AB 18 med kommentarer

*Vores kommentarer til AB 18 er markeret med rødt.

AB18

A. Aftalegrundlaget

Anvendelse

§ 1. 

Almindelige betingelser er udarbejdet med henblik på aftaler om arbejder og leverancer i byggeog anlægsvirksomhed, hvor bygherren ikke er forbruger. Betingelserne finder anvendelse, når de er vedtaget af aftalens parter.

Stk. 2. Fravigelse af betingelserne gælder kun, når det tydeligt og udtrykkeligt angives i aftalen, på hvilke punkter fravigelse skal ske.

 

Fravigelser skal aftales og det skal være meget tydeligt, hvad det er man aftaler.

En aftale vil normalt etableres ved at der fra entreprenørens side gives et tilbud, som bliver accepteret af bygherren. Ved accepten foreligger der reelt en aftale. Der er i juridisk forstand ikke forskel på en aftale og en kontrakt.

 

En meget anvendt måde at vise afvigelser på er, at bygherre (eller hovedentreprenør) har et fast bilag til kontrakten, hvor AB 18 står i en kolonne til venstre og ændringer i en kolonne til højre.

 

Som entreprenør / underentreprenør skal du læse dette bilag omhyggeligt. Vi har set eksempler på at man fraskriver sig retten til at stoppe arbejdet, hvis man ikke bliver betalt og at man ikke kan anvende § 67 om hurtig beslutning om udbetaling fra garanti / betaling, og det kan være katastrofalt, hvis man har accepteret disse vilkår.

 

Definitioner

§ 2. 

Ved leverancer forstås ”bygherren” som køberen og ”entreprenøren” som sælgeren. Ved underentrepriseforhold forstås ”bygherren” som entreprenøren og ”entreprenøren” som underentreprenøren.

Stk. 2. Ved ”arbejde” forstås også entreprenørens levering af materialer mv., uanset om entreprenøren som led i arbejdet skal indbygge dem eller alene gennemføre en leverance.

Stk. 3. Ved ”arbejde” forstås også projektering, som entreprenøren skal udføre, og ved ”underentreprise” og ”underentreprenører” også teknisk rådgivning og rådgivere antaget af entreprenøren til at bistå med denne projektering.

Stk. 4. Ved ”grænseflade” mellem arbejder forstås den del af et arbejde, der grænser op til et andet arbejde og er afhængig af eller har betydning for dettes udformning, således at der er behov for indbyrdes koordinering. Forholdet til eksisterende bygninger eller anlæg kan også udgøre en grænseflade.

Stk. 5. Ved ”bygherrens tilsyn” forstås dennes byggeledelse, fagtilsyn eller andre tilsynsførende, som er særligt udpeget af bygherren. I bestemmelser, hvorefter ”bygherren” kan eller skal foretage en handling eller modtage en meddelelse, kan bygherren overlade dette til tilsynet eller anden repræsentant for bygherren.

Stk. 6. Ved ”kvalitetssikring” forstås aktiviteter, som har til formål at forebygge mangler i et byggeri og sikre, at en valgt kvalitet fastholdes under projektering og udførelse.

Stk. 7. Ved ”granskning af et projekt” forstås en sammenhængende og systematisk gennemgang af et projekt som led i kvalitetssikring med henblik på at vurdere projektets evne til at opfylde kravene til projektet samt at identificere relevante problemer.

Stk. 8. Beløbsangivelser er uden moms, medmindre andet er angivet.

Stk. 9. Ved ”arbejdsdage” forstås alle mandage til og med fredage, der ikke falder på en helligdag, 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag.

§ 2 er alene definitioner af begreber, som anvendes i AB 18

 

 

 

Lovvalg

§ 3. Retsforholdet skal i det hele behandles efter dansk rets regler.

 

Bygherrens udbud

§ 4. Ved udbud forstås bygherrens opfordring til at afgive tilbud.

Stk. 2. Der bydes på grundlag af de oplysninger, som er indeholdt i udbudsmaterialet. Materialet skal være entydigt formuleret. Afhængigt af materialets detaljeringsgrad og kravene til entreprenørprojektering skal det være udformet således, at der er klarhed over ydelser og vilkår.

Stk. 3. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysning om, hvorvidt entreprenøren skal udføre projektering, og i givet fald i hvilket omfang.

Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde en hovedtidsplan, der skal angive

a) start- og sluttidspunkt for arbejdet,
b) eventuelle afgørende tidsfrister for tidligere færdiggørelse af enkelte dele af entreprenørens arbejde (mellemfrister),
c) antallet af sædvanlige spilddage, som er indregnet i hovedtidsplanen på grund af vejrlig,
d) eventuelle væsentlige rådighedsindskrænkninger på byggepladsen, som entreprenøren skal tåle, herunder koordinering med andre entrepriser, bygherreleverancer og ibrugtagning inden aflevering,
e) sluttidspunkt for kontraktindgåelse, entreprenørens udarbejdelse af arbejdsplan og bygherrens udarbejdelse af detailtidsplan,
f) start- og sluttidspunkt for projektgennemgang, mobilisering, sikkerhedskoordinering og førgennemgang, samt
g) start- og sluttidspunkt for mængdeverificering, færdiggørelse af projektering, entreprenørprojektering og projektoptimering, hvis disse aktiviteter er aftalt.

Stk. 5. Hvis entreprenøren foruden en samlet tilbudssum skal give tilbud på enhedspriser, skal udbudsmaterialet angive, om enhedsprisen skal gives for en anslået mængde, og tilbudslisten skal i så fald for hver post angive enhed og mængde, således at entreprenøren i sit tilbud tilføjer pris pr. enhed og den samlede sum for posten.

Stk. 6. Udbudsmaterialet skal endvidere indeholde oplysning om andre forhold, der må anses for at være af betydning for entreprenørens tilbud.

Stk. 7. Udbudsmaterialet kan indeholde oplysning om særlige forhold, der har væsentlig betydning for, at bygherren kan tage byggeriet eller anlægget i brug.

AB 18 adskiller sig fra AB 92 ved at indføre entreprenørprojektering.

 

Aftaler hviler på bygherrens oplysninger.

Enhedspriser – det skal angives, hvad de skal bruges til.

Det vil normalt være bygherren eller dennes rådgivere, som udformer kontrakten. Fordi aftalen normalt hviler på bygherrens oplysninger og fordi bygherren normalt har konciperet kontrakten, vil det også være bygherren, som i en konfliktsituation har bevisbyrden for, hvad der aftalt, hvis dette er uklart.

 


Dom 10. Mangler ved udbudsmaterialet. TBB 2001.413

Det af bygherren udarbejdede udbudsmateriale var mangelfuldt, og bygherren måtte derfor acceptere at betale for ekstraarbejder, som bygherren troede var omfattet af tilbuddet.


Dom 11. Forholdet mellem underentreprenører. KFE 03.033

I en større byggesag var der ikke nogen beskrivelse af forholdet mellem to underentreprenører, hvilket medførte, at den ene underentreprenør ikke blev ansvarlig for en række ydelser, han sikkert skulle have leveret/betalt for – hvis han havde været totalentreprenør. Dommen er udtryk for, at det er bygherrens ansvar, at den enkelte entreprenørs ydelser er præcist beskrevet i aftalegrundlaget.


Dom 34. Mangler ved udbud. TBB 2010.267

Det var uklart i udbudsmaterialet – og dermed i aftalen – om nogle skillevægge var medtaget i entreprisen selvom det fremgik af fællesbetingelserne, at alle bi-ydelser, der naturligt hørte ind under arbejderne, skulle være medregnet i tilbuddet, også selvom de ikke direkte var nævnt i beskrivelsen.

