Begreber

Entrepriseretslige begreber - Hvad er hvad?

 

AB 92: Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed.

AB Forbruger: Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere.

ABR 89: Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand.

ABT 93: Almindelige betingelser for totalentreprise.

AB 92 § 46-afgørelse: Kan anvendes ved uenigheder om betaling og ved uenighed om udbetaling af garanti. Det er en interessant bestemmelse, fordi den ikke er eksigibel (den kan ikke gennemføres af en fogedret), og den har ikke retskraft, hvilket betyder, at afgørelsen ikke binder parterne. Alligevel er det opfattelsen, at beslutninger efter § 46 generelt følges af parterne.

Afhjælpningsret: Se mangler.

Aflevering: AB 92 § 28 og 29. Entreprenøren skal give bygherren besked, om at arbejdet er færdigt eller er ved at blive færdigt. Bygherren skal indkalde til afleveringsforretning. På afleveringsforretningen konstateres det, i hvilket omfang der er mangler. Hvis der alene er mindre mangler, anses arbejdet for at være afleveret. Afleveringstidspunktet betyder, at risikoen for bygningen overgår til ejer, og entreprenørens 5-års mangelafhjælpningsperiode starter fra tidspunktet for afleveringsforretningen. Hvis der er så store mangler, at arbejdet ikke kan afleveres (reelt hvis bygningen ikke kan tages i brug til den forudsatte brug), er afleveringen ikke gennemført. Entreprenøren må så færdiggøre arbejdet og igen meddele bygherren, når arbejdet er afsluttet, således at bygherren kan indkalde til en ny afleveringsforretning.

 

Dom 36. Manglende afleveringsforretning. TBB 2009.279

Entreprenør afslutter arbejde, hvor bygherre gør gældende, at der er mangler. Entreprenøren indkalder aldrig til en afleveringsforretning og reagerer ikke da bygherren truer med at lade manglerne udbedre af andre håndværkere.

Bygherre får tilkendt omkostninger til andre håndværkere og driftstabserstatning, idet retten lægger til grund, at det er entreprenørens risiko, at der ikke bliver gennemført afleveringsforretning.

 

Ankenævn: Der findes en række ankenævn, hvor man har mulighed for at indbringe en sag, typisk om mangler ved byggeri eller uenighed om pris.

Avance: (ikke udført arbejde) Såfremt en entrepriseaftale afbrydes uden at arbejdet er udført helt eller delvist, har entreprenøren mulighed for at få erstatning for den herved mistede avance. Erstatningen ligger typisk i intervallet 15 – 25 %.

Byggeskadeforsikring: Det er obligatorisk for professionelle entreprenører, der opfører bygninger til privat helårsbeboelse, at tegne en byggeskadeforsikring. Forsikringen tegnes til fordel for ejeren af den private bolig og løber i 10 år. Forsikringen tegnes og betales af entreprenøren og skal således indregnes i entreprisesummen.

Forsikringen dækker alvorlige byggeskader, der opstår i boligen, og som har betydning for boligens levetid og funktionalitet.

Forsikringen omfatter et obligatorisk eftersyn af boligen et og fem år efter, at forsikringen er trådt i kraft. I eftersynet deltager ejer, entreprenør og en uvildig byggesagkyndig. Det er forsikringsselskabet, som indkalder til 1-års og 5-års gennemgang.

Dagbod: AB 92 § 25. Det er ofte aftalt, at entreprenøren skal betale dagbod, hvis det aftalte afleveringstidspunkt overskrides. Dagbod udelukker anden erstatning. En aftalt dagbod har for bygherren den fordel, at bygherren ikke behøver at dokumentere sit tab.   Bygherren eller bygherrens rådgiver skal reklamere, så snart forsinkelse indtræder, og kravet om dagbøder skal fastholdes løbende (medtages i byggemødereferater). Entreprenøren skal protestere, hvis han er uenig i, at der påløber dagbøder – kunne for eksempel være, fordi der er krav om fristforlængelse på grund af ekstraarbejder eller andre entreprenørers forsinkelse.

Artikel 8. Dagbøder – reklamationspligt. TBB 199.167

En forudsætning for at en bygherre kan kræve dagbod er, at han reklamerer umiddelbart efter at forsinkelsen er opstået. Sker det ikke, kan bygherren – på trods af en klar overskridelse af tidsfristen for aflevering – miste retten til at forlange dagbøder.

