af, at der er tale om arbejde, som kræver autorisation, og at sagen ikke var faldet ud på samme måde, hvis der var tale om mangler ved tømmerarbejdet i huset.

[/su_lightbox_content]

Sikkerhedsstillelse og forsikring

Entreprenørens sikkerhedsstillelse

§ 6. Medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet, skal entreprenøren senest 8 arbejdsdage efter entrepriseaftalens indgåelse stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser over for bygherren. Sikkerheden stilles i form af betryggende bank- eller sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden, betryggende måde.

Stk. 2. Indtil aflevering har fundet sted, skal den stillede sikkerhed svare til 15 pct. af entreprisesummen. Herefter skal sikkerheden svare til 10 pct. af entreprisesummen.

Stk. 3. For leverancer, som præsteres fuldt færdige i rater, skal sikkerheden svare til 10 pct. af købesummen.

Stk. 4. Sikkerheden nedskrives, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 1, til 2 pct. af entreprisesummen 1 år efter afleveringstidspunktet, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler. I så fald nedskrives sikkerheden, når manglerne er afhjulpet.

Stk. 5. Sikkerheden ophører 5 år efter afleveringstidspunktet, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 1, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler. I så fald ophører sikkerheden, når manglerne er afhjulpet.

Stk. 6. Forholdsmæssig frigivelse af sikkerheden skal ske ved afsnitsvis aflevering, jf. § 28, stk. 4, sidste punktum.

Stk. 7. Hvis bygherren ønsker udbetaling i henhold til den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til entreprenøren og garanten med nøje angivelse af arten og omfanget af den påståede misligholdelse samt størrelsen af det krævede beløb. Dette udbetales til bygherren inden 10 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst, medmindre entreprenøren forinden over for Voldgiftsnævnet har fremsat begæring om beslutning specielt med henblik på, om bygherrens udbetalingskrav er berettiget. I så fald gælder reglerne i § 46.

Stk. 8. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle krav, som bygherren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder og tilbagebetaling af for meget udbetalt entreprisesum.

Bygherrens sikkerhedsstillelse.

Kommentarer fra PHL

§ 6

Entreprenøren skal – uden særskilt aftale herom – stille en bank- eller forsikringsgaranti på 15 procent af entreprisesummen. Ved afleveringstidspunktet nedskrives garantien til 10 procent. Ved 1-års gennemgangen nedskrives garantien til 2 procent og bortfalder, når 5-års gennemgangen er gennemført. Bygherren skal tilsvarende – også uden særskilt aftale – stille en garanti svarende til tre måneders gennemsnitsbetaling, dog 10 procent af den samlede entreprisesum. Bygherren skal dog kun stille garantien, hvis entreprenøren anmoder herom

Der henvises i øvrigt til § 45 og 46 omkring frigivelse af sikkerhedsstillelse.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-35"]Dom 35[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-35" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 35. Stilstandsomkostninger og frigivelse af garanti. TBB 2010.285

En hovedentreprenør ophævede uberettiget aftalen med en underentreprenør, som fik dækning for sine stilstandsomkostninger (tab ved ikke at gennemføre entreprisen) på 21% og fik frigivet sin garanti som følge af hovedentreprenørens uberettigede ophævelse af aftalen.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-71"]Dom 71[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-71" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 71. Krav mod garantistiller. TBB 2012.110

En bygherre, som var bekendt med mangler, udbetalte et ”for stort” beløb til entreprenøren og krævede senere, da entreprenøren ikke udbedrede manglerne, et beløb tilbage. Kravet blev rettet mod garantistiller, som imidlertid ikke var forpligtet til betaling, da bygherren havde udbetalt for meget til entreprenøren. Man kan således ikke som bygherre kalkulere med det garanterede beløb, hvis man ikke i øvrigt optræder økonomisk forsvarligt i forhold til entreprenøren.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-82"]Dom 82[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-82" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 82. U.2007.1795H  § 46 – udbetaling af garanti

Bygherre ophæver kontrakt. Entreprenør kræver udbetaling af noget af det garanterede beløb, men banken vil ikke udbetale.

Bygherre følger ikke proceduren i ABT 93 § 46  (samme som AB 92 § 46) og banken var derfor forpligtet til at udbetale det krævede beløb.

[/su_lightbox_content]

Entreprenørens sikkerhedsstillelse

§ 7. Hvis entreprenøren kræver det, skal bygherren ved private arbejder senest 8 arbejdsdage efter kravets fremsættelse stille sikkerhed for opfyldelse af sine betalingsforpligtelser over for entreprenøren. Sikkerheden stilles i form af betryggende bank- eller sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden, betryggende måde.

Stk. 2. Sikkerheden skal svare til 3 måneders gennemsnitsbetaling – dog mindst 10 pct. af entreprisesummen – udregnet således, at entreprisesummen fordeles ligeligt på det antal måneder, som i aftalen er fastsat for arbejdets udførelse. Entreprenøren kan ved udvidelse af aftalen med ekstraarbejder i henhold til § 14 kræve sikkerheden forøget, hvis vederlaget for samtlige ekstraarbejder – bortset fra de allerede betalte – overstiger det halve af 1 måneds gennemsnitsbetaling ifølge den oprindelige aftale.

Stk. 3. Hvis entreprenøren ønsker udbetaling i henhold til den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til bygherren og garanten med angivelse af størrelsen af det krævede beløb. Dette udbetales til entreprenøren inden 10 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst, medmindre bygherren forinden over for Voldgiftsnævnet har fremsat begæring om beslutning specielt med henblik på, om entreprenørens udbetalingskrav er berettiget. I så fald gælder reglerne i § 46.

Stk. 4. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle de krav, som entreprenøren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder.

Kommentarer fra PHL

§ 7

Entreprenør skal stille krav om sikkerhed – ikke automatisk.

Parallelle regler.

Forsikring

§ 8. Bygherren tegner og betaler sædvanlig brand- og stormskadeforsikring fra arbejdets påbegyndelse, indtil mangler, der er påvist ved afleveringen, er afhjulpet. På entreprenørens anmodning skal denne og eventuelle underentreprenører medtages som sikrede på forsikringspolicen. Forsikringen skal omfatte samtlige entreprenørers arbejde på den bygning eller det anlæg, entrepriseaftalen vedrører. Ved om- eller tilbygning skal forsikringen dække skade på arbejdet samt på den bygning eller det anlæg, der er genstand for om- eller tilbygning.

Stk. 2. Offentlige bygherrer kan kræve sig stillet som selvforsikrer.

Stk. 3. Entreprenøren og eventuelle underentreprenører skal have sædvanlig ansvarsforsikring for skader, for hvilke der er ansvar efter dansk rets almindelige regler. Entreprenøren skal på anmodning dokumentere, at forsikringen er i kraft.

Kommentarer fra PHL

§ 8

Vigtigt:

Husk at blive medtaget som sikret.

NB: Man skal have ansvarsforsikring. Entreprenøren skal på forlangende dokumentere at have tegnet ansvarsforsikring.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-53"]Dom 53[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-53" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 53. Totalentreprenør hovedansvarlig for mangler og all-risk forsikring/dækning. TBB 2013.307

En totalentreprenør stod for opførelse af en sportshal, som efterfølgende styrtede sammen. Totalentreprenøren havde ikke sikret en koordineret plan for det samlede afstivningsbehov, når de forskellige fag-entreprisers konstruktioner og leverancer blev sammenføjede, og blev som følge heraf dømt til at betale erstatning, medens hverken underentreprenører eller rådgivere blev dømt.

En all-risk forsikring dækker kun indirekte skade. Retten fandt, at der her var tale om en direkte skade, således at denne ikke var dækket af all-risk forsikringen.

[/su_lightbox_content]

Entreprisens udførelse

Arbejdsplan og afsætning

§ 9. Entreprenøren skal snarest muligt i samarbejde med bygherren udarbejde en arbejdsplan.

Stk. 2. Bygherren lader foretage afsætninger af de bestemmende hovedlinier og højder (koter), medens al øvrig afsætning foretages af entreprenøren.

Kommentarer fra PHL

§ 9

Der skal udarbejdes en arbejdsplan i samarbejde mellem entreprenøren og bygherren og byggeriet skal afsættes. Det er vigtigt at notere, at det er bygherren, som har ansvaret for afsætning af hovedlinjer og højder, mens det er entreprenøren, som har ansvaret for den øvrige afsætning. Dette betyder normalt, at det er bygherrens ansvar, at fx byggelinjer ikke overskrides, idet bygherren må sikre, at det er en landinspektør, som afsætter byggeriet. Naturligvis kan det aftales i kontrakten, at det er entreprenøren, som har dette ansvar.

Entreprenørens ydelse

§ 10. Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger efter § 15. Materialer skal – for så vidt disses beskaffenhed ikke er anført – være af sædvanlig god kvalitet.

Stk. 2. Entreprenøren skal levere alle materialer og præstere alle fornødne biydelser til arbejdets færdiggørelse.

Stk. 3. Materialer og andre leverancer, som er bestemt til indføjelse i arbejdet, skal leveres af entreprenøren uden ejendomsforbehold. Når de pågældende genstande er leveret på byggepladsen, tilhører de bygherren.

Stk. 4. Materialer og andre leverancer til arbejdet skal være leveret med 5 års leverandøransvar for mangler ved leverancen, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 2. Ansvarsperioden regnes fra afleveringen af arbejdet og begrænses således, at leverandørens ansvar ophører senest 6 år efter levering til lager eller videresalg. Leverandøren skal endvidere have anerkendt, dels at mangelskrav under de i § 5, stk. 5, nævnte omstændigheder skal kunne gøres gældende direkte mod leverandøren, dels at tvister vedrørende mangler ved en leverance kan behandles ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed.

Stk. 5. Entreprenøren kan undlade at opfylde bestemmelsen i stk. 4, hvis dette vil medføre betydelig merudgift for ham eller væsentlig forsinkelse af arbejdet, eller det ved mindre omfattende leverancer vil være besværligt at kontrollere overholdelsen af bestemmelsen. Bygherren skal ved væsentlige leverancer have meddelelse om undladelsen.

Kommentarer fra PHL

§ 10

Vigtig bestemmelse.

Det fremgår heraf, at arbejdet skal udføres i overensstemmelse med aftalen, og det er § 10, som er grundlaget for vurderingen af, om arbejdet er mangelfuldt.

Et arbejde er mangelfuldt, hvis det ikke er udført i overensstemmelse med aftalte.

Det fremgår også af § 10, at entreprenøren skal levere alle nødvendige bi-ydelser. Bestemmelsen medfører, at entreprenøren ikke alene skal levere den ydelse, som fremgår af kontrakten, men også de ekstra ydelser, som er nødvendige for at opfylde kontraktens hoveformål.

Når materialer er leveret på byggepladsen tilhører de bygherren.

Stk. 4 er væsentlig. Det fremgår heraf, at materialeleverandøren skal anerkende, at mangelskrav kan rejses direkte mod leverandøren (springende regres i § 5, stk. 5) og at leverandøren skal have accepteret, at sager vedrørende materialer kan rejses ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed. Dette er en bestemmelse, som få entreprenører er opmærksom på.

Entreprenøren hæfter over for bygherren i 5 år fra afleveringstidspunktet. Byggematerialer leveres ofte med en kortere garantiperiode, og entreprenøren skal derfor sikre sig, at der er en tilsvarende garanti fra leverandørens side over for entreprenøren for byggematerialer.

Når materialer er leveret på byggepladsen, tilhører de som nævnt bygherren, men entreprenøren har ansvaret for materialerne helt frem til afleveringstidspunktet. Entreprenørens skal derfor sikre, at materialerne opbevares på en måde, så de ikke er udsat for tyveri/hærværk/skader.

Projekt gennemgang, dokumentation og prøver 

§ 11. Bygherren kan i udbudsmaterialet bestemme, at entreprenøren skal deltage i projekt gennemgang. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om arten og omfanget af prøver og om den dokumentation for arbejdets udførelse, for udførte anlæg, for anvendte materialers oprindelse og egenskaber og for udførte prøver, som entreprenøren skal afgive. Bestemmelser herom kan indgå i en udbudskontrolplan. Deltagelse i projekt gennemgangen samt tilvejebringelse af dokumentationen og prøverne er et led i entreprenørens ydelse.

Stk. 2. Bygherren kan under arbejdets udførelse og ved afleveringen forlange yderligere prøver. Også i sådanne tilfælde skal entreprenøren stille fornødent mandskab til disposition ved prøvernes udtagning og undersøgelse. Hvis de yderligere prøver viser kontraktsmæssig ydelse, skal bygherren betale herfor som ekstraarbejde. I modsat fald skal entreprenøren betale bygherrens udgifter.

Stk. 3. Entreprenøren skal give bygherren og dennes tilsyn adgang til de arbejdspladser og produktionssteder, hvor arbejdet udføres. Bygherren kan endvidere kræve de oplysninger, der er nødvendige til at bedømme ydelsen.

Stk. 4. Bygherren og dennes tilsyn kan under arbejdets gang kassere ikke kontraktsmæssige arbejder eller materialer. Denne kassation skal ske så hurtigt som muligt.

Stk. 5. Entreprenøren skal løbende foretage oprydning og rømning og skal omgående fjerne kasserede materialer fra byggepladsen.

Kommentarer fra PHL

§ 11

Paragraffen handler om projektgennemgang og prøver.

Det skal fremgår af aftalen, at entreprenøren skal deltage i en projektgennemgang. Hvis det er aftalt, skal entreprenøren sørge for kvalitetssikring, og entreprenøren skal altid give adgang til bygherrens løbende kontrol af det arbejde, der udføres. Bygherren kan kassere “ikke-kontraktmæssige arbejder og materialer” under byggearbejdet, hvilket i virkeligheden er mærkeligt, fordi det først er efter afleveringstidspunktet, at man kan konstatere at det arbejde, der er udført, er i overensstemmelse med det aftalte. Det fremgår imidlertid af § 11, stk. 4, at bygherren har mulighed for at kassere ikke-kontraktmæssige arbejder, og det fremgår ligeledes af § 40, stk. 3, at bygherren kan hæve entrepriseaftalen, hvis det udførte arbejde er af en sådan kvalitet, at bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke vil være i stand til at fuldføre arbejdet uden væsentlige mangler. Konklusionen er herefter, at mangler som udgangspunkt først skal konstateres ved afleveringstidspunktet, men at en bygherre har mulighed for at stoppe arbejde, som helt klart ikke er i orden.