 

Voldgiftsretten udtalte, at udbudsmaterialet skal være udformet og opbygget logisk og lettilgængeligt med klare og fyldestgørende oplysninger om de i entreprisen indeholdte komponenter.

 

Entreprenøren fik således betaling for opsætning af skillevæggene.

 

Det med gult markerede går igen i mange domme, og udtrykker meget klart, hvilke krav, der stilles til grundlaget for en kontrakt.


Dom 44. Opgangsbøder (forsinkelse) og udbudsmangler. TBB 2011.331

En entreprenør skulle renovere ejendomme med 87 opgange. Der var aftalt delaflevering med opgangsbøder, og selv om entreprenøren blev færdig med det samlede arbejde inden for den aftalte tidsramme, blev bygherren tilkendt opgangsbøder, idet formålet med disse var at sikre en hensigtsmæssig styring af det samlede byggeri.

 

Bygherrens udbudsmateriale havde ikke været fyldestgørende, idet der manglede forskellige oplysninger, hvilket medførte, at entreprenøren fik betaling for ekstraarbejde.


Dom 80. U.1974.42H Uklar beskrivelse

Hovedentreprenør indhenter tilbud på baggrund af beskrivelser. I forløbet flyttes nogle betonelementer fra gruppe 2 til gruppe 3, uden at underleverandør bliver opmærksom på dette. Underleverandør giver derfor en for lav pris på gruppe 3 og vil ikke vedstå tilbuddet, da han bliver opmærksom på fejlen.

 

Hovedentreprenør vælger så den næstbilligste og sagsøger underentreprenøren for differencen på 1.800.000.

 

Hovedentreprenøren taber sagen, fordi han efter rettens opfattelse ” ved fornøden påpasselighed ville være blevet klar over, at der forelå en fejltagelse.”

 

Der er flere domme om samme problemstilling – og de falder ikke ens ud. Man skal være utrolig omhyggelig, når man afgiver tilbud, for udgangspunktet er, at bordet fanger.


Dom 81. U.1994.344H Tilbud – uoverensstemmende accept

Entreprenør giver tilbud på betonentreprise og henviser i tilbuddet til Håndværksrådets standardforbehold. Kommunen fremsender kontrakt uden nogle af forbeholdene.

 

Højesteret bestemmer, at fremsendelsen af kontrakten, som ikke er i overensstemmelse med tilbuddet, er et afslag på tilbuddet, og entreprenøren er således ikke bundet af sit tilbud.

 

Der er tale om ganske enkel kontraktret. Hvis man vil acceptere et tilbud, skal man gøre det uden ændringer / forbehold, idet man herved afslår tilbuddet og selv fremsætter et nyt tilbud.

 

 

 

Entreprenørens tilbud

§ 5. 

Hvis entreprenørens tilbud foruden en samlet tilbudssum indeholder tilbud på enhedspriser, er begge dele bindende for tilbudsgiveren.

Stk. 2. Tilbuddet omfatter kun ydelser, der er angivet som hørende til entreprisen på tegninger og modeller, herunder digitale modeller, der er udleveret til entreprenøren som grundlag for tilbudsafgivelsen, eller som er nævnt i de afsnit af arbejdsbeskrivelsen, der gælder for den pågældende entreprise. Tilbuddet indeholder også alle nødvendige fagmæssige biydelser til arbejdets færdiggørelse, jf. § 12, stk. 2.

Stk. 3. Entreprenørens forbehold eller fravigelser fra udbudsbetingelserne skal fremgå klart og samlet af tilbuddet.

Stk. 4. I det omfang entreprenøren skal udføre vinterforanstaltninger i vinterperioden (1/11 – 31/3), skal årstidsbestemte vinterforanstaltninger anses for indeholdt i tilbuddet, medmindre disse er fælles for flere entrepriser. Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger betales derimod som ekstraarbejder.

Stk. 5. Vedståelsesfristen for tilbud er 20 arbejdsdage fra tilbuddets datering. Hvis bygherrens udbud er sendt til flere tilbudsgivere med frist for afgivelse af tilbud, regnes de 20 arbejdsdage fra den tilbudsfrist, der er fastsat i udbuddet.

Stk. 6. Bygherren skal snarest muligt give meddelelse til de tilbudsgivere, hvis tilbud ikke antages.

Vedtagelsesfrist 20 dage.

Enhedspriser <> samlet tilbud.


Dom 2. Fejl i tilbud – uklar beskrivelse U.1974.42H

En underentreprenør fejllæser udbudsvilkårene – som ændres undervejs – og kommer til at give et for lavt tilbud til hovedentreprenøren. Underentreprenør og hovedentreprenør kan ikke blive enige om, at arbejdet skal udføres til en højere pris, hvorfor hovedentreprenøren sætter en anden entreprenør til at udføre dette arbejde og sagsøger underentreprenøren for differencen. Hovedentreprenøren får ikke medhold. Retten finder, at hovedentreprenøren ”ved fornøden påpasselighed burde være blevet klar over, at der var tale om en fejltagelse” (beløbets størrelse).

Der er flere domme om samme problemstilling – og de falder ikke ens ud. Man skal være utrolig omhyggelig, når man afgiver tilbud, for udgangspunktet er, at bordet fanger.


Dom 3. Ansvar for fejl i materiale.  KFE 86.12

Bygherrens arkitekt havde anvist, hvilket materiale der skulle anvendes. Herefter var entreprenøren ikke ansvarlig for fejl i materialet.


Dom 5. Uklarhed i beskrivelse. KFE 94.120

Totalentreprenør giver tilbud på en dæmning, som skal bygges 1,1 meter højere end forudsat i udbudsmaterialet.

 

Totalentreprenøren havde stor erfaring med dæmninger og vandkraftværk, og selvom der var uklarhed omkring udgangspunktet (vandspejl/kvoter), fik totalentreprenøren ikke medhold i, at denne skulle have en merpris for den højere dæmning, i det retten fandt, at totalentreprenøren med sit specialkendskab burde have undersøgt sagen bedre, inden tilbuddet blev afgivet. 

 

Dommen er et eksempel på, at man som totalentreprenør har et udvidet ansvar i forhold til en hovedentreprenør.

 


Dom 46. Overslag – overskridelse. TBB 2011.98V

En entreprenør havde givet overslag på noget arbejde, som viste sig at blive væsentligt dyrere end oplyst. Entreprenøren mistede ikke kravet på fuld betaling, selv om han ikke havde oplyst, at udgiften ville blive større end overslaget.


Dom 76. Bundet af tilbud selvom dette var for lavt på grund at tastefejl. TBB 2015.185

En entreprenør afgav tilbud på et større arbejde (i alt ca. kr. 100 mio.), og indtastede i den forbindelse kraner med kr. 58.000 i stedet for kr. 5,8 mio.

Bygherrens rådgiver blev gjort opmærksom på, at der kunne være en fejl i tilbuddet, men da kranen indgik i en større post, som sammenlignet med andre tilbudsgivere, var på nogenlunde samme størrelse, vurderede rådgiveren, at der kunne være tale om strategiske overvejelser fra entreprenørens side, som gjorde, at han havde sat kranposten så lavt. Som begrundelse for ikke at diskutere dette forhold med bygherren anførte rådgiveren, at han ikke kunne se, at han kunne have handlet anderledes, idet en eventuel fejl ikke ville kunne rettes uden at overtræde udbudsreglerne.

 

Det er vores opfattelse, at afgørelsen er tvivlsom, idet det må have været klart for rådgiveren, at en post på kr. 58.000 var fejlagtigt, og at han burde have undersøgt dette nærmere frem for at filosofere over entreprenørens mulige strategiske overvejelser.