På det tidspunkt, hvor bygherren mener, at den dagbodsudløsende forsinkelse indtræder, skal bygherren på utvetydig måde tilkendegive at dagbod vil blive krævet.

 

Ekstraarbejder: Ekstraarbejder er arbejder, som ligger ud over den oprindelige entrepriseaftale. Det er særdeles vigtigt at der indgås skriftlige aftaler om ekstraarbejder, hvor arbejdet defineres og hvor prisen defineres og hvor en eventuel tidsfristforlængelse defineres.

Fejl i tilbud: Normalt er man bundet af det tilbud, man har afgivet, også selvom dette måtte indeholde fejl, som følge af fejlkalkulation mv. I mere ekstreme tilfælde, hvor modparten burde have set eller været opmærksom på fejlen, er der mulighed for, at man ikke er bundet.

Forsikring: AB92 § 8. Bygherren skal tegne en brand- og stormskadeforsikring, og entreprenøren skal medtages som sikrede. Entreprenøren skal dokumentere, at der er tegnet almindelig ansvarsforsikring.

Hæve/Standse: AB 92 § 22, 23, 40 og 41. Bygherren kan hæve kontrakten eller holde betalinger tilbage, jf. § 22, stk. 12, 13 og 14 og § 40. Entreprenøren kan standse arbejdet, § 23, eller hæve aftalen, § 41.

 

Dom 7. Ophævelse af kontrakt. KFE 00.156

En entreprenør hæver kontrakten på grund af dårligt arbejdsklima. Retten bestemmer, at entreprenøren ikke har løftet bevisbyrden for, at arbejdsklimaet var så dårligt, at der var grundlag for at ophæve kontrakten, og bygherren får derfor medhold i et erstatningskrav, hvor bygherren har ret frie hænder til fastsættelse af erstatningsbeløbet.

Entreprenøren får betaling for det arbejde, der er udført frem til hæve tidspunktet og for de materialer, der anvendes efter hæve tidspunktet.

En part kan ophæve en kontrakt, hvis den anden part misligholder denne. Man skal være meget sikker i sin sag, før man ophæver. Hvis man ophæver med rette, får man krav om erstatning hos modparten. Ophæver man med urette, er det den anden part, som får et erstatningskrav. Hvis man er entreprenør, skal man bruge § 23. Her skal man huske det skriftlige varsel. Det er ikke nødvendigt at bruge, hvis bygherren er økonomisk stærk eller hvis der er stillet tilstrækkelig garanti. I så fald bør man fortsætte arbejdet og anlægge en voldgiftssag. Hvis man er bygherre kan man standse betalingerne og anmode om en § 46-beslutning.

NB! Det er farligt at hæve, og det er farligt at standse arbejdet. Inden man træffer beslutningen, skal man undersøge, om der er alternative muligheder. Vigtigt: Den som hæver skal indkalde til en stadeforretning, § 44. Der er ingen regler om, hvorledes en stadeforretning skal gennemføres, men det er klogt at lade en uvildig gennemføre forretningen, og eksempelvis lade voldgiftsnævnet eller en faglig organisation foreslå, hvem der skal gennemføre stadeforretningen.

Dom 20. Arbejdsstandsning og ophævelse. TBB 2004.282.

Underentreprenøren nedlagde arbejdet, og hovedentreprenøren ansatte andre til at udføre arbejdet uden at gennemføre en stadeforretning.

Retten bestemte, at hovedentreprenøren, som ikke havde løftet bevisbyrden for de nødvendige udgifter (ved ikke at gennemføre stadeforretningen), var afskåret fra at kræve betaling hos underleverandøren.

Dom 29. Manglende stadeopgørelse. TBB 2007.353

Underentreprenør standser arbejdet og går konkurs. Hovedentreprenøren laver ikke stadeopgørelse. Hovedentreprenøren får ikke dækket krav vedrørende mangler på grund af manglende stadeopgørelse (registreringsforretning).

Kvalitetssikring: Kvalitetssikring er lovpligtigt i nogle byggearbejder (byggeri med offentlig støtte mv.) og anvendes også i væsentligt omfang i det private byggeri.