Arbejdets forringelse m.v.

Vedligeholdelse

§ 12. Forringes, ødelægges eller bortkommer arbejdet eller dele af dette inden afleveringen, skal entreprenøren for egen regning sørge for kontraktsmæssig ydelse, medmindre forholdet kan henføres til bygherren. Hvis bygherren leverer materialer til entreprenørens arbejde, gælder det samme vedrørende disse i tiden fra entreprenørens modtagelse heraf og indtil arbejdets aflevering.

Stk. 2. Skader, som entreprenører forvolder på hinandens arbejde, materialer og materiel, er bygherren uvedkommende.

Stk. 3. Entreprenøren skal vedligeholde det udførte arbejde indtil afleveringen.

Stk. 4. For arbejder eller dele af disse, der tages i brug før afleveringen, gælder reglerne i stk. 1-3 indtil ibrugtagningen.

Kommentarer fra PHL

§ 12

Der henvises til bemærkningerne under § 10. det er entreprenøren, der har risikoen for det samlede byggeri frem til aflevering. Dette gælder også for materialer, som bygherren måtte have leveret.

Forhold til myndigheder

§ 13. Bygherren sørger for nødvendig godkendelse af projektet og afholder udgifterne herved.

Stk. 2. Entreprenøren sørger for anmeldelser, ansøger om tilladelser, rekvirerer syn og fremskaffer attester, der vedrører selve arbejdets udførelse, og afholder udgiften herved.

Kommentarer fra PHL

§ 13, stk. 2

Paragraffen handler om forholdet til offentlige myndigheder. Det er bygherren, som sørger for at betale udgifter til at få selve godkendelsen af projektet – byggetilladelsen, mens det som udgangspunkt er entreprenøren, som skal sørge for alle andre, yderligere anmeldelser og som skal betale udgiften i forbindelse hermed.

Ændringer i arbejdet

§ 14. Bygherren kan forlange ændringer i arbejdets art og omfang, når ændringen har naturlig sammenhæng med de aftalte ydelser. Entreprenøren har ret til at udføre sådanne ændringer, medmindre bygherren påviser særlige forhold, der begrunder, at bygherren lader andre udføre arbejdet.

Stk. 2. Bygherrens krav om ændring skal fremsættes skriftligt. Det samme gælder parternes eventuelle krav om forandringer i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som følge af ændringen. Der træffes snarest skriftlig tillægsaftale om ændringen. Forhandlinger herom må ikke medføre forsinkelse af arbejdets udførelse.

Stk. 3. Vedrører ændringerne arbejder, hvorom der gælder enhedspriser, reguleres den aftalte entreprisesum i overensstemmelse hermed, medmindre der træffes anden aftale, jf. stk 2. Regulering efter enhedspriser skal dog kun ske, inden for +/- 15 pct. af entreprisesummen og inden for +/- 100 pct. af de enkelte poster i tilbudslisten.

Stk. 4. Udover tilfældene nævnt i stk. 3, udføres ændringsarbejde som regningsarbejde, medmindre andet er aftalt.

Stk. 5. Ved formindskelse af arbejdets omfang skal entreprenøren godskrive bygherren de udgifter, som spares eller burde have været sparet. Vedrører formindskelsen arbejder, hvorom der gælder enhedspriser, jf. stk. 3, skal dette dog kun ske i det omfang, mindrearbejdet medfører, at entreprisesummen formindskes med mere end 15 pct.

Kommentarer fra PHL

§ 14

Paragraffen er en vigtig bestemmelse, som handler om ændringer i arbejdets omfang.

Som udgangspunkt har entreprenøren både ret og pligt til at udføre merarbejde.

Hvis der er aftalt enhedspriser, er det enhedspriserne, som anvendes. Er der fx givet pris på opsætning af fliser pr. m2 og omfanget ændres fra 100 til 150 m2, er det nemt at beregne merprisen.

Såfremt ændringen medfører en merpris på mere end 15% af den samlede entreprise eller mere end 100% af den del af entreprisen, der er afgivet enhedspris på, gælder disse regler ikke længere. Her gælder så, at der er tale om regningsarbejde.

Udgangspunktet er, at parterne, når der skal udføres merarbejde, skal aftale hvad dette betyder både tids- og prismæssigt. Kan parterne ikke opnå enighed, betyder dette ikke, at arbejdet ikke skal udføres. Entreprenøren skal i så fald udføre arbejdet og senere fakturere det som regningsarbejde. Diskussionen om prisen må så afgøres på dette senere tidspunkt.

Ved mindrearbejde skal entreprenøren ikke reducere sin pris forholdsmæssigt, men alene fratrække sin besparelse, hvilket vil sige de udgifter, som entreprenøren nu ikke skal afholde (materialer, løn mv.).

Hvis der er tale om arbejde, som omfatter enhedspriser, og ændringen ikke overstiger 15% / 100%, er det dog enhedspriserne, som regulerer mellemværendet.

Det er vigtigt, at man i forbindelse med aftaler om ændring af arbejdets omfang, også får aftalt hvad dette betyder tidsmæssigt.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-13"]Dom 13[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-13" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 13. Forcering – aftaler. KFE 03.179

I en større byggesag blev byggeriet forceret primært på grund af projektfejl. Entreprenøren var derfor nødt til at arbejde i flere skift. Der blev ikke indgået nogen skriftlig aftale om forceringen. Det lykkedes entreprenøren at sandsynliggøre/dokumentere ekstraudgifter på kr. 2,8 mio. for forcering, som Voldgiftsretten tilkendte ham. Bygherren kunne (på trods af bestemmelsen i ABR89.6.2.4) videreføre tabet til ingeniøren.

Entreprenøren forsøgte at få betaling for merbeton og armering, men uden konkret aftale herom – og uden ordentlig dokumentation – fik entreprenøren ikke betaling for betonen.

Bygherren forsøgte under henvisning til AB § 24, stk. 3 at påberåbe sig at entreprenøren havde tabt sit krav ved passivitet, hvilket retten imidlertid ikke gav medhold i.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-16"]Dom 16[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-16" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 16. Udbudsmangler og ekstraarbejder. TBB 2003.282

Entreprenøren afgav tilbud, hvor han anførte at boring af huller i eksisterende dæk og vægge ikke var medtaget, mens bygherren gav udtryk for, at hullerne var med i udbudsmaterialet.

Efterfølgende krævede entreprenøren betaling for hullerne, og retten fandt, at klagerens tilbud havde forrang for udbudsbetingelserne. I samme sag krævede entreprenøren ekstrabetaling for udlægning af flere strøer end normalt. Her fandt retten, at entreprenøren, som vidste at der var tale om et plejehjem, hvor der anvendes kørestole, selv skulle være opmærksom på, at strøafstanden skulle være mindre end ved almindelige gulve, og entreprenøren fik således ikke ekstrabetaling for dette arbejde.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-19"]Dom 19[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-19" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 19. Ekstraarbejde i strid med kontraktbestemmelse. TBB 2004.79

Entreprenøren havde på baggrund af udbudsmaterialet afgivet tilbud. Det fremgik af kontakten, at ekstraydelser kun ville blive betalt, hvis der var indgået skriftlig aftale herom.

Det viste sig, at der skulle bortkøres væsentligt mere jord end forudsat af entreprenøren, og retten lagde til grund, at entreprenøren ikke havde haft mulighed for at vurdere omfanget. Da bygherren havde påtvunget entreprenøren ekstraarbejdet, så retten tillige væk fra skriftlighedskravet. Entreprenørens krav blev dog halveret. Afgørelsen er udtryk for, at nødvendigt ekstraarbejde honoreres – også selvom der ikke foreligger skriftlig aftale herom, ligesom afgørelsen viser, at der er mulighed for merpris, hvis det er dokumenterbart, at entreprenøren ikke havde mulighed for at vurdere arbejdets samlede omfang. Retten tog således stilling til, at entreprenøren havde påtaget sig en meget stor, ukendt risiko.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-67"]Dom 67[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-67" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 67. Opgørelse af værdi af fuldført arbejde i forbindelse med arbejdsstandsning/ophævelse og ekstraarbejde uden skriftlig aftale. TBB 2014.315

Entreprenør standsede arbejdet, da han ikke modtog betaling. Voldgiftsretten fandt efterfølgende, at standsningen havde været uberettiget, og at bygherrens senere ophævelse af kontrakten var berettiget.

Der blev foretaget en beregning af værdien af arbejdet på det tidspunkt, hvor entreprenøren standsede arbejdet – og ikke på det senere tidspunkt, hvor bygherren ophævede kontrakten.

Entreprenøren fik betaling for arbejde frem til standsningsdagen med fradrag af de mangler, der var konstateret, og med fradrag af bygherrens ekstraomkostninger som følge af standsningen. Bygherren fik dog kun en meget begrænset del af disse omkostninger dækket (kr. 100.000 ud af kr. 450.000).

Entreprenør foretog forskellige ekstraarbejder uden aftalesedler, men kunne efterfølgende dokumentere, at der var indgået mundtlige aftaler om ekstraarbejder, hvorfor entreprenøren fik betaling herfor – også uden skriftlig aftale herom. Afgørelsen viser, at der er mulighed for at få betaling for ekstraarbejde, hvis der er god dokumentation for, at det er ekstraarbejde, og at bygherren har været klar over dette.

[/su_lightbox_content]

Uklarheder, hindringer eller lignende forhold

 § 15. Entreprenøren skal indhente bygherrens afgørelse, hvis aftalen og dennes grundlag ikke yder tilstrækkelig vejledning til udførelse af arbejdet.

Stk. 2. Finder entreprenøren, at arbejdet ikke kan udføres i overensstemmelse med den indgåede aftale, skal entreprenøren snarest muligt underrette bygherren og følge dennes anvisninger.

Stk. 3. Entreprenøren skal snarest muligt underrette bygherren, hvis der opstår forhold, som hindrer eller vanskeliggør arbejdet eller gør det nærliggende, at bygherren påføres ulempe eller tab, herunder pådrager sig ansvar over for tredjemand. Hvis der ikke er tid til at indhente bygherrens anvisninger, skal entreprenøren – mod fornøden forlængelse af tidsfrister og mod betaling herfor – bedst muligt træffe foranstaltninger for at undgå, at bygherren lider tab.

Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold, forurening eller andre hindringer. I det omfang udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om hindringerne, skal foranstaltningerne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder.

Stk. 5. Hvis der trods gennemførelse af sådanne forundersøgelser, der er rimelige eller sædvanlige under hensyntagen til grundens karakter, beliggenhed og tidligere anvendelse, viser sig uforudsete forhold, som medfører offentlige påbud eller forbud, der hindrer arbejdets videreførelse eller gør denne urimelig byrdefuld for bygherren, kan denne afbestille entreprisen mod godtgørelse til entreprenøren. Godtgørelsen omfatter ikke entreprenørens mistede fortjeneste ved ikke at fuldføre arbejdet, men alene det øvrige tab, entreprenøren lider.

Kommentarer fra PHL

§ 15

Paragraffen er også en vigtig bestemmelse.

Hvis beskrivelse/tegninger medfører, at arbejdet skal udføres på en uhensigtsmæssig måde, eller måske ligefrem en måde, som ikke vil være håndværksmæssig korrekt, er entreprenøren forpligtet til at rette henvendelse til bygherre eller dennes rådgiver.

Hvis der opstår en uopsættelig situation, og entreprenøren ikke kan få fat i bygherren, skal entreprenøren handle bedst mulig med henblik på at varetage bygherrens interesser.

Såfremt udbudsmaterialet er mangelfuldt med hensyn til forhold, som ikke umiddelbart kan konstateres – grundvand, jordbund, forurening og lignende – skal bygherren betale de ekstra omkostninger, der er forbundet med disse forhold.

I helt ekstreme tilfælde kan bygherren ”afbestille” entreprisen mod at betale en godtgørelse til entreprenøren. Godtgørelsen skal ikke dække mistet fortjeneste, men skal dække de udgifter entreprenøren har i forbindelse med etablering/nedtagning af arbejdsplads, medarbejdere, som ikke har noget arbejde i en periode og lignende.

Fortidsminder

§ 16. Entreprenøren skal drage omsorg for, at jordfaste fortidsminder ikke beskadiges, ændres eller flyttes.

Stk. 2. Entreprenøren skal straks anmelde fund af fortidsminder til rigsantikvaren og bygherren, og arbejdet skal standses i det omfang, det berører fortidsmindet.

Stk. 3. Entreprenøren skal sørge for, at genstande, der findes under arbejdet, afleveres til bygherren.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også ved fund af vrag og faste fortidsminder på havbunden.

Kommentarer fra PHL

§ 16

Denne bestemmelse ses sjældent anvendt.

Bygherrens tilsyn

§ 17. Ved bygherrens tilsyn forstås dennes byggeledelse, fagtilsyn eller andre tilsynsførende, særligt udpeget af bygherren.

Stk. 2. Bygherren eller dennes tilsyn skal være til stede på arbejdspladsen eller skal kunne tilkaldes.

Stk. 3. Bygherrens tilsyn repræsenterer bygherren over for entreprenøren med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse. Tilsynet kan give og modtage meddelelser vedrørende arbejdet, godkende eller kassere materialer eller arbejder samt give anvisninger med hensyn til tilrettelæggelsen af de forskellige entreprenørers arbejde i deres indbyrdes forhold.

Stk. 4. Tilsyn fra bygherrens side fritager ikke entreprenøren for selv at føre kontrol.

Kommentarer fra PHL

§ 17

Paragraffen handler om bygherrens tilsyn.

Bygherrens tilsyn vil typisk være en arkitekt eller en ingeniør. Det fremgår af retspraksis, at den tilsynsførende repræsenterer bygherren, og at entreprenøren kan træffe aftaler med den tilsynsførende med bindende virkning for bygherren.

Tilsyn fritager ikke entreprenøren for ansvar og rådgiverens ansvar er subsidiært i forhold til entreprenøren, hvilket vil sige, at det altid er entreprenøren, som hæfter 100% for mangler, mens rådgiveren sædvanligvis alene skal betale, hvis entreprenøren ikke er i stand til det (fx ved konkurs).