Entrepriseaftalen

§ 6. 

Entrepriseaftale indgås ved skriftlig accept af det afgivne tilbud eller ved underskrivelse af en entreprisekontrakt.

Stk. 2. Hovedtidsplanen med eventuelle aftalte ændringer benævnes den aftalte hovedtidsplan.

Stk. 3. Følgende rangorden skal være gældende ved indbyrdes modstrid mellem aftaledokumenternes bestemmelser, medmindre andet følger af almindelige fortolkningsprincipper:
a) Entrepriseaftalen.
b) Brevveksling, mødereferater og andet skriftligt materiale, der indeholder vedtagne ændringer, tilføjelser eller præciseringer af udbuds- eller tilbudsmaterialet, og som er senere end tilbuddet.
c) Entreprenørens tilbud.
d) Brevveksling, mødereferater og andet skriftligt materiale, der indeholder ændringer, tilføjelser eller præciseringer af udbudsmaterialet, og som er senere end udbuddet og tidligere end tilbuddet.
e) Bygherrens 
udbudsmateriale.
f) AB 18.

 Aftalen skal…

1)     Være skriftligt

2)     Henvise til dokumenter, der har dannet grundlag for aftalen

Det er vigtigt, at præciseres i aftalen, hvilke tegninger, der er relevante for den pågældende entreprise.


Dom 6. Tilbud og accept af tilbud. U.1994.344H

Entreprenør fremsendte tilbud med fejlagtig lav pris og standardforbehold.

Bygherren fremsendte kontrakt på den tilbudte sum og medtog ikke standardforbeholdene i kontrakten.

Da bygherrens accept således var uoverensstemmende (standardforbeholdene ikke medtaget) bestemte Højesteret, at accepten ikke var en accept af det afgivne tilbud, men derimod et afslag på dette og et nyt tilbud, som entreprenøren ikke var forpligtet til at acceptere.


Dom 9. Aftaleret – accept. TBB 2000.91

Entreprenøren afgiver et tilbud. Bygherren sender acceptskrivelse, som ikke er i overensstemmelse med tilbuddet. Da entreprenøren ikke gør indsigelse mod acceptskrivelsen, bliver entreprenøren bundet af denne.

Dommen viser, at man i erhvervsmæssige forhold, skal protestere hurtigt, hvis man ikke er enig. Ellers bliver man fanget af passivitet.


Dom 24. Udfyldning af kontrakt. KFE 06.223

Bygherre og entreprenør havde indgået en aftale, hvor der var fejl i en tilbudsliste.

Bygherre og entreprenør havde meget forskellig opfattelse af, hvorledes aftalen skulle fortolkes. Voldgiftsretten foretog en meget selvstændig udfyldning af en præcis aftale.

 

Overdragelse

§ 7. 

Parterne kan overdrage deres rettigheder i henhold til aftalen.

Stk. 2. Overdrager entreprenøren uforfaldne krav i henhold til aftalen, går transporter, der står i forbindelse med arbejdets udførelse, forud for andre transporter.

Stk. 3. En part kan ikke overføre sine forpligtelser til andre uden den anden parts samtykke.

 

 

Underentreprise

§ 8. 

I det omfang, det er sædvanligt eller naturligt, at arbejdet udføres i underentreprise, kan entreprenøren overlade arbejdets udførelse, herunder projektering, til andre. Det kan dog aftales, at hele eller bestemte dele af arbejdet skal udføres af entreprenøren selv eller en bestemt underentreprenør, således at det kræver bygherrens godkendelse, hvis entreprenøren ønsker at overlade udførelsen til andre.

Stk. 2. Bygherrens godkendelse efter stk. 1, 2. pkt., kan kun nægtes, hvis det er rimeligt begrundet i den udpegede underentreprenørs forhold, herunder kvalifikationer, økonomiske forhold eller manglende dokumentation efter stk. 3, 3. pkt. På bygherrens anmodning skal entreprenøren snarest muligt sende bygherren oplysning om disse forhold. Bygherren skal give skriftlig meddelelse om godkendelse eller afslag med begrundelse snarest muligt efter, at entreprenøren har givet oplysning om udpegning af en underentreprenør og om underentreprenørens forhold.

Stk. 3. Hvis entreprenøren inden arbejdets påbegyndelse har antaget en underentreprenør til at udføre arbejde, skal entreprenøren oplyse bygherren om det, inden entreprenøren påbegynder arbejdet. Hvis entreprenøren senere antager eller udskifter en underentreprenør, skal entreprenøren oplyse bygherren om det, inden underentreprenøren påbegynder sit arbejde. På bygherrens anmodning skal entreprenøren snarest muligt fremsende dokumentation for, at der er indgået en aftale med en underentreprenør, og for at underentreprenøren har anerkendt, at bestemmelserne i § 8 tillige gælder, når en underentreprenør overlader arbejdet til andre, og at bygherren kan gøre direkte mangelkrav gældende mod underentreprenøren i overensstemmelse med stk. 4 og 5.

Stk. 4. Hvis det må anses for godtgjort, at bygherren ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemføre et krav vedrørende mangler mod entreprenøren, er bygherren berettiget til at gøre kravet gældende direkte mod entreprenørens underentreprenører og leverandører, hvis deres ydelse har samme mangel.

Stk. 5. Et direkte mangelkrav er undergivet de begrænsninger, der følger af kontraktforholdene både mellem bygherren og entreprenøren og mellem entreprenøren og underentreprenøren og leverandøren, herunder ansvarsfraskrivelser og -begrænsninger i begge kontraktforhold. Det er endvidere undergivet bestemmelserne i kapitel J om tvisteløsning. Bygherren giver afkald på krav mod underentreprenører og leverandører på erstatning uden for kontrakt i anledning af forhold, der er omfattet af et direkte mangelkrav. Hvis det direkte mangelkrav skyldes et forsætligt eller groft uagtsomt forhold hos underentreprenøren eller leverandøren, finder 1. og 3. pkt. ikke anvendelse.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 gælder tillige, når en underentreprenør eller en leverandør overlader arbejdets udførelse til andre.

Det er muligt for parterne at overdrage deres rettigheder i henhold til aftalen til andre, men det er kun muligt for entreprenør at anvende underentreprenører, hvis dette er sædvanligt eller naturligt.

 

Man skal orientere bygherre om, hvilke underentreprenører, man anvender – og om skift af disse.

 

Bestemmelsen handler endvidere om springende regres, hvilket betyder, at en bygherre kan rette et krav direkte mod en underentreprenør, hvis det er vanskeligt at rejse kravet mod den entreprenør, der er indgået kontrakt med – fx fordi entreprenøren er gået konkurs. Som noget nyt i f t AB 92 stilles der nu krav om, at underentreprenøren har fået betaling for sit arbejde.


Dom 56. AB92 § 5 – springende regres. TBB 2013.343

Bygherre fik opført et sommerhus, hvor en elektriker var underentreprenør. Efterfølgende solgte bygherren huset. Køberne konstaterede mangler ved El-installationen. Landsretten tillod, at køberne af huset kunne rette et krav direkte mod underentreprenøren. Landsretten lagde vægt på, at El-installationerne ikke var udført håndværksmæssigt korrekt og i strid med gældende forskrifter. Det er muligt, at afgørelsen er præget af, at der er tale om arbejde, som kræver autorisation, og at sagen ikke var faldet ud på samme måde, hvis der var tale om mangler ved tømmerarbejdet i huset.