Det fremgår af bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder, at rådgivere og entreprenører skal hver for sig kvalitetssikre deres ydelser i overensstemmelse med god kvalitetssikringsskik og herunder i fornødent omfang udnytte de hjælpemidler, der til enhver tid findes som alment teknisk fælleseje. Rådgivere skal inden afgivelse af deres projekt dels have gennemført projektgranskning og entreprenører skal inden projektgennemgang have gennemført procesgranskning.Den løbende kvalitetssikring foregår ved dokumentation, herunder fotografering.

Mangler: AB 92 § 30-36. NB! Mangler er et juridisk begreb. Vi taler om en mangel, når det udførte arbejde/ de anvendte materialer ikke er i overensstemmelse med det aftalte. Tidspunkt: Det er først ved afleveringen, det kan konstateres, om der er mangler. Imidlertid har bygherren en mulighed for at standse arbejdet på et tidligere tidspunkt efter § 11, stk. 4 og § 40, stk. 3. Det fremgår af § 31, at entreprenøren har både ret og pligt til at udbedre evt. mangler. Det er farligt for en entreprenør at nægte afhjælpning, hvis et senere syn og skøn viser, at der er mangler. Situationen kan være, at bygherren siger, at der er mangler, og at entreprenøren afviser dette.   Entreprenøren tilbyder herefter at foretage afhjælpning, hvis et syn og skøn bekræfter, at der er mangler. I den situation risikerer entreprenøren næppe, at bygherren hæver aftalen. Det er også farligt for en bygherre at nægte entreprenøren afhjælpningsret.

Dom 12. Afhjælpningsret

Relationen mellem bygherre og entreprenør var i hele forløbet dårligt. Entreprenøren var modvillig mod at acceptere mangler ved 1-års-gennemgang, afhjælpningsforsøg viste sig mangelfulde og entreprenøren accepterede først sent i forløbet, at der var mangler ved byggeriet.

Ud fra en samlet afvejning fandt retten, at entreprenøren havde fortabt retten til afhjælpning. Dommen er udtryk for, at der skal temmelig meget til, før en entreprenør fortaber afhjælpningsret.

 

Dom 14. Afhjælpningsret. KFE 04.019

Entreprenøren afviste mangler vedrørende en stentæppebelægning på gulve. Sagen tog flere år, og entreprenøren, som havde afvist, at der var mangler, blev ikke tillagt afhjælpningsret efter det lange forløb.

 

Dom 23. Ansvarsfordeling ved projektændring og afhjælpningsret

Under udførelse af en entreprise foreslog entreprenøren en projektændring, som blev godkendt af arkitekten. Det viste sig efterfølgende, at projektændringen medførte svampeskader, og arkitekten, som ikke havde gennemtænkt konsekvensen af projektændringen, blev sammen med entreprenøren dømt til at betale omkostningerne.

Da entreprenøren ikke, da skaden blev konstateret, havde tilbudt afhjælpning, men først gjorde dette i forbindelse med svarskrift under sagen, blev entreprenøren nægtet afhjælpningsret.

Afgørelsen er udtryk for, at man som entreprenør skal vedkende sig mangler på et meget tidligt tidspunkt for at fastholde sin afhjælpningsret.

Dom 48
. Fortabelse af afhjælpningsret. 

Ved konstatering af mangler krævede entreprenøren – for at foretage afhjælpning – at bygherren underskrev en mangelliste. Dette nægtede bygherren (som ikke var enig i listen). Herefter mistede entreprenøren afhjælpningsretten, idet entreprenøren ikke havde været berettiget til at betinge afhjælpning af underskriften.

Dom 58. Bygherre uretmæssigt nægtet afhjælpningsret. TBB 2013.754

Entreprenør etablerer 4 altaner og udbedrer mangler i henhold til afleveringsprotokol. Efterfølgende konstaterer bygherre skævhed i altangavle og kræver altanerne nedrevet. Entreprenøren har ca. kr. 400.000 til gode og tilbyder at afhjælpe skævhederne mod at bygherren tilbageholder kr. 40.000. Bygherren nægter entreprenøren ret til afhjælpning. Syn og skøn siger at afhjælpning kunne foretages for kr. 40.000.

Retten bestemmer at bygherren, som uretmæssigt har nægtet entreprenøren afhjælpningsret ikke er berettiget til erstatning.