Entreprenøren kan således ikke i en efterfølgende voldgiftssag støtte ret på, at en tilsynsførende må have set arbejdet under dettes udførelse.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-17"]Dom 17[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-17" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 17. Tilsynsfejl – flere rådgivere. KFE 04.031

Entreprenøren havde udført 78 gavle i strid med Murefagets Byggeblad nr. 33, der var en del af udbudsmaterialet. Tilsynet havde ikke konstateret problemer med de 78 gavle. Entreprenør og tilsyn blev solidarisk ansvarlige for fejlene, men i det indbyrdes forhold, skulle entreprenøren bærer risikoen alene (tilsynet skulle således ikke betale noget).

Afgørelsen er udtryk for, at bygherren har kontraheret med såvel entreprenør som med tilsynsførende, som derfor begge har et ansvar over for bygherren, men at selve fejlen er begået af entreprenøren, hvorfor han skal bære det fulde ansvar i det indbyrdes forhold.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-28"]Dom 28[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-28" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 28. Fuldmagt. TBB 2006.613

En bygherres rådgiver havde godkendt ekstraarbejder, som bygherren efterfølgende ikke ville godkende. Retten fandt, at rådgiverens godkendelse var bindende for bygherren.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-32"]Dom 32[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-32" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 32. Ansvar for tilsyn (entreprenør konkurs). TBB 2008.322

Arbejdet var ikke korrekt udført, og det fremgik af en skønserklæring, at den tilsynsførende var ansvarlig for det mangelfulde arbejde.

Da hovedentreprenøren var gået konkurs, blev rådgiveren pålagt det fulde ansvar for erstatningen. Retten fandt således, at begrænsningen i ABR 89 pkt. 6.2.6.1 var uden betydning.

[/su_lightbox_content]

Entreprenørens arbejdsledelse

§ 18. Entreprenøren skal lede arbejdet personligt eller ved en stedfortræder som repræsentant over for bygherren og tilsynet med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse.

Stk. 2. Entreprenøren eller dennes stedfortræder skal være til stede på arbejdspladsen eller skal kunne tilkaldes.

Kommentarer fra PHL

§ 18

Entreprenøren skal være til stede under hele arbejdsprocessen og har det fulde ansvar for denne.

Byggemøder

§ 19. Bygherren eller tilsynet indkalder til byggemøder og udarbejder mødereferater, der snarest muligt sendes til de entreprenører, bygherren har kontraheret med.

Stk. 2. Entreprenøren skal selv eller ved sin stedfortræder deltage i byggemøderne.

Stk. 3. På hvert byggemøde opgøres med angivelse af årsag det antal arbejdsdage – spilddage – hvor arbejdet helt eller delvis har ligget stille.

Kommentarer fra PHL

§ 19

Bygherren indkalder til byggemøder. Det er vigtigt at entreprenøren er repræsenteret på byggemøderne. Det er vigtigt, at spilddage registreres og det er utrolig vigtigt, at parterne umiddelbart efter modtagelsen af et byggemødereferat gør indsigelse, hvis parten ikke er enig i det, der står i referatet.

Det ses ofte i retssager, at en part støtter ret på byggemødereferater, hvis den anden part ikke har reageret (selvom den anden part ikke var enig).

Samvirke med andre entreprenører

§ 20. Entreprenøren skal samvirke med andre entreprenører på byggepladsen og i tide forhandle med tilsynet, således at fejl og forsinkelser ved manglende samvirke mellem entreprenørerne undgås.

Kommentarer fra PHL

§ 20

Paragraffen handler om pligten til at samarbejde med de andre entreprenører på byggepladsen og til at forhandle med tilsynet. Der påhviler således entreprenøren en særskilt pligt til at få byggepladsen som helhed til at fungere.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-74"]Dom 74[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-74" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 74. Passivitet over for byggemødereferater: Bordet fanger og tilsidesættelse af samarbejdspligt efter AB92 § 20 medfører ophævelse. TBB 2015.183

En entreprenør reagerede ikke på flere byggemødereferater, hvoraf det fremgik, at tidsplanen var ændret. Som følge af passivitet bestemte retten, at entreprenøren var bundet af de ændrede tidsplaner.

Entreprenøren kom ikke til indkaldte møder vedrørende fortsættelse af arbejdet og ville ikke komme med nogen tidsplan, men ville udføre arbejdet, ”når det kunne lade sig gøre”.

Retten fandt, at entreprenøren herved havde tilsidesat samarbejdspligten efter AB92 § 20 og fandt, at bygherrens ophævelse af kontrakten var berettiget.

[/su_lightbox_content]

Parternes ophold i udlandet

Tilkaldelse af bygherren og entreprenøren.

§ 21. Bygherren og entreprenøren skal over for hinanden angive, hvortil henvendelse kan ske, og hvorfra bygherren og dennes tilsyn, henholdsvis entreprenøren eller dennes stedfortræder, skal kunne tilkaldes.

Stk. 2. Hvis bygherren eller entreprenøren er bosat i udlandet, eller bosætter sig der efter aftalens indgåelse, skal den pågældende part opgive en person med bopæl eller hjemsted her i landet, der kan foretage økonomisk bindende dispositioner på partens vegne, mod hvem søgsmål kan rettes på partens vegne, og med hvem alle forhandlinger på den pågældende parts vegne kan føres med bindende virkning.

Kommentarer fra PHL

§ 21

Info om hvor / hvordan man kan få fat på hinanden.

Bygherrens betalingsforpligtelse

Betaling

§ 22. Efter skriftlig anmodning til bygherren har entreprenøren een gang hver måned ret til betaling for udført arbejde m.v. Bygherren skal senest 15 arbejdsdage fra modtagelse af anmodningen, jf. stk. 11, betale det beløb, der på byggepladsen er ydet kontraktsmæssige arbejder og materialer for.

Stk. 2. Entreprenøren kan – efter samme regler som anført i stk. 1 – tillige kræve betaling for materialer m.v., som er købt af entreprenøren og ikke er leveret på byggepladsen. Hvis bygherren kræver det, skal entreprenøren stille sikkerhed for kontraktsmæssig levering, jf. § 6. Sikkerhedsstillelsens størrelse skal svare til den krævede betaling – inklusive moms – for de ikke-leverede materialer.

Stk. 3. Betaling for materialer m.v. mere end 20 arbejdsdage før deres anvendelse på byggepladsen kan alene kræves, hvis der er oplyst herom i tilbudet.

Stk. 4. I stedet for betaling efter stk. 1 kan det aftales, at betaling skal ske efter en betalingsplan. Betalingsplanen følger tidsplanen og fastsætter, til hvilke tidspunkter entreprisesummen eller dele deraf skal udbetales. Betalingsplanen kan i stedet angive, ved hvilke stadier og med hvilke beløb entreprisesummen eller dele deraf skal udbetales. Betaling skal finde sted til de aftalte tidspunkter m.v., forudsat at det arbejde, betalingen angår, er præsteret.

Stk. 5. Hvis der ved et ekstraarbejde ikke træffes aftale om tidspunktet for betaling, kan betaling kræves efter reglen i stk. 1.

Stk. 6. Hvis aftalen bestemmer, at entreprisesummen skal reguleres som følge af ændringer i indeks, overenskomstmæssige arbejdslønninger, materialepriser m.v., finder reguleringen sted i forbindelse med betalingen for de dele af arbejdet, der berøres af ændringen. Reguleringen sker på grundlag af entreprenørens dokumenterede opgørelse.

Stk. 7. Efter afleveringen fremsender entreprenøren en endelig og fuldstændig opgørelse, herunder over tilgodehavender for alle ekstraarbejder. Efter at bygherren har modtaget denne slutopgørelse, kan entreprenøren ikke fremkomme med yderligere krav – bortset fra sådanne, der er taget specificeret forbehold om i slutopgørelsen.

Stk. 8. Ved byggearbejder, herunder også grundmodningsarbejder, skal slutopgørelsen fremsendes til bygherren senest 25 arbejdsdage efter afleveringen – for hovedentrepriser dog senest 35 arbejdsdage efter afleveringen. Ved anlægsarbejder – bortset fra dem, der er nævnt i § 36, stk. 1 – er fristen for fremsendelse af slutopgørelse 60 arbejdsdage.

Stk. 9. Hvis slutopgørelsen ikke er kommet frem til bygherren inden udløbet af tidsrummet nævnt i stk. 8, kan denne skriftligt kræve opgørelsen fremsendt inden 10 arbejdsdage. Fremsendes opgørelsen herefter ikke til bygherren inden udløbet af denne frist, fortaber entreprenøren krav på vederlag for ekstraarbejder, der udføres som regningsarbejder, samt for løn- og prisstigninger.

Stk. 10. Entreprenørens slutopgørelse skal betales senest 15 arbejdsdage fra modtagelsen.

Stk. 11. Entreprenørens tilgodehavende forrentes fra forfaldsdagen med rentelovens rentesats. Fristen i stk. 1 er løbedage.

Stk. 12. Finder bygherren, at et krævet beløb ikke er forfaldent, skal han straks give entreprenøren skriftlig meddelelse herom.

Stk. 13. I tilfælde af uenighed om en opgørelse skal bygherren betale tilgodehavender, som parterne er enige om.

Stk. 14. Hvis der mellem parterne er uenighed om bygherrens adgang til at holde betalinger tilbage eller foretage modregning i entreprenørens betalingskrav, finder reglerne i § 46 anvendelse, hvis en part begærer det.

Stk. 15. Hvis det er nødvendigt for at forhindre arbejdets standsning, kan bygherren for entreprenørens regning udbetale arbejdsløn, som entreprenørens ansatte har til gode.

Kommentarer fra PHL

§ 22

Betaling.

Hovedregel: faktura 1 x månedligt. For arbejde + materialer.

Derefter har bygherre 3 uger til at betale.

Betaler for indkøbte – ikke leverede varer mod tilsvarende sikkerhed – dog max 4 uger før de skal anvendes.

Hovedreglen gælder også for ekstraarbejde.

Stk. 7. Det er vigtigt, at entreprenøren laver en samlet opgørelse, når byggeriet er afsluttet, og at alt medtages, herunder ekstraarbejder. Når man har afleveret sin slutfaktura, kan man ikke komme med yderligere krav (med mindre man har taget forbehold herom).

Entreprenøren skal fremsende slutopgørelsen senest 25 arbejdsdage efter at arbejdet er afsluttet.

Såfremt men ikke fremsender opgørelsen inden for de 25 dage, har bygherren mulighed for at kræve at modtage slutopgørelsen inden 10 dage, og oversidder entreprenøren også denne frist, mister entreprenøren ganske enkelt retten til de krav, som en slutopgørelse vil indeholde.

Det er således utrolig vigtigt, at man får alt med i slutopgørelsen.

Stk. 15. Det fremgår heraf, at bygherren har mulighed for at betale underentreprenørens ansatte for at sikre, at arbejdet ikke går i stå. Bygherren skal alene betale, hvis han er meget, meget sikker på, at entreprenøren er i en situation, hvor entreprenøren ikke selv kan betale.

AB 92 § 22, 23, 40 og 41. Bygherren kan hæve kontrakten eller holde betalinger tilbage, jf. § 22, stk. 12, 13 og 14 og § 40.

Entreprenøren kan standse arbejdet, § 23, eller hæve aftalen, § 41.

En part kan ophæve en kontrakt, hvis den anden part misligholder denne. Man skal være meget sikker i sin sag, før man ophæver. Hvis man ophæver med rette, får man krav om erstatning hos modparten. Ophæver man med urette, er det den anden part, som får et erstatningskrav.

Hvis man er entreprenør, skal man bruge § 23. Her skal man huske det skriftlige varsel. Det er ikke nødvendigt at standse arbejdet, hvis bygherren er økonomisk stærk eller hvis der er stillet tilstrækkelig garanti. I så fald bør man fortsætte arbejdet og anlægge en voldgiftssag.

Hvis man er bygherre kan man standse betalingerne og anmode om en § 46-beslutning.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-45"]Dom 45[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-45" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 45. Fortabelse af krav vedrørende ekstraarbejder. TBB 2011.358

AB 92 og ABT 93 § 22, stk. 9, omhandler rettidig fremsendelse af slutopgørelse. I den konkrete sag fremkom entreprenøren ikke med slutopgørelsen inden de frister, der er anført i § 22, stk. 9, hvorefter retten bestemte, at entreprenøren havde fortabt kravet på betaling for ekstraarbejder.

[/su_lightbox_content]

Entreprenørens ret til at standse arbejdet

§ 23. Hvis bygherren ikke har betalt forfaldne beløb ved betalingsfristens udløb, kan entreprenøren efter skriftligt varsel på 5 arbejdsdage standse arbejdet.

Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere straks standse arbejdet ved bygherrens konkurs eller betalingsstandsning, eller hvis der åbnes forhandlinger om tvangsakkord, eller bygherrens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være sådanne, at denne må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Det er dog en betingelse, at bygherren ikke har stillet – eller på entreprenørens opfordring ikke straks stiller – betryggende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen.

Kommentarer fra PHL

§ 23

Paragraffen handler om entreprenørens muligheder, når bygherren ikke betaler til tiden. Entreprenøren har – efter et skriftligt varsel på 5 arbejdsdage – ret til at standse arbejdet hvis bygherren ikke betaler.

Entreprenøren skal være utrolig sikker på, at han har et tilgodehavende, på det tidspunkt hvor han standser arbejdet, idet det kan blive en dyr affære, hvis bygherren vælger at ophæve kontrakten på grund af at entreprenøren (uretmæssigt) har standset arbejdet.

AB92 omtaler ikke hvad konsekvensen af at standse arbejdet er, men man må formode, at der kun er to muligheder:

1.     at bygherren betaler

2.     at bygherren ophæver og indkalder til en stadeforretning

Det er uhyre vigtigt, at entreprenøren afgiver det skriftlige varsel før han vælger at standse arbejdet.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-43"]Dom 43[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-43" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 43. Krav på erstatning ved antagelse af anden entreprenør til færdiggørelse af byggeri. TBB 2011.246

Entreprenøren standsede arbejdet på grund af uoverensstemmelser. Bygherren krævede ikke at entreprenøren færdiggjorde arbejdet, men satte anden entreprenør til at færdiggøre dette. Bygherren havde herefter ikke krav på den merudgift, der opstod herved.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-67"]Dom 67[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-67" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 67. Opgørelse af værdi af fuldført arbejde i forbindelse med arbejdsstandsning/ophævelse og ekstraarbejde uden skriftlig aftale. TBB 2014.315

Entreprenør standsede arbejdet, da han ikke modtog betaling. Voldgiftsretten fandt efterfølgende, at standsningen havde været uberettiget, og at bygherrens senere ophævelse af kontrakten var berettiget.