Dom 86. TBB2018.525 – VG2018.C-13460 – Bygherres direkte krav mod underentreprenør 

Sagen drejer sig om direkte krav fra bygherre mod underentreprenør.
Underentreprenør havde begået udførelsesfejl, der begrundede, at bygherre kunne rette et direkte erstatningskrav mod underentreprenøren.
Underentreprenøren blev fundet erstatningsansvarlig for en del af forholdene og måtte således til bygherre betale knap fire mio. kr.

 

 

 

B. Sikkerhedsstillelse og forsikring

Entreprenørens sikkerhedsstillelse

§ 9. 

Entreprenøren skal stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser over for bygherren senest 8 arbejdsdage efter, at entrepriseaftalen er indgået, medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet. Hvis entreprisesummen er mindre end 1 mio. kr., skal entreprenøren kun stille sikkerhed, hvis bygherren har stillet krav om det i udbudsmaterialet. Sikkerheden skal stilles i form af betryggende pengeinstitutgaranti, kautionsforsikring eller på anden betryggende måde.

Stk. 2. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle krav, som bygherren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder og tilbagebetaling af for meget udbetalt entreprisesum.

Stk. 3. Indtil aflevering har fundet sted, skal den stillede sikkerhed svare til 15 % af entreprisesummen uden moms. Herefter skal sikkerheden nedskrives til 10 %. Entreprisesummen efter 2. pkt. skal opgøres med tillæg eller fradrag af alle mer- og mindrearbejder, i det omfang bygherren anmoder om det i afleveringsprotokollen.

Stk. 4. For leverancer, som præsteres fuldt færdige i rater, skal sikkerheden svare til 10 % af købesummen uden moms.

Stk. 5. Sikkerheden nedskrives fra 10 % til 2 % 1 år efter afleveringstidspunktet, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat reklamation over mangler. I så fald nedskrives sikkerheden, når manglerne er afhjulpet.

Stk. 6. Sikkerheden ophører 5 år efter afleveringstidspunktet, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat reklamation over mangler. I så fald ophører sikkerheden, når manglerne er afhjulpet.

Stk. 7. Det skal angives i udbudsmaterialet, hvis sikkerhedsstillelsen skal ophøre ved aflevering af selvstændige entrepriser, hvor der ikke kan forekomme mangler efter afleveringen.

Stk. 8. Hvis entreprenøren hæver entrepriseaftalen, ophører entreprenørens sikkerhedsstillelse 3 måneder efter, at aftalen er ophævet, medmindre der forinden er indledt tvisteløsning efter kapitel J om ophævelsens berettigelse.

Stk. 9. Hvis arbejder er udskudt til senere aflevering, jf. § 45, stk. 1, sker nedskrivningen efter stk. 3, 5 og 6, for så vidt angår de udskudte arbejder, efter at de er afleveret.

Stk. 10. Hvis aflevering sker i etaper, jf. § 45, stk. 4, sker nedskrivningen efter stk. 3 og 5-7 forholdsmæssigt efter omfanget af den afleverede etape.

Stk. 11. Hvis bygherren ønsker udbetaling af den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til entreprenøren og garanten med nøje angivelse af arten og omfanget af den påståede misligholdelse og størrelsen af det krævede beløb. Det krævede beløb skal udbetales til bygherren inden 10 arbejdsdage, fra meddelelsen er kommet frem, medmindre entreprenøren forinden over for Voldgiftsnævnet har anmodet om beslutning om stillet sikkerhed specielt med henblik på, om udbetalingskravet er berettiget, jf. § 67. Hvis entreprenøren er erklæret konkurs, kan anmodning om beslutning vedrørende sikkerhed tillige fremsættes af garanten, der da bliver part i sagen.

Stk. 12. Hvis parterne er uenige om nedskrivning eller ophør af sikkerheden, kan hver part – og i tilfælde af entreprenørens konkurs tillige garanten – anmode om beslutning om stillet sikkerhed, jf. § 67.

Stk. 13. Hvis det forhold, der begrunder et krav efter stk. 11 eller 12, allerede er genstand for tvist mellem parterne under en verserende sag efter § 68 eller § 69, træder indbringelse af kravet under den verserende sag i stedet for anmodning om beslutning om stillet sikkerhed.

Stk. 14. Entreprenøren skal sikre, at garanten har accepteret, at alle tvister om sikkerhedsstillelsen afgøres efter reglerne i kapitel J, bortset fra § 64.

 

Entreprenøren skal – uden særskilt aftale herom – stille en bank- eller forsikringsgaranti på 15 procent af entreprisesummen. 

 

Ved entrepriser under 1 mio skal entreprenøren alene stille garanti, hvis det fremgår af udbudsmaterialet.

 

Ved afleveringstidspunktet nedskrives garantien til 10 procent. 

 

Ved 1-års gennemgangen nedskrives garantien til 2 procent og bortfalder, når 5-års gennemgangen er gennemført. Bygherren skal tilsvarende – også uden særskilt aftale – stille en garanti svarende til tre måneders gennemsnitsbetaling, dog 10 procent af den samlede entreprisesum. Bygherren skal dog kun stille garantien, hvis entreprenøren anmoder herom

 

Der henvises i øvrigt til § 67 om frigivelse af sikkerhedsstillelse.

 

Dom 82. U.2007.1795H  § 46 – udbetaling af garanti

Bygherre ophæver kontrakt. Entreprenør kræver udbetaling af noget af det garanterede beløb, men banken vil ikke udbetale.

Bygherre følger ikke proceduren i ABT 93 § 46  (samme som AB 92 § 46) og banken var derfor forpligtet til at udbetale det krævede beløb.

 


Dom 35. Stilstandsomkostninger og frigivelse af garanti. TBB 2010.285

En hovedentreprenør ophævede uberettiget aftalen med en underentreprenør, som fik dækning for sine stilstandsomkostninger (tab ved ikke at gennemføre entreprisen) på 21% og fik frigivet sin garanti som følge af hovedentreprenørens uberettigede ophævelse af aftalen.


Dom 71. Krav mod garantistiller. TBB 2012.110

En bygherre, som var bekendt med mangler, udbetalte et ”for stort” beløb til entreprenøren og krævede senere, da entreprenøren ikke udbedrede manglerne, et beløb tilbage. Kravet blev rettet mod garantistiller, som imidlertid ikke var forpligtet til betaling, da bygherren havde udbetalt for meget til entreprenøren. Man kan således ikke som bygherre kalkulere med det garanterede beløb, hvis man ikke i øvrigt optræder økonomisk forsvarligt i forhold til entreprenøren.

 

Bygherrens sikkerhedsstillelse

§ 10. 

Bygherren skal stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser over for entreprenøren senest 8 arbejdsdage efter, at entrepriseaftalen er indgået, medmindre bygherren er en offentlig bygherre eller en almen boligorganisation. Sikkerheden skal stilles i form af betryggende pengeinstitutgaranti, kautionsforsikring eller på anden betryggende måde.

Stk. 2. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle krav, som entreprenøren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder.

Stk. 3. Sikkerheden skal svare til 3 måneders gennemsnitsbetaling – dog mindst 10 % – af entreprisesummen uden moms. Hvis aftalen udvides med ekstraarbejder i henhold til § 23, kan entreprenøren kræve sikkerheden forøget, hvis vederlaget for samtlige ubetalte ekstraarbejder overstiger en halv måneds gennemsnitsbetaling af entreprisesummen. Bygherren kan kræve sikkerheden nedsat, hvis sikkerheden overstiger den ubetalte del af entreprisesummen og ekstraarbejderne.