Usædvanlig afgørelse idet entreprenøren normalt vil blive dømt til at erstatte nettoudgiften.

Ophævelse: Se hæve/standse.

Partnering: Partnering er en samarbejdsform og bygger på, at de involverede vedtager fælles målsætninger og etablerer en åben og ærlig kommunikation, som skal medvirke til at skabe gensidig respekt og tillid parterne imellem. Partnering er defineret i Erhvervs- og Boligstyrelsens bygherrevejledning for 2003, som følger: Begrebet partnering anvendes om en samarbejdsform i et bygge- og anlægsprojekt, der er baseret på dialog, tillid og åbenhed og med tidlig inddragelse af alle parter. Projektet gennemføres under en fælles målsætning formuleret ved fælles aktiviteter baseret på fælles økonomiske interesser.

Projekteringsansvar: Den udførende arkitekt eller ingeniør har ansvar for, at de anviste og beskrevne løsninger er korrekte. Den udførende entreprenør har imidlertid også et ansvar for, at det arbejde der udføres, er håndværksmæssigt korrekt og opfylder sædvanlige normer, og ansvaret vil derfor ofte blive delt, selvom det som udgangspunkt er rådgiveren, som har lavet fejl i beskrivelse/tegninger.

Projektgennemgang: AB 92 § 11. Det skal fremgår af aftalen, at entreprenøren skal deltage i en projektgennemgang. Hvis det er aftalt, skal entreprenøren sørge for kvalitetssikring, og entreprenøren skal altid give adgang til bygherrens løbende kontrol af det arbejde, der udføres. Bygherren kan kassere “ikke-kontraktmæssige arbejder og materialer” under byggearbejdet, hvilket i virkeligheden er mærkeligt, fordi det først er efter afleveringstidspunktet, at man kan konstatere at det arbejde, der er udført, er i overensstemmelse med det aftalte. Det fremgår imidlertid af § 11, stk. 4, at bygherren har mulighed for at kassere ikke-kontraktmæssige arbejder, og det fremgår ligeledes af § 40, stk. 3, at bygherren kan hæve entrepriseaftalen, hvis det udførte arbejde er af en sådan kvalitet, at bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke vil være i stand til at fuldføre arbejdet uden væsentlige mangler. Konklusionen er herefter, at mangler som udgangspunkt først skal konstateres ved afleveringstidspunktet, men at en bygherre har mulighed for at stoppe arbejde, som helt klart ikke er i orden.

Reklamation: Såfremt en part i et kontraktforhold – herunder en byggekontrakt – finder, at den anden part ikke agerer i overensstemmelse med det aftalte, skal der reklameres. Såfremt man ikke reklamerer rettidigt, risikerer man at miste nogle af sine rettigheder.

Retshjælp: Alle private hus forsikringer og indboforsikringer indeholder en bestemmelse om retshjælpsdækning, som giver mulighed for, at forsikringsselskabet dækker 90% af omkostningerne ved gennemførelse af en retssag eller en voldgiftssag. Efterhånden er der også retshjælpsdækning i flere erhvervsforsikringer.

RUT: Registret for udenlandske tjenesteydere. Udenlandske virksomheder, som midlertidigt udfører opgaver i Danmark, skal anmelde sig til registret for udenlandske tjenesteydere (RUT). Reglerne gælder for udenlandske virksomheder, herunder selvstændige uden ansatte, som midlertidigt udfører opgaver i Danmark. Hvis man ikke anmelder sig til RUT risikerer man en bøde på kr. 10.000, ligesom danske virksomheder, der samarbejder med de udenlandske virksomheder, risikerer en tilsvarende bøde, hvis den udenlandske virksomhed ikke dokumenterer at være anmeldt i RUT.

Sikkerhedsstillelse: AB 92 § 6 og 7. Entreprenøren skal – uden særskilt aftale herom – stille en bank- eller forsikringsgaranti på 15 procent af entreprisesummen. Ved afleveringstidspunktet nedskrives garantien til 10 procent. Ved 1-års gennemgangen nedskrives garantien til 2 procent og bortfalder, når 5-års gennemgangen er gennemført. Bygherren skal tilsvarende – også uden særskilt aftale – stille en garanti svarende til tre måneders gennemsnitsbetaling, dog 10 procent af den samlede entreprisesum. Bygherren skal dog kun stille garantien, hvis entreprenøren anmoder herom.