Der blev foretaget en beregning af værdien af arbejdet på det tidspunkt, hvor entreprenøren standsede arbejdet – og ikke på det senere tidspunkt, hvor bygherren ophævede kontrakten.

Entreprenøren fik betaling for arbejde frem til standsningsdagen med fradrag af de mangler, der var konstateret, og med fradrag af bygherrens ekstraomkostninger som følge af standsningen. Bygherren fik dog kun en meget begrænset del af disse omkostninger dækket (kr. 100.000 ud af kr. 450.000).

Entreprenør foretog forskellige ekstraarbejder uden aftalesedler, men kunne efterfølgende dokumentere, at der var indgået mundtlige aftaler om ekstraarbejder, hvorfor entreprenøren fik betaling herfor – også uden skriftlig aftale herom. Afgørelsen viser, at der er mulighed for at få betaling for ekstraarbejde, hvis der er god dokumentation for, at det er ekstraarbejde, og at bygherren har været klar over dette.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-83"]Dom 83[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-83" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 83. TBB 112015.623 Standsning af arbejdet og erstatning

Klassisk problemstilling om standsning. Entreprenøren bliver ikke betalt og standser efter korrekt varsel arbejdet. Bygherre ophæver kontrakt. Stadeopgørelse viser, at entreprenøren havde et forfaldent krav og bygherre kommer til at betale for udført arbejde og erstatning for ikke udført arbejde (12,49 % af restentreprisesummen, som voldgiftsretten finder ”absolut rimeligt”).

[/su_lightbox_content]

Tidsfrist forlængelse og forsinkelse

Entreprenørens ret til tidsfrist forlængelse

§ 24. Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af

  • 1) ændringer i arbejdets art og omfang, som kræves af bygherren, jf. § 14,
  • 2) bygherrens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse,
  • 3) forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og over hvilke entreprenøren ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lock-out eller hærværk,
  • 4) nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, eller
  • 5) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens egne forhold.

Stk. 2. Entreprenøren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.

Stk. 3. Anser entreprenøren sig berettiget til forlængelse af en frist, skal bygherren snarest muligt underrettes skriftligt. Entreprenøren skal på forlangende godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forhold.

Kommentarer fra PHL

§ 24

Paragraffen handler om entreprenørens ret til tidsfristforlængelse. Paragraffen omhandler de situationer, hvor entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse. Det er vigtigt, at entreprenøren skriftligt meddeler bygherren det, så snart der opstår en situation, der giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse.

Vejrlig er ikke dårligt vejr. Vejrlig er usædvanlige vejrforhold eller forhold, som optræder i usædvanligt omfang. Erhvervs- og Byggestyrelsen har udarbejdet en vejledning om vinterbyggeri.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-40"]Dom 40[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-40" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 40. Ekstraarbejde og tidsfristforlængelse. Erstatning for mistet dækningsbidrag. TBB 2010.273

Ved forsinkelse gjorde entreprenøren gældende, at entreprisesummen var forhøjet med kr. 3.600.000 svarende til ca. 10% af den oprindelige entreprisesum, hvorfor entreprenøren ville have en tilsvarende tidsfristforlængelse. Det synspunkt tiltrådte voldgiftsretten ikke. Bygherren havde ophævet kontrakten med urette, og entreprenøren fik erstatning for mistet dækningsbidrag. Erstatningen blev dog alene sat til 8% af restentreprisesummen.

Det er vigtigt, at man som entreprenør træffer aftale om tidsfristforlængelse i forbindelse med eventuelle ekstraarbejder hen ad vejen, og ikke først forsøger at gøre kravet gældende efterfølgende.

[/su_lightbox_content]

Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse

§ 25. Forsinkelse, som ikke giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende.

Stk. 2. Hvis der er fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, kan erstatningskrav for forsinkelse ikke rejses herudover.

Stk. 3. Er der ikke fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, opgøres bygherrens tab efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Kommentarer fra PHL

§ 25

Paragraffen handler om forsinkelse og det erstatningskrav bygherren får ved entreprenørens forsinkelse, herunder dagbøder.

Det er ofte aftalt, at entreprenøren skal betale dagbod, hvis det aftalte afleveringstidspunkt overskrides. Dagbod udelukker anden erstatning. En aftalt dagbod har for bygherren den fordel, at bygherren ikke behøver at dokumentere sit tab.   Bygherren eller bygherrens rådgiver skal reklamere, så snart forsinkelse indtræder, og kravet om dagbøder skal fastholdes løbende (medtages i byggemødereferater). Entreprenøren skal protestere, hvis han er uenig i, at der påløber dagbøder – kunne for eksempel være, fordi der er krav om fristforlængelse på grund af ekstraarbejder eller andre entreprenørers forsinkelse.

[su_lightbox type="inline" src="#artikel-8"]Artikel 8[/su_lightbox][su_lightbox_content id="artikel-8" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Artikel 8. Dagbøder – reklamationspligt. TBB 199.167

En forudsætning for at en bygherre kan kræve dagbod er, at han reklamerer umiddelbart efter at forsinkelsen er opstået. Sker det ikke, kan bygherren – på trods af en klar overskridelse af tidsfristen for aflevering – miste retten til at forlange dagbøder.

På det tidspunkt, hvor bygherren mener, at den dagbodsudløsende forsinkelse indtræder, skal bygherren på utvetydig måde tilkendegive at dagbod vil blive krævet.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-44"]Dom 44[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-44" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 44. Opgangsbøder (forsinkelse) og udbudsmangler. TBB 2011.331

En entreprenør skulle renovere ejendomme med 87 opgange. Der var aftalt delaflevering med opgangsbøder, og selv om entreprenøren blev færdig med det samlede arbejde inden for den aftalte tidsramme, blev bygherren tilkendt opgangsbøder, idet formålet med disse var at sikre en hensigtsmæssig styring af det samlede byggeri.

Bygherrens udbudsmateriale havde ikke været fyldestgørende, idet der manglede forskellige oplysninger, hvilket medførte, at entreprenøren fik betaling for ekstraarbejde.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-62"]Dom 62[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-62" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 62. Dagbøder. TBB 2014.262

Bygherren krævede på flere bygherremøder dagbøder, men da afleveringsfristen senere blev udskudt, anerkendte voldgiftsretten kun krav, som var fremsat efter det udskudte afleveringstidspunkt.

Endvidere fandt voldgiftsretten, at der kun skulle betales dagbøder frem til færdigmeldingen og ikke frem til afleveringsforretningen, da byggeriet blev godkendt på afleveringsforretningen.

Afgørelsen understreger, at man skal være omhyggelig med dagbøder. Man skal gøre opmærksom på, at man må kræve disse fra det øjeblik over, hvor det bliver klart, at forsinkelse vil indtræffe, og man skal fastholde kravet og opgøre dette løbende (evt. i byggemødereferater). Tilsvarende er det vigtigt for en entreprenør vedholdende at protestere mod dagbøder, hvis entreprenøren ikke er enig i disse.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-73"]Dom 73[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-73" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 73. Dagbøder og afhjælpningsret. TBB 2015.126

I forbindelse med opførelse af et hus, var det aftalt, at arbejdet skulle være færdigt den 1. august, og der påløb dagbøder med kr. 5.000 om dagen herefter.

I slutningen af byggeperioden opstod der nogle forsinkelser grundet bygherreleverancer, som var forsinket, og man diskuterede en udskydelse af færdiggørelsestidspunktet til medio august. Herefter begyndte processen at ”sejle”. Der blev holdt nogle byggemøder, hvor man nævnte dagbøder, men der blev ikke fastsat nogen ny endelig frist, og der var ikke nogen konkret reklamation fra bygherrens side.

Selvom byggeriet blev afleveret mange måneder efter 1. august, blev bygherren således ikke tilkendt dagbøder. Afgørelsen er i tråd med andre afgørelser. Det er særdeles vigtigt, at man som bygherre gør indsigelse, så snart forsinkelsen indtræder, og at man vedholdende fastholder kravet om dagbøder – gerne med løbende opgørelse af disse.

I sagen var der på afleveringstidspunktet mangler på det udførte arbejde. Der blev gennemført syn og skøn retssag, og da bygherren ikke på noget tidspunkt havde sat frist for entreprenørens afhjælpning af manglerne, tillod Landsretten, at entreprenøren havde bevaret sin afhjælpningsret (mange år efter at arbejdet var udført). Landsretten henviser til, at 5-års-fristen i AB92 § 32 ikke var udløbet. Afgørelsen strækker afhjælpningsretten langt, og det må formodes, at entreprenøren ikke på noget tidspunkt har nægtet at udføre afhjælpning, da resultatet i så fald næppe var blevet det samme.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-75"]Dom 75[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-75" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 75. Varsling af dagbøder. TBB 2015.184

Endnu en dom som bekræfter, at bygherren først kan kræve dagbøder fra det tidspunkt, hvor disse er varslet behørigt, og at man ikke kan kræve dagbøder, efter at man har taget byggeriet i brug.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-78"]Dom 78[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-78" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 78. Dagbod, mangler, reklamation og passivitet. TBB 2015.327

I en større, kompleks sag om renovering af en jernbanelinje fastslog retten, at bygherren ikke var berettiget til dagbøder, dels fordi entreprenøren ikke var ansvarlig for forsinkelsen, men retten tilføjede, at kravet først var fremsat mere end et år og tre måneder efter afleveringen, og at det allerede derfor var bortfaldet.

Tilsvarende gjaldt det for mangler, at bygherrens krav på erstatning vedrørende overgravede kabler var bortfaldet ved passivitet. Dommen er en bekræftelse på, at bygherren skal reklamere, så snart dagbodsudløsende forsinkelse foreligger, og at bygherren skal reklamere, så snart bygherren bliver opmærksom på mangler/erstatningskrav (som herved overgravede kabler).

[/su_lightbox_content]

Bygherrens ret til tidsfristforlængelse

§ 26. Bygherren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af, at bygherren eller anden entreprenør udsættes for forholdene nævnt i § 24, stk. 1, nr. 3), 4) eller 5). Bygherren har samme ret ved ændringer som nævnt i § 24, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Bygherren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.

Stk. 3. Anser bygherren sig berettiget til forlængelse af en frist, skal entreprenøren snarest muligt underrettes skriftligt. Bygherren skal på forlangende godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forhold.

Kommentarer fra PHL

§ 26

Bygherrens ret til tidsfristforlængelse.

Bygherren skal underrette entreprenøren snarest muligt ved tidsfrist forlængelse, som skyldes bygherrens forhold.

Bygherrens hæftelse ved forsinkelse

§ 27. Entreprenøren har ret til erstatning for det lidte tab, hvis forsinkelsen skyldes

  • 1) bygherrens forhold, jf. § 24, stk. 1, nr. 2, og denne har udvist fejl eller forsømmelse, eller
  • 2) anden entreprenørs ansvarspådragende forsinkelse, jf. § 25, stk. 1, eller anden aftaleparts ansvarspådragende forsinkelse.

Stk. 2. Entreprenøren har ret til godtgørelse, hvis årsagen til forsinkelsen kan henføres til

  • 1) § 24, stk. 1, nr. 1, og nr. 5 eller
  • 2) § 24, stk. 1, nr. 2, uden at være omfattet af nærværende bestem- melses stk. 1 eller stk. 3.

Godtgørelsen udgør det tab, entreprenøren har lidt, dog uden entreprenørens mistede fortjeneste ved ikke at kunne udføre andre arbejder i forsinkelsesperioden eller lignende videregående tab.

Stk. 3. Kan forsinkelsens årsag henføres til § 24, stk. 1, nr. 3, eller nr. 4, har entreprenøren hverken ret til erstatning eller til godtgørelse.

Kommentarer fra PHL

§ 27

Paragraffen vedrører bygherrens pligt til at betale erstatning, hvis bygherren er skyld i forsinkelse.

Efter Stk. 1 har entreprenøren krav på erstatning.

Såfremt forsinkelsen skyldes forhold som nævnte i Stk. 2, har entreprenøren ret til godtgørelse.

Forskellen på erstatning og godtgørelse er, at godtgørelse ikke omfatter mistet fortjeneste på andre opgaver og lignende.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-15"]Dom 15[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-15" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 15. Stilstandsomkostninger. TBB 2003.175

Bygherren var skyld i, at arbejdet ikke kunne gennemføres på det forudsatte tidspunkt, og entreprenøren rejste krav om stilstandsomkostninger som tabt funktionærtid i forbindelse med arbejdets standsning på kr. 48.000.

Voldgiftsretten tiltrådte, at der var tale om en standsning, som entreprenøren ikke har ansvaret for, og at bygherren derfor skulle godtgøre entreprenøren dennes tab. Tabet blev fastsat skønsmæssigt til kr. 15.000. Dommen er udtryk for, at man som entreprenør har en udstrakt forpligtelse til at sørge for, at ens medarbejdere udfører andet arbejde, hvis en opgave ikke kan udføres som planlagt.

[/su_lightbox_content]

Arbejdets aflevering

Afleveringsforretningen

§ 28. Umiddelbart inden arbejdets færdiggørelse skal entreprenøren give bygherren skriftlig meddelelse om tidspunktet herfor (færdigmelding). Bygherren indkalder derefter entreprenøren til en afleveringsforretning, der skal finde sted senest 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Arbejdet anses for afleveret til bygherren, når afleveringsforretning har fundet sted, medmindre der ved denne er påvist væsentlige mangler. Er dette tilfældet, afholdes ny afleveringsforretning, når entreprenøren har givet bygherren skriftlig meddelelse om, at manglerne er afhjulpet, jf. stk. 1.

Stk. 3. Indkalder bygherren ikke som anført i stk. 1 til afleveringsforretning, anses arbejdet for afleveret 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt for færdiggørelse. Tilsvarende gælder for ny afleveringsforretning som nævnt i stk. 2, 2. punktum.

Stk. 4. Omfatter arbejdet flere entrepriser, skal samtlige entrepriser være færdiggjort, før bygherren skal indkalde til afleveringsforretning. Det kan dog være aftalt eller fremgå af omstændighederne, at entrepriser eller dele af disse skal afleveres på forskellige tidspunkter, eller at byggeafsnit afleveres hver for sig.

Stk. 5. Ved anlægsarbejder – bortset fra dem, der er nævnt i § 36, stk. 1 – afleveres de enkelte entrepriser særskilt, medmindre andet er aftalt eller fremgår af omstændighederne.