Stk. 4. Sikkerheden ophører, når entreprenøren har sendt slutopgørelsen og ikke har nogen ufyldestgjorte krav.

Stk. 5. Hvis entreprenøren ønsker udbetaling af den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til bygherren og garanten med angivelse af størrelsen af det krævede beløb. Det krævede beløb skal udbetales til entreprenøren inden 10 arbejdsdage, fra meddelelsen er kommet frem, medmindre bygherren forinden over for Voldgiftsnævnet har anmodet om beslutning om stillet sikkerhed specielt med henblik på, om udbetalingskravet er berettiget, jf. § 67. Hvis bygherren er erklæret konkurs, kan anmodning om beslutning vedrørende sikkerhed tillige fremsættes af garanten, der da bliver part i sagen.

Stk. 6. Hvis parterne er uenige om ophør af sikkerheden, kan hver part – og i tilfælde af bygherrens konkurs tillige garanten – anmode om beslutning om stillet sikkerhed, jf. § 67.

Stk. 7. Hvis det forhold, der begrunder et krav efter stk. 5 eller 6, allerede er genstand for tvist mellem parterne under en verserende sag efter § 68 eller § 69, træder indbringelse af kravet under den verserende sag i stedet for anmodning om beslutning om stillet sikkerhed. Stk. 8. Bygherren skal sikre, at garanten har accepteret, at alle tvister om sikkerhedsstillelsen afgøres efter reglerne i kapitel J, bortset fra § 64.

Bygherre skal stille sikkerhed uden påkrav. Dette er en ændring i f t AB 92.

For både entreprenørens sikkerhedsstillelse og for bygherrens sikkerhedsstillelse gælder de samme regler om frigivelse, hvis der ikke er enighed ( § 67)

Forsikring

§ 11. 

Bygherren skal tegne og betale sædvanlig brand- og stormskadeforsikring fra arbejdets påbegyndelse, indtil mangler, der er påvist ved afleveringen, er afhjulpet. Entreprenøren og eventuelle underentreprenører skal medtages som sikrede på forsikringspolicen. Forsikringen skal omfatte samtlige entreprenørers arbejder på den bygning eller det anlæg, entrepriseaftalen vedrører. Ved om- eller tilbygning skal forsikringen dække skade på dette arbejde og på den bygning eller det anlæg, der er genstand for om- eller tilbygning. Selvrisiko påhviler bygherren.

Stk. 2. En offentlig bygherre kan kræve sig stillet som selvforsikrer.

Stk. 3. Entreprenøren og eventuelle underentreprenører skal have sædvanlig erhvervs- og produktansvarsforsikring.

Stk. 4. Parterne skal på anmodning dokumentere, at forsikringerne er i kraft.

Med AB 18 er der krav om at bygherre automatisk skal medtage både entreprenør og underentreprenører på forsikringen.

 

NB: Man skal have ansvarsforsikring. Entreprenøren skal på forlangende dokumentere at have tegnet ansvarsforsikring.


Dom 53. Totalentreprenør hovedansvarlig for mangler og all-risk forsikring/dækning. TBB 2013.307

En totalentreprenør stod for opførelse af en sportshal, som efterfølgende styrtede sammen. Totalentreprenøren havde ikke sikret en koordineret plan for det samlede afstivningsbehov, når de forskellige fag-entreprisers konstruktioner og leverancer blev sammenføjede, og blev som følge heraf dømt til at betale erstatning, medens hverken underentreprenører eller rådgivere blev dømt.

En all-risk forsikring dækker kun indirekte skade. Retten fandt, at der her var tale om en direkte skade, således at denne ikke var dækket af all-risk forsikringen.

 

C. Udførelse af entreprisen

Entreprenørens ydelse

§ 12. 

Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt og i overensstemmelse med bygherrens anvisninger. Materialer skal – for så vidt disses beskaffenhed ikke er anført – være af sædvanlig god kvalitet. Entreprenøren skal kvalitetssikre sine ydelser.

Stk. 2. Entreprenøren skal levere alle materialer og præstere alle nødvendige biydelser til færdiggørelse af arbejdet.

Stk. 3. Entreprenøren skal skriftligt oplyse bygherren om anvendelse af metoder og materialer, der ikke er gennemprøvede, herunder om eventuelle risici derved, medmindre anvendelsen er foreskrevet af bygherren.

Stk. 4. Materialer og andre leverancer, som er bestemt til indføjelse i arbejdet, skal leveres af entreprenøren uden ejendomsforbehold. Når de pågældende genstande er leveret på byggepladsen, tilhører de bygherren.

Stk. 5. Materialer og andre leverancer til arbejdet skal være leveret med 5 års leverandøransvar for mangler ved leverancen. Ansvarsperioden regnes fra afleveringen af arbejdet og begrænses således, at leverandørens ansvar ophører senest 6 år efter levering til lager eller videresalg. Leverandøren skal endvidere have anerkendt, at bygherren kan gøre mangelkrav gældende direkte mod leverandøren efter § 8, stk. 4 og 5.

Stk. 6. Entreprenøren kan undlade at opfylde bestemmelsen i stk. 5, hvis dette vil medføre betydelig merudgift for denne eller væsentlig forsinkelse af arbejdet, eller det ved mindre omfattende leverancer vil være besværligt at kontrollere overholdelsen af bestemmelsen. Bygherren skal ved væsentlige leverancer have meddelelse om undladelsen snarest muligt efter, at tilbud fra leverandøren er indhentet.

Stk. 7. Entreprenøren skal løbende foretage oprydning og rømning og omgående fjerne kasserede materialer fra byggepladsen.

Vigtig bestemmelse.

 

Det fremgår heraf, at arbejdet skal udføres i overensstemmelse med aftalen, og det er § 12, som er grundlaget for vurderingen af, om arbejdet er mangelfuldt.

 

Et arbejde er mangelfuldt, hvis det ikke er udført i overensstemmelse med aftalte.

 

Det fremgår også af § 12, at entreprenøren skal levere alle nødvendige bi-ydelser. Bestemmelsen medfører, at entreprenøren ikke alene skal levere den ydelse, som fremgår af kontrakten, men også de ekstra ydelser, som er nødvendige for at opfylde kontraktens hovedformål.

 

Når materialer er leveret på byggepladsen tilhører de bygherren.

 

Stk. 5 er væsentlig. Det fremgår heraf, at materialeleverandøren skal anerkende, at mangelskrav kan rejses direkte mod leverandøren (springende regres i § 8 stk. 4 og 5) og at leverandøren skal have accepteret, at sager vedrørende materialer kan rejses ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed. 

 

Dette er en bestemmelse, som få entreprenører er opmærksom på.

 

Entreprenøren hæfter over for bygherren i 5 år fra afleveringstidspunktet. Byggematerialer leveres ofte med en kortere garantiperiode, og entreprenøren skal derfor sikre sig, at der er en tilsvarende garanti fra leverandørens side over for entreprenøren for byggematerialer – 5 år max 6 år.

 

Når materialer er leveret på byggepladsen, tilhører de som nævnt bygherren, men entreprenøren har ansvaret for materialerne helt frem til afleveringstidspunktet. Entreprenørens skal derfor sikre, at materialerne opbevares på en måde, så de ikke er udsat for tyveri/hærværk/skader.

 

Arbejds- og detailtidsplan

§ 13. 

Entreprenøren skal inden for den frist, der er angivet i den aftalte hovedtidsplan, udarbejde en arbejdsplan, der overholder fristerne i den aftalte hovedtidsplan. Arbejdsplanen skal angive rækkefølgen for de enkelte dele af entreprenørens arbejde og tage højde for parternes forpligtelser efter arbejdsmiljøreglerne.