Skriftlighed: Husk at alt skal være dokumenterbart. Når der er varsler, skal de være skriftlige. Man skal gøre skriftlig indsigelse mod fx byggemødereferater, hvis man ikke er enig i indholdet, og alle ekstraarbejder skal aftales skriftligt. Herudover er det en rigtig god ide, at der løbende, tages fotos med dato.

Syn og skøn: AB9 2 § 45. Hver part har hele forløbet mulighed for at begære syn og skøn. Voldgiftsnævnet udmelder en skønsmand, som tager stilling til uenighed om faktiske forhold (ikke juridiske). Skønserklæringen kan anvendes i en efterfølgende voldgiftssag som bevis, men vil i sig selv ofte være nok at få løst en konflikt. VIDEO.

Tidsfristforlængelse: AB 92 § 24. Entreprenøren kan kræve tidsfristforlængelse ved ændringer i arbejdet (ekstraarbejder, ændret materialer, bygherrens forhold, andre entreprenørers forhold, force majeure). Det er vigtigt, at man skriftligt gør opmærksom på det, så snart man mener sig berettiget til tidsfristforlængelse.

Tilsynsansvar: Der vil ofte være en tilsynsførende arkitekt eller ingeniør i forbindelse med en byggesag. Når det efterfølgende viser sig, at der er mangler ved det udførte arbejde, vil entreprenøren ofte påberåbe sig, at arbejdet er godkendt af – eller i det mindste set af – den tilsynsførende, men dette fritager som udgangspunkt ikke entreprenøren fra at udføre arbejdet håndværksmæssigt korrekt.

Totalentreprenør: Se totalentreprise.

Totalentreprise: Ved en totalentreprise står entreprenøren både for projektering og udførelse af arbejdet og påtager sig derved et væsentligt større ansvar ved det samlede projekt.

Voldgiftsret: AB 92 § 47. Hvis en tvist, som ikke kan løses ved forhandling, indgiver en part et klageskrift til voldgiftsnævnet, som nedsætter en voldgiftsret bestående af en eller tre dommere.   Hvis der er en dommer, er det typisk en sagkyndig, som støttes af en jurist fra voldgiftsnævnet. Hvis det er tre dommere, er det typisk en landsdommer som formand og to sagkyndige. Sagsforberedelsen er stort set som ved sager ved de ordinære domstole. Der kan gennemføres syn og skøn i forbindelse med sagen. Efter syn og skøn indleveres processkrifter. Under hovedforhandling forelægges sagen, der afgives partsforklaringer, skønsmand afgiver forklaringer, der er vidneforklaringer og procedure og herefter kommer der en tilkendegivelse eller en dom fra voldgiftsretten. En væsentlig forskel mellem voldgiftsret og de ordinære domstole er, at man ikke kan anke en dom fra voldgiftsretten, og at sager ved de almindelige domstole er offentlige, mens sager ved voldgiftsretten ikke er offentlige. Måske er der en lille tendens til, at voldgiftsretten deler sol og vind lidt mere lige end de ordinære domstole. VIDEO.

Ændringer i arbejdet: AB 92 § 14. § 14 handler om mer-ydelser og mindreydelser. Bygherre kan forlange ændringer i arbejdet. Entreprenøren har ret til at udføre mer-ydelser og har også krav på at udføre disse. Hvis man ikke kan enes om en pris på mer-ydelserne, skal disse udføres som regningsarbejde, og man må så diskutere prisen efterfølgende. Hvis der er oplyst enhedspriser, anvendes disse indenfor et interval på +/- 15 procent. Hvis arbejdet bliver formindsket, skal bygherren betale den aftalte pris med fradrag af de omkostninger, entreprenøren har sparet.

1-års gennemgang og 5-års gennemgang: AB 92 § 37 og § 38. Det er bygherren, som skal indkalde til både 1-års og 5-års gennemgang. Entreprenøren hæfter efter § 32 for mangler i fem år efter afleveringen, og 1-års og 5-års gennemgang skal ses i sammenhæng hermed. Der foretages en gennemgang efter 1 år. Der udarbejdes et dokument, og der sættes i henhold til § 32 frister for, hvornår evt. mangler skal være udbedret. Entreprenøren har både pligt og ret til at gennemføre afhjælpningsarbejderne.