Kommentarer fra PHL

§ 28

Paragraffen er en vigtig bestemmelse, som omhandler afleveringsforretningen.

Afleveringsforretningen er vigtig, fordi risikoen for det samlede projekt ved afleveringsforretningen overgår fra entreprenøren til bygherren, fordi afleveringsforretningen udløser nedskrivning af garanti og fordi afleveringsforretningen til det tidspunkt hvor det konstateres, om det udførte arbejde er i overensstemmelse med kontrakten (om der er mangler/ikke mangler).

AB 92 § 28 og 29. Entreprenøren skal give bygherren besked, om at arbejdet er færdigt eller er ved at blive færdigt. Bygherren skal indkalde til afleveringsforretning. På afleveringsforretningen konstateres det, i hvilket omfang der er mangler. Hvis der alene er mindre mangler, anses arbejdet for at være afleveret. Afleveringstidspunktet betyder, at risikoen for bygningen overgår til ejer, og entreprenørens 5-års mangel afhjælpningsperiode starter fra tidspunktet for afleveringsforretningen. Hvis der er så store mangler, at arbejdet ikke kan afleveres (reelt hvis bygningen ikke kan tages i brug til den forudsatte brug), er afleveringen ikke gennemført. Entreprenøren må så færdiggøre arbejdet og igen meddele bygherren, når arbejdet er afsluttet, således at bygherren kan indkalde til en ny afleveringsforretning.

Hvis bygherren ikke indkalder til afleveringsforretning, så har afleveringen fundet sted 10 arbejdsdage efter færdigmeldingen.

Afleveringsforretningen kan gennemføres selvom kun den ene part deltager i mødet, hvis dette er indkaldt korrekt.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-36"]Dom 36[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-36" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 36. Manglende afleveringsforretning. TBB 2009.279

Entreprenør afslutter arbejde, hvor bygherre gør gældende, at der er mangler. Entreprenøren indkalder aldrig til en afleveringsforretning og reagerer ikke da bygherren truer med at lade manglerne udbedre af andre håndværkere.

Bygherre får tilkendt omkostninger til andre håndværkere og driftstabserstatning, idet retten lægger til grund, at det er entreprenørens risiko, at der ikke bliver gennemført afleveringsforretning.

[/su_lightbox_content]

Afleveringsprotokol

§ 29. Ved afleveringsforretningen udfærdiges et dokument (afleveringsprotokol), hvori anføres påberåbte mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold, påpeget af bygherren. I tilknytning hertil anføres entreprenørens mulige bemærkninger. Parternes stillingtagen til, om arbejdet er afleveret, skal fremgå af dokumentet.

Stk. 2. Dokumentet underskrives af bygherren og entreprenøren.

Stk. 3. Hvis en part ikke er repræsenteret ved afleveringsforretningen, kan denne gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning om afleveringsforretningens gennemførelse og om indholdet af afleveringsprotokollen.

Kommentarer fra PHL

§ 29

Paragraffen er en vigtig bestemmelse, som omhandler afleveringsforretningen.

Afleveringsforretningen er vigtig, fordi risikoen for det samlede projekt ved afleveringsforretningen overgår fra entreprenøren til bygherren, fordi afleveringsforretningen udløser nedskrivning af garanti og fordi afleveringsforretningen til det tidspunkt hvor det konstateres, om det udførte arbejde er i overensstemmelse med kontrakten (om der er mangler/ikke mangler).

AB 92 § 28 og 29. Entreprenøren skal give bygherren besked, om at arbejdet er færdigt eller er ved at blive færdigt. Bygherren skal indkalde til afleveringsforretning. På afleveringsforretningen konstateres det, i hvilket omfang der er mangler. Hvis der alene er mindre mangler, anses arbejdet for at være afleveret. Afleveringstidspunktet betyder, at risikoen for bygningen overgår til ejer, og entreprenørens 5-års mangel afhjælpningsperiode starter fra tidspunktet for afleveringsforretningen. Hvis der er så store mangler, at arbejdet ikke kan afleveres (reelt hvis bygningen ikke kan tages i brug til den forudsatte brug), er afleveringen ikke gennemført. Entreprenøren må så færdiggøre arbejdet og igen meddele bygherren, når arbejdet er afsluttet, således at bygherren kan indkalde til en ny afleveringsforretning.

Hvis bygherren ikke indkalder til afleveringsforretning, så har afleveringen fundet sted 10 arbejdsdage efter færdigmeldingen.

Afleveringsforretningen kan gennemføres selvom kun den ene part deltager i mødet, hvis dette er indkaldt korrekt.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-36"]Dom 36[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-36" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 36. Manglende afleveringsforretning. TBB 2009.279

Entreprenør afslutter arbejde, hvor bygherre gør gældende, at der er mangler. Entreprenøren indkalder aldrig til en afleveringsforretning og reagerer ikke da bygherren truer med at lade manglerne udbedre af andre håndværkere.

Bygherre får tilkendt omkostninger til andre håndværkere og driftstabserstatning, idet retten lægger til grund, at det er entreprenørens risiko, at der ikke bliver gennemført afleveringsforretning.

[/su_lightbox_content]

Mangler ved arbejdet

Mangelsbegrebet

§ 30. Er arbejdet ikke udført i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger efter § 15, foreligger der en mangel. Det samme gælder, hvis entreprenøren ikke har leveret anden aftalt ydelse i forbindelse med arbejdet.

Stk. 2. Hvis materialer ikke er som aftalt eller af sædvanlig god kvalitet, jf. § 10, stk. 1, foreligger der mangler. Dette gælder dog ikke

  • 1) når entreprenøren i tilfælde af frit materialevalg godtgør, at kontraktsmæssige materialer ikke findes eller ikke kan skaffes på grund af krig, indførselsforbud eller lignende, eller
  • 2) når bygherren har krævet anvendelse af bestemte materialer, og entreprenøren godtgør, at muligheden for at fremskaffe disse i kontraktsmæssig stand må anses for udelukket ved forhold, som entreprenøren ved aftalens indgåelse ikke burde have taget i betragtning.

I tilfældene 1) og 2) skal entreprenøren snarest muligt underrette bygherren om opståede eller mulige hindringer, jf. § 15.

Stk. 3. Arbejdet skal i alle tilfælde have de egenskaber, som er tilsikret ifølge aftalen.

Stk. 4. Afleveringstidspunktet er afgørende for, om arbejdet lider af mangler, hvad enten disse på dette tidspunkt kan konstateres eller er skjulte.

Kommentarer fra PHL

§ 30

Mangelsbegrebet defineres her:

1)     Ikke som aftalt

2)     Ikke fagmæssigt korrekt (norm)

3)     Ikke som anvist (§ 15)

4)     Ikke leveret (minder om 1)

5)     Materiale ikke som aftalt

6)     Ikke af sædvanlig god kvalitet

Relevant tidspunkt for konstatering: på afleveringstidspunktet.

Hvis bygherren under byggeriet vurderer, at arbejdet ikke er konditionsmæssigt, har bygherren mulighed for at gøre indsigelse på et tidligere tidspunkt (se § 40, stk. 3).

NB! Mangler er et juridisk begreb. Vi taler om en mangel, når det udførte arbejde/ de anvendte materialer ikke er i overensstemmelse med det aftalte. Tidspunkt: Det er først ved afleveringen, det kan konstateres, om der er mangler. Imidlertid har bygherren en mulighed for at standse arbejdet på et tidligere tidspunkt efter § 11, stk. 4 og § 40, stk. 3. Det fremgår af § 31, at entreprenøren har både ret og pligt til at udbedre evt. mangler. Det er farligt for en entreprenør at nægte afhjælpning, hvis et senere syn og skøn viser, at der er mangler. Situationen kan være, at bygherren siger, at der er mangler, og at entreprenøren afviser dette.   Entreprenøren tilbyder herefter at foretage afhjælpning, hvis et syn og skøn bekræfter, at der er mangler. I den situation risikerer entreprenøren næppe, at bygherren hæver aftalen. Det er også farligt for en bygherre at nægte entreprenøren afhælpnings-ret.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-21"]Dom 21[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-21" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 21. Mangler – flere ansvarlige. KFE 06.171

En entreprenør, som skulle anlægge nogle tennisbaner, vibrerede disse i stedet for at tromle dem, hvilket medførte, at vandet ikke kunne sive ned gennem banerne. Retten fandt, at entreprenøren havde begået fejl ved ikke at anvende tromle, som beskrevet i aftalegrundlaget, men fandt samtidig, at der skulle have været en nøjere beskrivelse af komprimeringsgrad i udbudsmaterialet, og at bygherrens tilsyn skulle have konstateret, at der blev anvendt vibrator i stedet for tromle.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-25"]Dom 25[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-25" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 25. Rådgiveransvar – forurening. KFE 06.227

En ingeniør skulle foretage en forureningsundersøgelse af en grund og konstaterede, at grunden var forurenet, og at jorden måtte klassificeres som klasse 4 jord. Ingeniøren undlod at foretage en afgrænsning af den fundne forurening, men afgav alligevel en erklæring om omfanget, som senere viste sig at være forkert.

Ingeniøren havde ansvar for ikke at udføre de nødvendige undersøgelser, men bygherren havde et selvstændigt ansvar for ikke at stille yderligere spørgsmål vedrørende den konstaterede forurening, og ansvaret blev således delt med 50 procent til ingeniøren og 50 procent til bygherren.

Hvis det havde været en totalentreprise ville entreprenøren med stor sandsynlighed være blevet dømt til at bære det fulde ansvar.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-38"]Dom 38[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-38" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 38. Dækning af omkostninger til rådgiver og advokat. TBB 2010.271

I en sag vedrørende mangler tilkendte retten ikke bygherren omkostninger til teknisk rådgivning og advokat ”efter fast praksis”.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-47"]Dom 47[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-47" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 47.  Hovedentreprenør kunne ikke rejse krav mod underentreprenør, idet bygherren havde godkendt arbejdet. U.2011.3184H

Retten fandt, at hovedentreprenøren i en situation, hvor bygherren havde anerkendt arbejdet og betalt for dette ikke kunne rejse krav mod underentreprenøren for mangler, idet underentreprenøren var afskåret fra at afhjælpe mangler og idet hovedentreprenøren ikke havde lidt tab.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-51"]Dom 51[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-51" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 51. Projektfejl og udførelsesfejl. TBB 2012.552

Ved syn og skøn konstateredes det, at der var mangler ved kloakering. Der var dels tale om projektfejl og dels tale om udførelsesfejl. Entreprenøren blev dømt til at betale hele udbedringsbeløbet, medens rådgiveren, fordi ABR89 var vedtaget, kun kom til at betale den andel, der svarede til hans fejl, som voldgiftsretten fastsatte til 50%. Hvis begge parter er solvente, vil en sådan afgørelse betyde, at hver part kommer til at betale halvdelen. Hvis rådgiveren ikke er solvent, kommer entreprenøren til at betale hele beløbet. Hvis entreprenøren ikke er solvent, får bygherren kun halvdelen af beløbet (fra rådgiveren).

[/su_lightbox_content]

Mangler påvist ved afleveringen

§ 31. Entreprenøren har pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises ved afleveringen.

Stk. 2. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist til afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes under hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt. Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet.

Stk. 3. Hvis bygherren efter udløbet af fristen nævnt i stk. 2 – eller efter at have modtaget entreprenørens meddelelse om, at afhjælpning har fundet sted – mener, at manglerne ikke er afhjulpet, skal bygherren inden 10 arbejdsdage skriftligt meddele entreprenøren, hvilke mangler, der stadig påberåbes.

Stk. 4. Afhjælper entreprenøren herefter ikke straks de påviste mangler, har bygherren ret til at lade dem udbedre for entreprenørens regning eller kræve afslag i entreprisesummen, jf. § 34.

Kommentarer fra PHL

§ 31

Mangelsbegrebet defineres her:

1)     Ikke som aftalt

2)     Ikke fagmæssigt korrekt (norm)

3)     Ikke som anvist (§ 15)

4)     Ikke leveret (minder om 1)

5)     Materiale ikke som aftalt

6)     Ikke af sædvanlig god kvalitet

Relevant tidspunkt for konstatering: på afleveringstidspunktet.

Hvis bygherren under byggeriet vurderer, at arbejdet ikke er konditionsmæssigt, har bygherren mulighed for at gøre indsigelse på et tidligere tidspunkt (se § 40, stk. 3).

NB! Mangler er et juridisk begreb. Vi taler om en mangel, når det udførte arbejde/ de anvendte materialer ikke er i overensstemmelse med det aftalte. Tidspunkt: Det er først ved afleveringen, det kan konstateres, om der er mangler. Imidlertid har bygherren en mulighed for at standse arbejdet på et tidligere tidspunkt efter § 11, stk. 4 og § 40, stk. 3. Det fremgår af § 31, at entreprenøren har både ret og pligt til at udbedre evt. mangler. Det er farligt for en entreprenør at nægte afhjælpning, hvis et senere syn og skøn viser, at der er mangler. Situationen kan være, at bygherren siger, at der er mangler, og at entreprenøren afviser dette.   Entreprenøren tilbyder herefter at foretage afhjælpning, hvis et syn og skøn bekræfter, at der er mangler. I den situation risikerer entreprenøren næppe, at bygherren hæver aftalen. Det er også farligt for en bygherre at nægte entreprenøren afhælpnings-ret.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-21"]Dom 21[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-21" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 21. Mangler – flere ansvarlige. KFE 06.171

En entreprenør, som skulle anlægge nogle tennisbaner, vibrerede disse i stedet for at tromle dem, hvilket medførte, at vandet ikke kunne sive ned gennem banerne. Retten fandt, at entreprenøren havde begået fejl ved ikke at anvende tromle, som beskrevet i aftalegrundlaget, men fandt samtidig, at der skulle have været en nøjere beskrivelse af komprimeringsgrad i udbudsmaterialet, og at bygherrens tilsyn skulle have konstateret, at der blev anvendt vibrator i stedet for tromle.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-25"]Dom 25[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-25" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 25. Rådgiveransvar – forurening. KFE 06.227

En ingeniør skulle foretage en forureningsundersøgelse af en grund og konstaterede, at grunden var forurenet, og at jorden måtte klassificeres som klasse 4 jord. Ingeniøren undlod at foretage en afgrænsning af den fundne forurening, men afgav alligevel en erklæring om omfanget, som senere viste sig at være forkert.