Stk. 2. Hvis bygherren har antaget flere entreprenører, skal bygherren i samarbejde med disse udarbejde en samlet arbejdsplan (detailtidsplan), inden arbejderne påbegyndes. Detailtidsplanen skal angive rækkefølgen for de enkelte dele af arbejderne.

Stk. 3. Indsigelse mod detailtidsplanen skal skriftligt meddeles bygherren inden 5 arbejdsdage efter modtagelsen.

Stk. 4. Medvirker en entreprenør ikke i fornødent omfang efter stk. 1-2, kan bygherren fastlægge den pågældendes arbejdsplan i nødvendigt omfang og lade den indgå i detailtidsplanen.

Ny i AB 18. Der er meget mere fokus på tidsplaner og løbende revision af tidsplaner end i AB 92.

Opdatering af arbejds- og tidsplaner

§ 14. 

Overholdelsen af arbejds- og tidsplaner skal løbende vurderes. Hvis det forventes, at planerne ikke vil blive overholdt, skal de opdateres med angivelse af, i hvilket omfang der kræves eller accepteres fristforlængelse, og om forsinkelsen angår en dagbodsbelagt frist.

Stk. 2. Medvirker en entreprenør ikke i fornødent omfang ved opdatering af planerne, kan bygherren opdatere den pågældendes arbejdsplan i nødvendigt omfang og lade den indgå i detailtidsplanen.

Løbende revision.

 

Afsætning og byggeplads

§ 15. 

Bygherren afsætter de bestemmende hovedlinjer og højder (koter), mens al øvrig afsætning foretages af entreprenøren.

Stk. 2. Ved byggearbejder sørger bygherren i nødvendigt omfang for etablering af stikledninger for afløb, el, gas, vand og varme frem til byggepladsen.

Stk. 3. Bygherren betaler nødvendige tilslutningsbidrag og afholder eventuelle afgifter og gebyrer som følge af, at skure, containere, stillads mv. efter aftale ikke skal placeres på byggepladsen.

 

Det er vigtigt at notere, at det er bygherren, som har ansvaret for afsætning af hovedlinjer og højder, mens det er entreprenøren, som har ansvarat for den øvrige afsætning. 

 

Dette betyder normalt, at det er bygherrens ansvar, at fx byggelinjer ikke overskrides, idet bygherren må sikre, at det er en landinspektør, som afsætter byggeriet. Naturligvis kan det aftales i kontrakten, at det er entreprenøren, som har dette ansvar.

 

Digitale bygningsmodeller mv.

§ 16. 

Hvis der skal bruges digitale bygningsmodeller ved et bygge- og anlægsarbejde, skal det i udbudsmaterialet fastsættes, til hvad og i hvilket omfang modeller skal bruges, herunder om de skal bruges til planlægning og projektering samt under udførelsen, og om der ved byggeriets afslutning skal leveres en digital som udført-model til brug for senere drift og ombygning. Der skal endvidere træffes bestemmelse om, hvilket projektmateriale der skal tillægges forrang i tilfælde af uoverensstemmelse med andet projektmateriale.

Stk. 2. Den, der stiller en digital bygningsmodel til rådighed for andre, skal samtidig anvise, til hvad og i hvilket omfang modellen må bruges, herunder til projektering, mængdeberegning, kollisionstest og udførelse. Den pågældende skal samtidig oplyse, om der på det pågældende stade gælder en fravigelse af den generelle bestemmelse om forrang, jf. stk. 1, sidste pkt. Stk. 3. I det omfang andre i samarbejdet om en digital bygningsmodel, herunder en samlet digital bygningsmodel, skal levere input til den, skal den, der stiller en model til rådighed, anvise, hvilket input der skal leveres, i hvilken form og dataformat samt hvornår. Bygherren skal ved aftale med de pågældende sikre, at de er forpligtet til at følge disse anvisninger. Dette gælder også, hvis entreprenøren ved byggeriets afslutning skal levere input til en digital som udført-model.

Stk. 4. Data skal leveres og indlæses i åbne dataformater. Den, der leverer eller indlæser data, skal oplyse, hvilket software dataformaterne er fremstillet med.

Stk. 5. Den, der stiller en digital bygningsmodel til rådighed, bærer risikoen for fejl i den digitale model, eget input og grænseflader til andres projektering i modellen, men ikke for fejl ved andres brug af modellen, i andres input eller i den standard software, som bruges til udarbejdelse af modellen.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 om digitale bygningsmodeller finder tilsvarende anvendelse på andre digitale data med de fravigelser, der følger af forholdets natur.

 

Digitale bygningsmodeller er en nyskabelse og vil efter vores vurdering give anledning til mange grænsefladeproblemer. 

Kombinationen af entreprenørprojektering og brug af digitale bygningsmodeller giver usikkerhed om placering af ansvar, hvis det viser sig, at der er fejl i projekteringen eller i de digitale modeller.

Det er klart, at det er relevant at lave bestemmelser om brug af digitale modeller, men udgangspunktet bør være, at det er bygherre og bygherres rådgivere, som udarbejder modellerne og som har det fulde ansvar for disse.

 

Entreprenørprojektering

§ 17. 

Entreprenøren skal kun projektere, hvis dette er aftalt (delt rådgivning). I det omfang entreprenørens arbejde i aftalen er beskrevet ved angivelse af funktionskrav, skal entreprenøren udføre den nødvendige projektering herfor. Entreprenørens fremsættelse af forslag, som bygherren implementerer, indebærer ikke, at entreprenøren påtager sig projekteringen eller har risiko eller ansvar for forslaget.

Stk. 2. Hvis entreprenøren skal projektere, skal bygherren udpege en projekteringsleder. Projekteringslederen repræsenterer bygherren over for entreprenøren med hensyn til projekteringens tilrettelæggelse og udførelse. Projekteringslederen kan give og modtage meddelelser vedrørende projekteringen samt give anvisninger med hensyn til tilrettelæggelsen af de forskellige entreprenørers projektering i deres indbyrdes forhold.

Stk. 3. Entreprenøren skal projektere i overensstemmelse med aftalen, god projekteringsskik og bygherrens anvisninger. Entreprenørens projekt skal indeholde oplysninger om projektets forbindelse med det øvrige projekt i de i aftalen fastlagte grænseflader. Koordinering af det samlede projekt, herunder fastlæggelse af grænseflader, påhviler bygherren, jf. stk. 2. Entreprenøren skal deltage i tværfaglig granskning af det samlede projekt, idet hver part gransker eget projekt og dettes grænseflader til andres projekt.

Stk. 4. Hvis entreprenørens projekt indebærer anvendelse af metoder og materialer, der ikke er gennemprøvede, skal entreprenøren skriftligt oplyse bygherren om det og om eventuelle risici derved.

Stk. 5. Hvis parterne aftaler, at projekteringen skal opdeles i faser, skal de sætte frist for levering af de enkelte faser, og bestemmelserne i stk. 6-8 gælder da tillige hver fase.

Stk. 6. Entreprenøren skal foretage kvalitetssikring, herunder eventuelt granskning af sit projekt, jf. § 21, stk. 1.

Stk. 7. Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse om færdiggørelse af projektet (færdigmelding) med henblik på bygherrens godkendelse. Resultatet af entreprenørens kvalitetssikring skal vedlægges meddelelsen.

Stk. 8. Bygherren skal snarest muligt efter færdigmeldingen skriftligt meddele entreprenøren, om bygherren er enig i, at projektet er leveret, og om bygherren kan godkende det som grundlag for entreprenørens videre arbejde. I meddelelsen skal bygherren angive eventuelle mangler ved det leverede eller forbehold for godkendelsen.