Ingeniøren havde ansvar for ikke at udføre de nødvendige undersøgelser, men bygherren havde et selvstændigt ansvar for ikke at stille yderligere spørgsmål vedrørende den konstaterede forurening, og ansvaret blev således delt med 50 procent til ingeniøren og 50 procent til bygherren.

Hvis det havde været en totalentreprise ville entreprenøren med stor sandsynlighed være blevet dømt til at bære det fulde ansvar.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-38"]Dom 38[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-38" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 38. Dækning af omkostninger til rådgiver og advokat. TBB 2010.271

I en sag vedrørende mangler tilkendte retten ikke bygherren omkostninger til teknisk rådgivning og advokat ”efter fast praksis”.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-47"]Dom 47[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-47" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 47.  Hovedentreprenør kunne ikke rejse krav mod underentreprenør, idet bygherren havde godkendt arbejdet. U.2011.3184H

Retten fandt, at hovedentreprenøren i en situation, hvor bygherren havde anerkendt arbejdet og betalt for dette ikke kunne rejse krav mod underentreprenøren for mangler, idet underentreprenøren var afskåret fra at afhjælpe mangler og idet hovedentreprenøren ikke havde lidt tab.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-51"]Dom 51[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-51" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 51. Projektfejl og udførelsesfejl. TBB 2012.552

Ved syn og skøn konstateredes det, at der var mangler ved kloakering. Der var dels tale om projektfejl og dels tale om udførelsesfejl. Entreprenøren blev dømt til at betale hele udbedringsbeløbet, medens rådgiveren, fordi ABR89 var vedtaget, kun kom til at betale den andel, der svarede til hans fejl, som voldgiftsretten fastsatte til 50%. Hvis begge parter er solvente, vil en sådan afgørelse betyde, at hver part kommer til at betale halvdelen. Hvis rådgiveren ikke er solvent, kommer entreprenøren til at betale hele beløbet. Hvis entreprenøren ikke er solvent, får bygherren kun halvdelen af beløbet (fra rådgiveren).

[/su_lightbox_content]

Mangler påvist efter afleveringen

§ 32. Entreprenøren har i 5 år efter afleveringen pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises efter afleveringen, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 3.

Stk. 2. Bygherren kan kun påberåbe sig sådanne mangler, hvis entreprenøren har fået skriftlig meddelelse herom inden rimelig tid efter, at manglerne er eller burde være opdaget. Dette gælder dog ikke, hvis entreprenøren har gjort sig skyldig i groft uforsvarligt forhold.

Stk. 3. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist til afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes under hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt. Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet. Afhjælpning af en mangel kan udskydes til foretagelse sammen med afhjælpning af eventuelle mangler, konstateret ved 1-års eftersynet, forudsat at manglen ikke forværres derved, og at udskydelsen ikke medfører ulempe for bygherren.

Stk. 4. Foretager entreprenøren ikke inden udløbet af fristen nævnt i stk. 3 afhjælpning af de påberåbte mangler, har bygherren ret til at lade dem udbedre for entreprenørens regning eller kræve afslag i entreprisesummen, jf. § 34.

Stk. 5. Bygherren kan lade mangler udbedre for entreprenørens regning, når afhjælpning er uopsættelig, og entreprenøren ikke er i stand til umiddelbart at foretage afhjælpning. Det samme gælder, når bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke foretager afhjælpning på rette måde eller uden ufornødent ophold.

Kommentarer fra PHL

§ 32

Pligt til at afhjælpe mangler!

Entreprenøren har pligt og ret.

Bygherren fastsætter frist (skriftligt).

Entrprenøren skal meddele hvornår han er færdig (skriftligt).

Derefter – hvis fortsat mangler – Bygherren skal inden for 10 dage meddele, hvilke mangler der stadig påberåbes.

Hvis ikke straks-afhjælpning:

a)     Lade andre udføre arbejdet

b)     Kræve afslag i entreprise-sum

[su_lightbox type="inline" src="#dom-17"]Dom 17[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-17" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 17. Tilsynsfejl – flere rådgivere. KFE 04.031

Entreprenøren havde udført 78 gavle i strid med Murefagets Byggeblad nr. 33, der var en del af udbudsmaterialet. Tilsynet havde ikke konstateret problemer med de 78 gavle. Entreprenør og tilsyn blev solidarisk ansvarlige for fejlene, men i det indbyrdes forhold, skulle entreprenøren bærer risikoen alene (tilsynet skulle således ikke betale noget).

Afgørelsen er udtryk for, at bygherren har kontraheret med såvel entreprenør som med tilsynsførende, som derfor begge har et ansvar over for bygherren, men at selve fejlen er begået af entreprenøren, hvorfor han skal bære det fulde ansvar i det indbyrdes forhold.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-39"]Dom 39[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-39" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 39. Mistet afhjælpningsret. TBB 2010.279

Voldgiftsretten fandt, at entreprenøren, som ikke i forbindelse med færdigmeldingen, hvor der var konstateret mangler, tilbød afhjælpning, mistede afhjælpningsretten ved at anmode om, at der først skulle tages stilling til denne efter at syn og skøn havde været gennemført.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-48"]Dom 48[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-48" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 48. Fortabelse af afhjælpningsret. 

Ved konstatering af mangler krævede entreprenøren – for at foretage afhjælpning – at bygherren underskrev en mangelliste. Dette nægtede bygherren (som ikke var enig i listen). Herefter mistede entreprenøren afhjælpningsretten, idet entreprenøren ikke havde været berettiget til at betinge afhjælpning af underskriften.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-78"]Dom 78[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-78" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 78. Dagbod, mangler, reklamation og passivitet. TBB 2015.327

I en større, kompleks sag om renovering af en jernbanelinje fastslog retten, at bygherren ikke var berettiget til dagbøder, dels fordi entreprenøren ikke var ansvarlig for forsinkelsen, men retten tilføjede, at kravet først var fremsat mere end et år og tre måneder efter afleveringen, og at det allerede derfor var bortfaldet.

Tilsvarende gjaldt det for mangler, at bygherrens krav på erstatning vedrørende overgravede kabler var bortfaldet ved passivitet. Dommen er en bekræftelse på, at bygherren skal reklamere, så snart dagbodsudløsende forsinkelse foreligger, og at bygherren skal reklamere, så snart bygherren bliver opmærksom på mangler/erstatningskrav (som herved overgravede kabler).

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-79"]Dom 79[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-79" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 79. Entreprenøren havde mistet afhjælpningsretten. Utrykt afgørelse.

Entreprenør lægger nyt tag på større ejendom. Inden 1-års gennemgangen begynder rygninger og grater at forvitre. Arkitekt og entreprenør enes om at gennemføre syn og skøn (uformelt) men kan ikke blive enige om hvis ansvar det er, at mørtlen falder af.

Bygherre anmoder arkitekt og entreprenør om at udbedre manglerne. Entreprenør afviser ansvar for mangler og bygherre gennemfører syn og skøn, som entydigt peger på entreprenørfejl. Samtidig med at skønsforretningen indledes tilbyder entreprenøren at afhjælpe, hvilket bygherre afviser.

Retten tilkendegiver, at entreprenøren har mistet sin afhjælpningsret ved ikke at tilbyde afhjælpning på et tidligere tidspunkt og entreprenøren kommer til at betale det beløb, skønsmanden har vurderet at det koster at afhjælpe.

Selv om entreprenøren var uenig i at han var ansvarlig for problemerne, skulle han have tilbudt afhjælpning og taget forbehold om at kræve betaling, hvis et syn og skøn måtte vise, at han ikke var ansvarlig.

Afgørelsen bekræfter mange andre afgørelser: Det er yderst farligt at nægte afhjælpning, når bygherre kræver det.

[/su_lightbox_content]

Bortfald af entreprenørens afhjælpningspligt m.v.

§ 33. Entreprenørens afhjælpningspligt og bygherrens adgang til at foretage udbedring for entreprenørens regning, jf. §§ 31 og 32, bortfalder, hvis afhjælpning er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter. Ved bedømmelsen heraf skal der tages hensyn til bygherrens interesse i, at aftalen opfyldes. Bygherren bevarer dog i alle tilfælde retten til afslag, jf. § 34.

Kommentarer fra PHL

§ 33

Offergrænse.

Afhjælpningspligt kan bortfalde, hvis afhjælpning er forbundet med uforholdsmæssige store udgifter.

Ret til afslag bortfalder ikke !!!

Bygherrens ret til afslag i entreprisesummen

§ 34. Afhjælper entreprenøren ikke mangler som anført i § 31, stk. 4, og § 32, stk. 4, kan bygherren – i stedet for at lade manglerne udbedre for entreprenørens regning – kræve et afslag i entreprisesummen. Bygherren har endvidere ret til afslag i entreprisesummen, hvis afhjælpning er umulig, samt i tilfældene nævnt i § 33.

Stk. 2. Afslaget beregnes som udgangspunkt som det beløb, det ville have kostet at afhjælpe manglerne.

Stk. 3. Hvis afhjælpning af mangler er umulig eller er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter, fastsættes afslaget efter bygherrens valg skønsmæssigt eller på en af følgende måder:

  • 1) enten som forskellen mellem den aftalte entreprisesum og den entreprisesum, der måtte antages at være blevet aftalt, hvis der var indgået aftale om arbejdet i den foreliggende stand,
  • 2) eller som forskellen mellem det aftalte arbejdes værdi uden mangler og arbejdets værdi i den foreliggende stand.

Stk. 4. Om bygherrens adgang til at hæve entrepriseaftalen som følge af mangler gælder reglerne i § 40.

Kommentarer fra PHL

§ 34

Bygherre kan kræve afslag, hvis Entreprenøren ikke afhjælper mangler.

Paragraffen indeholder også en beregningsmodel for afslaget.

Det er vigtigt at huske, at bygherren har to muligheder hvis entreprenøren ikke afhjælper mangler:

1.     at få den udbedret af anden entreprenør for entreprenørens regning, eller

2.     kræve afslag.

Entreprenørens ansvar for følgeskader

§ 35. Entreprenøren er erstatningsansvarlig for tab, der er en følge af mangler ved arbejdet, hvis manglerne skyldes fejl eller forsømmelse fra entreprenørens side, eller hvis manglerne angår egenskaber, som ifølge aftalen må anses for tilsikret.

Stk. 2. Entreprenøren hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

Kommentarer fra PHL

§ 35

Paragraffen handler om entreprenøren erstatningsansvar, hvis mangler ved det udførte arbejde skyldes fejl eller forsømmelser fra entreprenørens side eller hvis der er givet garanti fra entreprenørens side.

Hvis man er erstatningsansvarlig, vil man normalt være ansvarlig for skadelidtes samlede tab, herunder indirekte tabsom fx driftstab, avancetab og lignende.

§ 35 begrænser imidlertid entreprenørens tab, således at det alene er direkte tab, entreprenøren er ansvarlig for, og disse tab skulle entreprenøren gerne være forsikret imod jf. § 8, stk. 3.

Mangelsansvarets ophør

§ 36. Ved byggearbejder og anlægsarbejder i tilslutning hertil skal bygherrens krav mod entreprenøren som følge af mangler fremsættes senest 5 år efter arbejdets aflevering. Efter dette tidspunkt kan bygherren ikke rejse krav mod entreprenøren. Bestemmelserne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer finder ikke anvendelse i disse tilfælde.

Stk. 2. Bygherrens krav bevares dog for dele af arbejdet, for hvilke det gælder,

  • 1) at entreprenøren har påtaget sig at indestå i længere tid,
  • 2) at det ved afleveringen konstateres, at aftalt kvalitetssikring har svigtet væsentligt, eller
  • 3) at der foreligger groft uforsvarligt forhold fra entreprenørens side.

Stk. 3. Ved anlægsarbejder – bortset fra dem, der er nævnt i stk. 1 – ophører mangelsansvaret efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i udbudsmaterialet. Hvis mangelsansvaret herefter ophører efter dansk rets almindelige regler, skal følgende gælde:

  • 1) Reglen i § 6, stk. 4, om nedskrivning af sikkerheden ændres til, at sikkerheden ophører.
  • 2) Entreprenøren kan undlade at opfylde bestemmelsen i § 10, stk. 4, om leverandøransvar.
  • 3) Tidsrummet for afhjælpningspligt og -ret, jf. § 32, stk. 1, ændres til 1 år.
  • 4) Bestemmelsen i § 38 om 5-års eftersyn finder ikke anvendelse.

Kommentarer fra PHL

§ 36

Paragraffen bestemmer, at entreprenøren hæfter i 5 år – og ikke længere.

Imidlertid fremgår det af forældelsesloven, at forbrugere er beskyttet i en længere periode, idet forbrugere er beskyttede i 3 år fra det tidspunkt, hvor manglen bliver opdaget, dog maksimalt i 10 år efter afleveringsforretningen.

Det kan give problemer i forholdet mellem en entreprenør og en underentreprenør, hvor der alene gælder 5-års fristen i § 36.

Såfremt en entreprenør derfor bygger for en privat bygherre, er det vigtigt, at entreprenøren sikrer sig, at det aftales med underentreprenørerne, at de hæfter på samme måde som entreprenøren hæfter over for forbrugeren.

Undtagelserne fra den 5-årige hæftelse er i øvrigt, at der er aftalt en længere periode eller at der foreligger et groft uansvarligt forhold fra entreprenørens side, hvilket sjældent vil forekomme.

Endvidere er der en bestemmelse om, at ansvarsperioden kan være længere, hvis det ved afleveringen konstateres, at aftalt kvalitetssikring har svigtet væsentligt. Det er lidt vanskeligt at forestille sig, hvorledes denne bestemmelse kan anvendes i praksis.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-26"]Dom 26[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-26" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 26. Rådgiveransvar – forældelse. KFE 06.229

Fem år efter at et arbejde var udført konstaterede bygherren, at der opstod fugtskader i en konstruktion.

Syn og skøn viste, at der var fejl i arkitektens projektering, men da der var forløbet mere end fem år, og da retten lagde til grund, at der ikke var udvist grov uagtsomhed, bestemte retten, at kravet mod arkitekten var forældet.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-27"]Dom 27[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-27" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 27. Mangler – forældelse – reklamation. KFE 06.232

Et tag blev fornyet i 1997. I 2002 – inden der var gået fem år – konstaterede bygherren, at der var problemer med taget og tilkaldte rådgiveren, som herefter hjalp med at præcisere manglerne over for entreprenøren.

Selvom om manglerne sandsynligvis havde været til stede både ved aflevering og ved 1-års-gennemgangen, er kravet ikke forældet, idet bygherren ikke havde haft mulighed for at konstatere manglerne tidligere.

Bygherrens krav over for arkitekten var imidlertid forældet, idet dette ikke var gjort gældende inden 5-års-fristen. Det forhold, at arkitekten blev tilkaldt for at hjælpe med at rejse krav mod entreprenøren var ikke tilstrækkelig klar reklamation over for arkitekten til at afbryde forældelsen.

[/su_lightbox_content]

1- & 5-ÅRS EFTERSYN

1-års eftersyn

§ 37. Bygherren indkalder entreprenøren til en gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest et år efter afleveringen.

5-års eftersyn

§ 38. Bygherren indkalder entreprenøren til en afsluttende gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest 30 arbejdsdage før udløbet af en periode på 5 år efter afleveringen, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 4.

Stk. 2. Har bygherren ikke indkaldt som nævnt i stk. 1, kan entreprenøren indkalde bygherren til eftersynet. Indkaldelsen skal være skriftlig og ske med mindst 10 arbejdsdages varsel.


Kommentarer fra PHL

§ 37

Det er bygherren, som indkalder til både 1-års og 5-års eftersyn. 1-års eftersynet skal der indkaldes til senest et år efter afleveringsforretningen.

§ 38

Det er ligeledes bygherren, som indkalder til 5-års gennemgangen, som reelt skal finde sted senest 4 år og 10½ måned efter aflevering, idet 30 arbejdsdage svarer til 6 uger. Der skal indkaldes minimum 3 uger tidligere, hvilket vil sige, at indkaldelsen skal finde sted senest 4 år og 9 ¾ måned efter afleveringsforretningen.

Da bygherren reelt kan gøre mangler gældende frem til den allersidste dag, er det vigtigt, at man har underentreprenørerne med til 5-års gennemgangen, idet eventuelle krav over for disse skal fremsættes senest samtidig med bygherrens krav, hvis disse fremkommer på sidste dag.

Fælles regler for eftersyn

§ 39. Indkaldelse til eftersyn ifølge §§ 37 og 38, stk. 1, skal være skriftlig og ske med højst 60 og mindst 15 – ved hovedentreprise dog mindst 20 – arbejdsdages varsel.

Stk. 2. I forbindelse med eftersyn udfærdiges et dokument (eftersynsprotokol), hvori anføres påberåbte mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold, påpeget af bygherren. I tilknytning hertil anføres entreprenørens mulige bemærkninger.

Stk. 3. Dokumentet underskrives af bygherren og entreprenøren.

Stk. 4. Hvis en part ikke er repræsenteret ved eftersynet, kan dette gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning om eftersynets gennemførelse og om indholdet af eftersynsprotokollen.

Kommentarer fra PHL

§ 39

Det gælder for både 1-års og 5-års eftersynet, at der skal udarbejdes en protokol, som parterne underskriver.

Særligt om ophævelse 

Bygherrens hæveret

§ 40. Bygherren kan – efter skriftligt påkrav til entreprenøren – hæve entrepriseaftalen

  • 1) hvis der – uden ret til tidsfristforlængelse – foreligger en væsentlig forsinkelse fra entreprenørens side med hensyn til arbejdets udførelse, og forsinkelsen medfører betydelige ulemper for bygherren, eller
  • 2) hvis der fra entreprenørens side i øvrigt foreligger væsentlig forsinkelse med hensyn til forhold af afgørende betydning for bygherren, medmindre dennes interesser er tilstrækkeligt til- godeset på anden måde, f.eks. gennem adgangen til at standse udbetalingerne eller ved stillet sikkerhed, eller
  • 3) hvis det udførte arbejde er af en sådan kvalitet, at bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke vil være i stand til at fuldføre arbejdet uden væsentlige mangler.

Kommentarer fra PHL

§ 40

Paragraffen handler om bygherren ret til at ophæve kontrakten.

Det er meget vigtigt, at bygherren er opmærksom på, at ophævelse først kan finde sted, efter at der er afgivet skriftligt påkrav til entreprenøren. Det gælder også i de situationer, hvor det forekommer helt evident, at der foreligger en grund, som vil give bygherren ret til at ophæve kontrakten.

De væsentligste grunde til, at en bygherre kan ophæve kontrakten er følgende:

1.     Væsentlig forsinkelse (betydelig ulempe for bygherren)

2.     Ringe kvalitet (kan ikke færdiggøres uden væsentlige mangler)

Generelt, man kan kun hæve en kontrakt hvis der foreligger en væsentlig misligholdelse. Det er således ikke enhver forsinkelse eller mangel, som giver bygherren anledning til at hæve kontrakten.

Når bygherren hæver kontakten, skal han omgående indkalde til en stadeforretning jf. § 44.

AB 92 § 22, 23, 40 og 41. Bygherren kan hæve kontrakten eller holde betalinger tilbage, jf. § 22, stk. 12, 13 og 14 og § 40. Entreprenøren kan standse arbejdet, § 23, eller hæve aftalen, § 41. En part kan ophæve en kontrakt, hvis den anden part misligholder denne.

Man skal være meget sikker i sin sag, før man ophæver. Hvis man ophæver med rette, får man krav om erstatning hos modparten. Ophæver man med urette, er det den anden part, som får et erstatningskrav.

Hvis man er entreprenør, skal man bruge § 23. Her skal man huske det skriftlige varsel. Det er ikke nødvendigt at standse arbejdet, hvis bygherren er økonomisk stærk eller hvis der er stillet tilstrækkelig garanti. I så fald bør man fortsætte arbejdet og anlægge en voldgiftssag.  Hvis man er bygherre, kan man standse betalingerne og anmode om en § 46-beslutning.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-20"]Dom 20[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-20" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 20. Arbejdsstandsning og ophævelse. TBB 2004.282

Underentreprenøren nedlagde arbejdet, og hovedentreprenøren ansatte andre til at udføre arbejdet uden at gennemføre en stadeforretning.

Retten bestemte, at hovedentreprenøren, som ikke havde løftet bevisbyrden for de nødvendige udgifter (ved ikke at gennemføre stadeforretningen), var afskåret fra at kræve betaling hos underleverandøren.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-33"]Dom 33[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-33" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 33. Avance ved ikke-gennemført arbejde. TBB 2009.208

Bygherre ophævede med urette en kontrakt. Entreprenøren fik erstatning svarende til fortjenesten på det ikke udførte arbejde. Fortjenesten blev fastsat til 15 procent.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-35"]Dom 35[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-35" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 35. Stilstandsomkostninger og frigivelse af garanti. TBB 2010.285

En hovedentreprenør ophævede uberettiget aftalen med en underentreprenør, som fik dækning for sine stilstandsomkostninger (tab ved ikke at gennemføre entreprisen) på 21% og fik frigivet sin garanti som følge af hovedentreprenørens uberettigede ophævelse af aftalen.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-50"]Dom 50[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-50" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 50. Erstatning for ikke gennemført byggeri. TBB 2012.497

Bygherre havde med urette ophævet en kontrakt. Entreprenøren blev tilkendt erstatning på 12,5% af entreprisesummen.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-64"]Dom 64[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-64" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 64. Dækningsbidrag for ikke udført arbejder. TBB 2014.410

En underentreprenør standsede arbejdet, hvorefter hovedentreprenøren ophævede kontrakten. På trods af underentreprenørens opfordring, indkaldte hovedentreprenøren ikke til stadeforretning, hvorfor en stadeopgørelse udarbejdet af underentreprenøren blev lagt til grund i den efterfølgende sag. Underentreprenøren blev tilkendt erstatning for ikke udført arbejde med 23,26 procent af entreprisesummen.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-74"]Dom 74[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-74" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 74. Passivitet over for byggemødereferater: Bordet fanger og tilsidesættelse af samarbejdspligt efter AB92 § 20 medfører ophævelse. TBB 2015.183

En entreprenør reagerede ikke på flere byggemødereferater, hvoraf det fremgik, at tidsplanen var ændret. Som følge af passivitet bestemte retten, at entreprenøren var bundet af de ændrede tidsplaner.

Entreprenøren kom ikke til indkaldte møder vedrørende fortsættelse af arbejdet og ville ikke komme med nogen tidsplan, men ville udføre arbejdet, ”når det kunne lade sig gøre”.

Retten fandt, at entreprenøren herved havde tilsidesat samarbejdspligten efter AB92 § 20 og fandt, at bygherrens ophævelse af kontrakten var berettiget.

[/su_lightbox_content]

Entreprenørens hæveret

§ 41. Entreprenøren kan – efter skriftligt påkrav til bygherren – ved væsentlig forsinkelse hæve entrepriseaftalen i det tilfælde, der er nævnt i § 24, stk. 1, nr. 2), hvis bygherren ikke udfolder rimelige bestræbelser for at fremme arbejdet mest muligt.

Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere – efter skriftligt påkrav til bygherren – hæve entrepriseaftalen, hvis der fra bygherrens side foreligger væsentlig forsinkelse med hensyn til forhold af afgørende betydning for entreprenøren. Aftalen kan dog ikke hæves, hvis entreprenørens interesser er tilstrækkeligt tilgodeset gennem adgangen til at standse arbejdet eller ved stillet sikkerhed.

Kommentarer fra PHL

§ 41

Entreprenøren har ligeledes mulighed for at ophæve kontrakten. Også her forudsættes det, at der er afgivet et skriftligt påkrav.

Grunde til, at en entreprenør kan hæve kontrakten, kan være en væsentlig forsinkelse, fordi bygherren ikke fremmer arbejdet mest muligt eller hvis betaling udebliver. Entreprenøren har således to muligheder ved manglende betaling – standse arbejdet efter § 23 eller ophæve efter § 41.

Igen gælder det, at man skal være meget sikker i sin sag, før man ophæver en kontrakt, fordi man kan komme til at betale en stor erstatning, hvis en ret senere vurderer, at man har ophævet med urette.

Man skal således alene ophæve en kontrakt, hvis der ikke findes mindre drastiske midler til at opnå det, man ønsker at opnå.

Bygherrens voldelige adfærd over for entreprenøren eller dennes medarbejdere kan eksempelvis begrunde en ophævelse.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-7"]Dom 7[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-7" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 7. Ophævelse af kontrakt. KFE 00.156

En entreprenør hæver kontrakten på grund af dårligt arbejdsklima. Retten bestemmer, at entreprenøren ikke har løftet bevisbyrden for, at arbejdsklimaet var så dårligt, at der var grundlag for at ophæve kontrakten, og bygherren får derfor medhold i et erstatningskrav, hvor bygherren har ret frie hænder til fastsættelse af erstatningsbeløbet.

Entreprenøren får betaling for det arbejde, der er udført frem til hæve tidspunktet og for de materialer, der anvendes efter hæve tidspunktet.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-69"]Dom 69[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-69" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 69. Tvist om ophævelsesskrivelse. TBB 2014.759

En totalentreprenør, som skulle opføre en villa, krævede undervejs i byggeriet i en e-mail at bygherren skriftligt accepterede nogle ekstraarbejder, idet entreprenøren i modsat fald ville ophæve kontrakten. Bygherren underskrev ikke, og lod arbejdet færdiggøre med anden entreprenør. Totalentreprenøren fremsatte erstatningskrav, men Landsretten fandt, at han med e-mailen havde ophævet kontrakten (uberettiget), hvorfor totalentreprenøren ikke fik erstatning for det ikke udførte arbejde.

[/su_lightbox_content]

Konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord mv.

§ 42. Ved en parts konkurs kan den anden part straks hæve aftalen, i det omfang konkurslovens regler ikke er til hinder derfor.

Stk. 2. Hvis boet har ret til at indtræde i aftalen i medfør af konkurslovens regler, skal boet efter forespørgsel inden for en frist på 5 arbejdsdage give meddelelse om, hvorvidt det vil indtræde.

Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder tillige ved en parts betalingsstandsning, eller hvis der åbnes forhandling om tvangsakkord, eller partens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at parten må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Hæveretten er dog betinget af, at parten ikke har stillet – eller på den anden parts opfordring ikke straks stiller – betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse, jf. §§ 6 og 7.

Stk. 4. Er en part et aktie- eller anpartsselskab, kan den anden part hæve entrepriseaftalen, hvis dette kræves opløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis parten inden 10 arbejdsdage fra fremkomsten af et påkrav fra den anden part dokumenterer, at betingelserne for selskabets opløsning ikke er til stede, eller hvis parten stiller fuldstændig sikkerhed for aftalens opfyldelse.

Stk. 5. Ved ophævelse gælder reglerne i § 44.

Kommentarer fra PHL

§ 42

Ved bygherrens konkurs kan entreprenøren hæve, med mindre boet ønsker at indtræde i kontrakten (og dokumentere at der er mulighed for at gennemføre denne).

Ved betalingsstandsning har entreprenøren ligeledes mulighed for at hæve kontrakten, med mindre der er tilstrækkelig sikkerhed til gennemførelse af byggeriet.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-7"]Dom 7[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-7" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 7. Ophævelse af kontrakt. KFE 00.156

En entreprenør hæver kontrakten på grund af dårligt arbejdsklima. Retten bestemmer, at entreprenøren ikke har løftet bevisbyrden for, at arbejdsklimaet var så dårligt, at der var grundlag for at ophæve kontrakten, og bygherren får derfor medhold i et erstatningskrav, hvor bygherren har ret frie hænder til fastsættelse af erstatningsbeløbet.

Entreprenøren får betaling for det arbejde, der er udført frem til hæve tidspunktet og for de materialer, der anvendes efter hæve tidspunktet.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-69"]Dom 69[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-69" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 69. Tvist om ophævelsesskrivelse. TBB 2014.759

En totalentreprenør, som skulle opføre en villa, krævede undervejs i byggeriet i en e-mail at bygherren skriftligt accepterede nogle ekstraarbejder, idet entreprenøren i modsat fald ville ophæve kontrakten. Bygherren underskrev ikke, og lod arbejdet færdiggøre med anden entreprenør. Totalentreprenøren fremsatte erstatningskrav, men Landsretten fandt, at han med e-mailen havde ophævet kontrakten (uberettiget), hvorfor totalentreprenøren ikke fik erstatning for det ikke udførte arbejde.