Der henvises til bemærkningerne under § 16.

Det er uklart, i hvilket omfang entreprenøren har ansvar for det af ham projekterede. Vores vurdering er, at han ikke har ansvar for ”forslag” efter stk. 1 – men at han har ansvar for projektering efter stk. 2, også selv om bygherre udpeger en projekteringsleder. Bestemmelserne i § 18 synes at bekræfte denne opfattelse.

Under alle omstændigheder er det væsentligt, at ansvarsfordelingen fastlægges, inden det projekterede bliver udført.

 

Projektmangler

§ 18. 

Entreprenøren har pligt og ret til at afhjælpe mangler ved sin projektering, der påvises ved leveringen af de enkelte faser efter § 17 eller senere.

Stk. 2. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist til afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes under hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt. Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet.

Stk. 3. Hvis bygherren efter udløbet af fristen i stk. 2 – eller efter at entreprenøren har meddelt, at afhjælpning har fundet sted – finder, at manglerne ikke er afhjulpet, skal bygherren inden 10 arbejdsdage skriftligt meddele entreprenøren, hvilke mangler der stadig påberåbes.

Stk. 4. Bygherren har herefter ret til at lade de påberåbte mangler udbedre for entreprenørens regning (udbedringsgodtgørelse) eller til afslag i entreprisesummen, jf. § 52.

Se kommentarer under § 17.

 

Projektgennemgang

§ 19. 

Inden udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet påbegyndes, skal bygherren sammen med rådgiver og entreprenør gennemgå det aftalte projekt og eventuelle projektbidrag og forslag til materialevalg fra entreprenører og leverandører. Der skal endvidere gennemføres projektgennemgang ved senere ændringer i projektet, hvis bygherren eller entreprenøren vurderer, at der er behov for det.

Stk. 2. Projektgennemgangen sker med henblik på at opnå en fælles forståelse af projektet, herunder af grænseflader og tidsfølge mellem de enkelte dele af projektet, og på at give entreprenøren mulighed for at præge byggeprocessen ved at påpege uhensigtsmæssigheder i projektet. Den sker endvidere med henblik på at afdække risici og forberede håndtering heraf samt på at afdække uklarheder og utilstrækkeligheder i projektet. Ved projektgennemgangen skal parterne udpege nærmere bestemte arbejder eller materialer, der skal føres tilsyn med efter § 21, stk. 4.

Stk. 3. Bygherren skal forestå projektgennemgangen. Alle parter skal medvirke loyalt ved projektgennemgangen.

Stk. 4. Bygherren skal inddrage bygherrerådgiver, projekteringsleder, byggeleder, sikkerhedskoordinator og andre rådgivere, der deltager i projekterings- og udførelsesfasen. Bygherren skal sikre, at rådgiveren inddrager underrådgivere, der har bidraget til projekteringen. Entreprenøren skal inddrage valgte underentreprenører og leverandører, der skal udføre entreprisen, eller som har bidraget eller skal bidrage til projekteringen.

Stk. 5. Bygherren, rådgiveren og entreprenøren skal snarest muligt give meddelelse til hinanden om uhensigtsmæssigheder, uklarheder og utilstrækkeligheder, som de afdækker. Det samme gælder fejl ved projektet, som de bliver opmærksomme på.

Stk. 6. Bygherren skal snarest muligt udarbejde en redegørelse for projektgennemgangen med en beskrivelse af, hvad der har været behandlet, og hvor megen tid, der er brugt på de enkelte dele af projektet. Redegørelsen skal endvidere indeholde en beskrivelse af forhold omfattet af stk. 5 med angivelse af de foranstaltninger, der skal træffes til at afbøde dem. Bemærkninger til redegørelsen skal snarest muligt sendes til bygherren.

Stk. 7. De projekterende skal snarest muligt udføre nødvendig opretning af deres projekt i overensstemmelse med redegørelsen.

Stk. 8. Entreprenøren og bygherren skal snarest muligt give den anden part skriftlig meddelelse om sine eventuelle krav om forandring i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som følge af de foranstaltninger til afbødning, der fremgår af redegørelsen. Bestemmelserne i § 25, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.

Der er mere fokus på projektgennemgang og opfølgende projektgennemgang end i AB 92.

Helt generelt er der i AB 18 langt mere fokus på et løbende samarbejde – en løbende dialog – mellem alle involverede parter i løbet af hele byggeprocessen, end der har været tidligere.

Det må antages, at dette vil resultere i en væsentlig udvidelse af mødereferater ud over byggemødereferaterne.

 

 Forhold til myndigheder

§ 20.

Bygherren sørger for nødvendig godkendelse af projektet og afholder udgifterne herved. Dette gælder tillige den del af projekteringen, der udføres af entreprenøren.

Stk. 2. Entreprenøren sørger for anmeldelser, ansøger om tilladelser, rekvirerer syn og fremskaffer attester, der vedrører selve arbejdets udførelse, og afholder udgiften herved. Dispensationer kan kun søges efter aftale med bygherren.

Paragraffen handler om forholdet til offentlige myndigheder. Det er bygherren, som sørger for at betale udgifter til at få selve godkendelsen af projektet – byggetilladelsen, mens det som udgangspunkt er entreprenøren, som skal sørge for alle andre, yderligere anmeldelser og som skal betale udgiften i forbindelse hermed.

 

Kvalitetssikring, tilsyn og kassation

§ 21. 

Bygherren kan i udbudsmaterialet fastsætte bestemmelser om entreprenørens kvalitetssikring af arbejdet, herunder eventuel projektering, samt om arten og omfanget af prøver, og om den dokumentation for arbejdets udførelse, for anvendte materialers oprindelse og egenskaber og for udførte prøver, som entreprenøren skal afgive. Bestemmelser herom kan indgå i en udbudskontrolplan.

Stk. 2. Bygherren kan under arbejdets udførelse og ved afleveringen forlange yderligere prøver. Også i sådanne tilfælde skal entreprenøren stille fornødent mandskab til disposition ved prøvernes udtagning og undersøgelse. Hvis de yderligere prøver viser kontraktmæssig ydelse, skal bygherren betale herfor som ekstraarbejde. I modsat fald skal entreprenøren betale bygherrens udgifter.

Stk. 3. Entreprenøren skal give bygherren adgang til de arbejdspladser og produktionssteder, hvor arbejdet udføres. Bygherren kan endvidere kræve de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme ydelsen.

Stk. 4. Entreprenøren og bygherren indkalder til tilsynsgennemgang af nærmere bestemte arbejder eller materialer, der er udpeget efter aftale ved projektgennemgangen, med henblik på en vurdering af, om de pågældende ydelser i henseende til nærmere angivne egenskaber er kontraktmæssige eller må kasseres som ikke kontraktmæssige. Entreprenøren og bygherren kan herudover ved behov anmode om tilsynsgennemgang efter 1. pkt.

Stk. 5. Entreprenøren skal inden tilsynsgennemgangen efter stk. 4 have foretaget og på anmodning dokumenteret aftalt kvalitetssikring. Ved tilsynsgennemgangen udfærdiges en tilsynsprotokol, hvori de gennemgåede egenskaber ved arbejderne eller materialerne anføres med oplysning om godkendelse eller kassation.

Stk. 6. Bygherren fører tilsyn under arbejdets gang og kan kassere ikke kontraktmæssige arbejder eller materialer. Denne kassation skal ske så hurtigt som muligt.

Stk. 7. Tilsyn fra bygherrens side fritager ikke entreprenøren for selv at føre kontrol.