[/su_lightbox_content]

En parts død

§ 43. Dør en part, og boet behandles som gældsfragåelsesbo, finder bestemmelserne i § 42, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved anden bobehandlingsmåde end nævnt i stk. 1 er dødsboet og arvingerne berettiget til at indtræde i entrepriseaftalen, jf. dog stk. 3. Det samme gælder partens ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo. Indtrædelsesretten er betinget af, at der enten er eller bliver stillet betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse, jf. § 6 og 7.

Stk. 3. Ved entreprenørens død er indtrædelsesretten tillige betinget af, at der udpeges en leder af arbejdet, som bygherren ikke kan fremsætte berettigede indvendinger imod. Er arbejdet af en sådan særlig karakter, at det som følge af entreprenørens død ikke kan forventes behørigt færdiggjort, kan indtræden ikke finde sted.

Stk. 4. Ved ophævelse gælder reglerne i § 44.

Kommentarer fra PHL

§ 43

Såfremt en part dør skal der være mulighed for at ophæve kontrakten med mindre arvingerne indtræder i kontrakten og at der er/bliver stillet betryggende sikkerhed for kontraktens gennemførelse.

Fælles regler om ophævelse

§ 44. Ophævelse skal ske skriftligt.

Stk. 2. Samtidig med ophævelsen skal den part, der hæver aftalen, sørge for, at der skriftligt indkaldes til en registreringsforretning (stadeforretning), der skal afholdes hurtigst muligt. Medmindre andet aftales, afholdes registreringsforretning dog tidligst 1 arbejdsdag efter indkaldelsesskrivelsens fremkomst.

Stk. 3. Ved registreringsforretningen skal der udfærdiges et dokument (registreringsprotokol), der beskriver omfang og kvalitet af det udførte arbejde. Dokumentet underskrives af parterne, medmindre registreringen foretages af en syns- og skønsmand udmeldt af Voldgiftsnævnet, jf. § 45.

Stk. 4. Hvis en part efter at være indvarslet ikke er repræsenteret ved registreringsforretningen, kan denne gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning om registreringens gennemførelse og om registreringsprotokollens indhold.

Stk. 5. Ved ophævelse fra bygherrens side er bygherren eller den, der færdiggør arbejdet på bygherrens vegne, berettiget til at benytte entreprenørens materialer og materiel, som befinder sig på pladsen, hvis fjernelse forinden arbejdets færdiggørelse vil påføre bygherren tab. Der ydes sædvanligt vederlag for anvendelsen.

Stk. 6. Ved ophævelse fra den ene parts side er den anden part ansvarlig for det lidte tab efter dansk rets almindelige regler.

Kommentarer fra PHL

§ 44

Paragraffen omhandler de formelle regler ved ophævelse af kontrakten, hvad enten det er entreprenøren eller bygherren, som ophæver.

Ved ophævelse skal den part, som ophæver, indkalde til en stadeforretning.

AB 92 præciserer ikke, hvem der kan gennemføre en stadeforretning, men det normale er, at man retter henvendelse til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed og anmoder nævnet om at bringe en egnet skønsmand (sagkyndig) i forslag.

Således, som bestemmelsen er formuleret, kan stadeforretningen også gennemføres af medarbejdere hos entreprenøren eller bygherrens rådgivere, men det er klart, at der kan opstå bevismæssige problemer i en efterfølgende sag, hvis det ikke er en uvildig person, der har gennemført stadeforretningen.

§ 44 indeholder en særlig regel om at bygherren kan anvende entreprenørens materialer, og til forskel fra § 35, som begrænsede entreprenørens erstatningsansvar, gælder der ikke en tilsvarende regel, såfremt bygherren ophæver kontrakten (med rette). I den situation er entreprenøren erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler, hvilket vil sige, at entreprenøren også hæfter for indirekte tab (kunne være manglende husleje, udgifter til flytning og lignende).

Tvister

Syn og skøn

§ 45. Hvis der i tilfælde af uoverensstemmelser mellem parterne eller for at sikre bevisets stilling ønskes udmeldt syn og skøn, fremsættes begæring herom til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, København.

Stk. 2. Begæringen skal ved fremsættelsen være ledsaget af

  • 1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrører, samt disse parters adresse og telefonnummer,
  • 2) en skriftlig fremstilling, hvori gives en kort redegørelse for sagen, og som indeholder de spørgsmål, hvorom skønsmandens erklæring ønskes (skønstemaet),
  • 3) de dokumenter, der er af betydning for sagen,
  • 4) eventuel angivelse af de ønskede tekniske kvalifikationer hos skønsmanden og
  • 5) angivelse af, om forretningen mod betaling af et særligt gebyr ønskes fremmet som hastesag.

Stk. 3. Der udmeldes i almindelighed een skønsmand. Hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning dertil, kan der udmeldes to, eller under ganske særlige omstændigheder flere skønsmænd. Der skal ved afgørelsen heraf tages hensyn til parternes ønske.

Stk. 4. Nyt syn og skøn ved anden skønsmand kan kun finde sted, hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning dertil. Hvis begæring om voldgiftsbehandling af tvisten er indgivet, jf. § 47, tager Voldgiftsretten stilling til fremsatte begæringer om supplerende syn og skøn eller nyt syn og skøn ved samme eller anden skønsmand.

Stk. 5. Den eller de, der har fremsat begæring om skønsforretningen, hæfter for udgifterne herved, herunder skønsmandens honorar, der fastsættes af Voldgiftsnævnet. Hvis tvisten eller en del deraf indbringes for Voldgiftsretten, tages udgiften og dens nødvendighed i betragtning ved fastsættelsen af sagsomkostninger. Voldgiftsretten fastsætter i så fald skønsmandens honorar.

Stk. 6. Når nærværende almindelige betingelser gælder i forholdet mellem bygherren og flere parter (entreprenører, leverandører), gælder bestemmelserne i stk. 1-5 også i det indbyrdes forhold mellem de pågældende parter.

Stk. 7. For syn og skøn gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

Kommentarer fra PHL

§ 45

Hver part har hele forløbet mulighed for at begære syn og skøn. Voldgiftsnævnet udmelder en skønsmand, som tager stilling til uenighed om faktiske forhold (ikke juridiske). Skønserklæringen kan anvendes i en efterfølgende voldgiftssag som bevis, men vil i sig selv ofte være nok at få løst en konflikt.

Der kan være to grunde til at begære syn og skøn. Den ene er uoverensstemmelser om arbejdets udførelse, den anden er, at en part ønsker at sikre sig bevisets stilling (hvilket kan være relevant, hvor bygherren påberåber sig mangler og anmoder om afhjælpning og hvor entreprenøren ikke er enig, men alligevel gennemfører afhjælpningsarbejderne med krav om efterfølgende betaling for dette arbejde).

Hvis det må antages, at en sag efterfølgende kan komme til at omfatte andre parter, eksempelvis underentreprenører, er det vigtigt, at disse inddrages i skønssagen.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-18"]Dom 18[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-18" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 18. Forholdet mellem Ankenævn og Voldgiftsret. U.2003.736V

Skønserklæring fra Byggeriets Ankenævn kunne anvendes under senere retssag, hvor der også blev gennemført syn og skøn.

[/su_lightbox_content]

Sagkyndig beslutning om stillet sikkerhed m.v.

§ 46. På en parts begæring kan Voldgiftsnævnet udpege en sagkyndig til at træffe beslutning om udbetaling af stillet sikkerhed, jf. § 6, stk. 7, og § 7, stk. 3, og om berettigelsen af at holde betalinger tilbage eller foretage modregning i tilfælde af parternes uenighed som nævnt i § 22, stk. 14.

Stk. 2. Voldgiftsnævnet kan efter sagens karakter bestemme, at beslutningen skal træffes af flere sagkyndige.

Stk. 3. Begæringen skal indeholde de oplysninger m.v. som fremgår af § 45, stk. 2. Kopi af begæringen fremsendes samtidig til den anden part i entrepriseaftalen.

Stk. 4. Voldgiftsnævnet fastsætter en kort frist for modparten til at afgive et indlæg. Den sagkyndige kan – hvor der er særlig anledning dertil – give parterne adgang til at fremkomme med yderligere et indlæg inden udløbet af en kort frist, som den sagkyndige fastsætter. Efter udløbet af fristen træffer den sagkyndige snarest muligt og inden 15 arbejdsdage beslutning om, i hvilket omfang udbetalingskravet skønnes begrundet, og hvem der skal betale udgifterne, herunder den sagkyndiges honorar. Voldgiftsnævnet fastsætter størrelsen af honoraret.

Stk. 5. Det kan i særlige tilfælde bestemmes, at udbetaling til private bygherrer og til entreprenører betinges af sikkerhedsstillelse. Den sagkyndige træffer i så fald bestemmelse om sikkerhedens art og omfang og om betingelserne for dens udbetaling eller ophør. Ved begæring om udbetaling af bygherrens sikkerhedsstillelse kan den sagkyndige i særlige tilfælde endvidere henvise entreprenøren til at anlægge voldgiftssag efter § 47.

Stk. 6. Under ganske særlige omstændigheder kan Voldgiftsnævnet forlænge fristerne i stk. 4 med indtil 10 arbejdsdage.

Stk. 7. Beløb, der omfattes af beslutning om udbetaling af stillet sikkerhed, skal udbetales senest 3 arbejdsdage efter, at parterne og garanten har fået skriftlig meddelelse om beslutningen.

Stk. 8. For behandling af sager om sagkyndig beslutning gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

Kommentarer fra PHL

§ 46

Paragraffen anvendes ved uenighed om frigivelse af sikkerhed og om betaling.

En § 46-afgørelse er ikke bindende for parterne, men erfaringen viser, at beslutningen ofte følges af parterne.

En § 46-beslutning er en væsentlig hurtigere vej til en beslutning end en gennemførelse af en voldgiftssag, og alene af den grund skal parterne overveje, om det ikke er fornuftigt at bruge denne bestemmelse.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-82"]Dom 82[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-82" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 82. U.2007.1795H  § 46 – udbetaling af garanti

Bygherre ophæver kontrakt. Entreprenør kræver udbetaling af noget af det garanterede beløb, men banken vil ikke udbetale.

Bygherre følger ikke proceduren i ABT 93 § 46  (samme som AB 92 § 46) og banken var derfor forpligtet til at udbetale det krævede beløb.

[/su_lightbox_content]

Voldgift

§ 47. Tvister mellem parterne afgøres af Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed, København, hvis afgørelser er endelige.

Stk. 2. Sag for Voldgiftsretten anlægges ved indlevering af klageskrift, der stiles til Voldgiftsnævnet.

Stk. 3. Klageskriftet skal indeholde:

  • 1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrører, samt disse parters adresse og telefonnummer,
  • 2) klagerens påstand samt en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og
  • 3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig. Dokumenterne skal være vedlagt.

Stk. 4. Voldgiftsretten består – jf. dog stk. 5 og 6 – dels af 1 medlem af Voldgiftsrettens præsidium, udpeget af præsidiets formand, dels af 2 sagkyndige, som efter sagens beskaffenhed udpeges af Voldgiftsnævnet for hvert enkelt tilfælde. Præsidiets formand kan bestemme, at en af suppleanterne i dette skal fungere som voldgiftsrettens formand.

Stk. 5. Hvis en part begærer det, suppleres retten med yderligere 2 medlemmer af præsidiet eller dets suppleanter. De dermed forbundne merudgifter fordeles i forbindelse med Voldgiftsrettens afgørelse af spørgsmålet om sagsomkostninger. Det kan da bestemmes, at de udgifter, der er en følge af rettens supplering, skal udredes af den part, der har rejst krav herom, når retten skønner, at det ikke var tilstrækkeligt begrundet at fremsætte kravet.

Stk. 6. Er parterne enige derom, kan Voldgiftsretten bestå alene af 1 medlem.

Stk. 7. For Voldgiftsrettens behandling af sagerne gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. I øvrigt gælder lov om voldgift.

Stk. 8. Når nærværende almindelige betingelser gælder i forholdet mellem bygherren og flere parter (entreprenører, leverandører), gælder bestemmelserne i stk. 1-7 også i det indbyrdes forhold mellem de pågældende parter.

Kommentarer fra PHL

§ 47

Paragraffen handler om afgørelse af tvister, som – når AB92 er aftalt – afgøres af en voldgiftsret nedsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

De almindelige domstole er opbygget med afdelinger med fast ansatte dommere. En voldgiftsret nedsættes til den specifikke sag, og består enten af en voldgiftsdommer, som ofte vil være en sagkyndig eller af tre voldgiftsdommere, hvor der oftest vil være en juridisk dommer og to sagskyndige.

I de tilfælde, hvor der kun er en dommer, bistås denne af en jurist fra voldgiftsnævnet, som rådgiver om de juridiske aspekter i sagen.

Selvom der er aftalt AB92, vil en forbruger have mulighed for at kræve, at en sag afgøres ved de almindelige domstole.

[su_lightbox type="inline" src="#dom-49"]Dom 49[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-49" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 49. Ensidigt indhentede erklæringer. TBB 2012.125

Retten tillod en part at fremlægge en ensidigt indhentet erklæring fra egen rådgiver, idet denne ikke trådte i stedet for syn og skøn. Afgørelsen er i tråd med nyere praksis, hvor det i videre omfang end tidligere tillades parterne at fremlægge ensidigt indhentede erklæringer, hvilket særligt gælder, såfremt erklæringerne er indhentet inden sag anlægges.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#dom-52"]Dom 52[/su_lightbox][su_lightbox_content id="dom-52" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Dom 52. Fremlæggelse af erklæring fra egen rådgiver. TBB 2012.125

Retten tiltrådte, at en bygherre kunne fremlægge en erklæring, som var indhentet fra hans egen rådgiver efter at sagen var startet, og at denne erklæring kunne fremsendes til skønsmanden i sagen. Som nævnt i forbindelse med en anden dom, er dette i tråd med nyere retspraksis, hvor man i videre omfang end tidligere tillader fremlæggelse af ensidigt indhentede erklæringer.

[/su_lightbox_content] [su_lightbox type="inline" src="#Video"]Video[/su_lightbox][su_lightbox_content id="Video" margin="15" padding="15" shadow="0px 0px 0px #333333"] Video.

[/su_lightbox_content]

Brug for hjælp?
close slider

Brug for en advokat med 30 års erfaring i byggebranchen?

Udfyld formularen - så tager vi kontakt til dig.