 

Paragraffen handler om kvalitetssikring, projektgennemgang og prøver.

 

Hvis det er aftalt, skal entreprenøren sørge for kvalitetssikring.

 

Entreprenøren skal altid give adgang til bygherrens løbende kontrol af det arbejde, der udføres. 

Bygherrens tilsyn vil typisk være en arkitekt eller en ingeniør. Det fremgår af retspraksis, at den tilsynsførende repræsenterer bygherren, og at entreprenøren kan træffe aftaler med den tilsynsførende med bindende virkning for bygherren.

 

Tilsyn fritager ikke entreprenøren for ansvar og rådgiverens ansvar er subsidiært i forhold til entreprenøren, hvilket vil sige, at det altid er entreprenøren, som hæfter 100% for mangler, mens rådgiveren sædvanligvis alene skal betale, hvis entreprenøren ikke er i stand til det (fx ved konkurs).

Entreprenøren kan således ikke i en efterfølgende voldgiftssag støtte ret på, at en tilsynsførende må have set arbejdet under dettes udførelse.

 

NB! § 28 omhandler også bygherres tilsyn

 

Bygherren kan kassere “ikke-kontraktmæssige arbejder og materialer” under byggearbejdet, hvilket i virkeligheden er mærkeligt, fordi det først er efter afleveringstidspunktet, at man kan konstatere, om det arbejde, der er udført, er i overensstemmelse med det aftalte. Det fremgår imidlertid af § 21 stk. 6, at bygherren har mulighed for at kassere ikke-kontraktmæssige arbejder, og det fremgår ligeledes af § 59 stk. 1 C, at bygherren kan hæve entrepriseaftalen, hvis det udførte arbejde er af en sådan kvalitet, at bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke vil være i stand til at fuldføre arbejdet uden væsentlige mangler. 

 

Konklusionen er herefter, at mangler som udgangspunkt først skal konstateres ved afleveringstidspunktet, men at en bygherre har mulighed for at stoppe arbejde, som helt klart ikke er i orden.


Dom 17. Tilsynsfejl – flere rådgivere. KFE 04.031

Entreprenøren havde udført 78 gavle i strid med Murefagets Byggeblad nr. 33, der var en del af udbudsmaterialet. Tilsynet havde ikke konstateret problemer med de 78 gavle. Entreprenør og tilsyn blev solidarisk ansvarlige for fejlene, men i det indbyrdes forhold, skulle entreprenøren bærer risikoen alene (tilsynet skulle således ikke betale noget).

Afgørelsen er udtryk for, at bygherren har kontraheret med såvel entreprenør som med tilsynsførende, som derfor begge har et ansvar over for bygherren, men at selve fejlen er begået af entreprenøren, hvorfor han skal bære det fulde ansvar i det indbyrdes forhold.


Dom 28. Fuldmagt. TBB 2006.613

En bygherres rådgiver havde godkendt ekstraarbejder, som bygherren efterfølgende ikke ville godkende. Retten fandt, at rådgiverens godkendelse var bindende for bygherren.


Dom 32. Ansvar for tilsyn (entreprenør konkurs). TBB 2008.322

Arbejdet var ikke korrekt udført, og det fremgik af en skønserklæring, at den tilsynsførende var ansvarlig for det mangelfulde arbejde.

 

Da hovedentreprenøren var gået konkurs, blev rådgiveren pålagt det fulde ansvar for erstatningen. Retten fandt således, at begrænsningen i ABR 89 pkt. 6.2.6.1 var uden betydning.

 

 

 

Bygherrens anvisninger om arbejdets udførelse

§ 22. 

Bygherren kan give anvisninger om udførelse af arbejdet.

Stk. 2. Entreprenøren skal indhente bygherrens afgørelse, hvis aftalen og dennes grundlag ikke yder tilstrækkelig vejledning til udførelse af arbejdet.

Stk. 3. Finder entreprenøren, at bygherrens anvisninger om arbejdets udførelse efter stk. 1 og 2 indebærer en ændring af arbejdet efter § 23, skal entreprenøren snarest muligt meddele bygherren dette.

 

 

Ændringer i arbejdet

§ 23. 

Bygherren kan forlange ændring i arbejdet, når ændringen har naturlig sammenhæng med de aftalte ydelser. En ændring kan gå ud på, at entreprenøren skal yde noget i tillæg til eller i stedet for det oprindelig aftalte, at ydelsens karakter, kvalitet, art eller udførelse skal ændres, eller at aftalte ydelser skal udgå.

Stk. 2. Entreprenøren har ret til at udføre en forlangt ændring, medmindre bygherren påviser særlige grunde til at lade andre udføre arbejdet, herunder at entreprenørens økonomiske krav for udførelsen ikke er rimeligt.

Stk. 3. Bygherrens krav om en ændring skal fremsættes skriftligt eller på et byggemøde og skal beskrive ændringen nærmere.

Paragraffen er en vigtig bestemmelse, som handler om ændringer i arbejdets omfang.

 

Som udgangspunkt har entreprenøren både ret og pligt til at udføre merarbejde.

 

Udgangspunktet er, at parterne, når der skal udføres merarbejde, skal aftale hvad dette betyder både tids- og prismæssigt. Kan parterne ikke opnå enighed, betyder dette ikke, at arbejdet ikke skal udføres. 

 

Entreprenøren skal i så fald udføre arbejdet og senere fakturere det som regningsarbejde. Diskussionen om prisen må så afgøres på dette senere tidspunkt (se § 68 om hurtig afgørelse)

 

 

 

 

Det er vigtigt, at man i forbindelse med aftaler om ændring af arbejdets omfang, også får aftalt hvad dette betyder tidsmæssigt.


Dom 13. Forcering – aftaler. KFE 03.179

I en større byggesag blev byggeriet forceret primært på grund af projektfejl. Entreprenøren var derfor nødt til at arbejde i flere skift. Der blev ikke indgået nogen skriftlig aftale om forceringen. Det lykkedes entreprenøren at sandsynliggøre/dokumentere ekstraudgifter på kr. 2,8 mio. for forcering, som Voldgiftsretten tilkendte ham. Bygherren kunne (på trods af bestemmelsen i ABR89.6.2.4) videreføre tabet til ingeniøren.

Entreprenøren forsøgte at få betaling for merbeton og armering, men uden konkret aftale herom – og uden ordentlig dokumentation – fik entreprenøren ikke betaling for betonen.

Bygherren forsøgte under henvisning til AB § 24, stk. 3 at påberåbe sig at entreprenøren havde tabt sit krav ved passivitet, hvilket retten imidlertid ikke gav medhold i.


Dom 16. Udbudsmangler og ekstraarbejder. TBB 2003.282

Entreprenøren afgav tilbud, hvor han anførte at boring af huller i eksisterende dæk og vægge ikke var medtaget, mens bygherren gav udtryk for, at hullerne var med i udbudsmaterialet.

Efterfølgende krævede entreprenøren betaling for hullerne, og retten fandt, at klagerens tilbud havde forrang for udbudsbetingelserne. I samme sag krævede entreprenøren ekstrabetaling for udlægning af flere strøer end normalt. Her fandt retten, at entreprenøren, som vidste at der var tale om et plejehjem, hvor der anvendes kørestole, selv skulle være opmærksom på, at strøafstanden skulle være mindre end ved almindelige gulve, og entreprenøren fik således ikke ekstrabetaling for dette arbejde.


Dom 19. Ekstraarbejde i strid med kontraktbestemmelse. TBB 2004.79

Entreprenøren havde på baggrund af udbudsmaterialet afgivet tilbud. Det fremgik af kontakten, at ekstraydelser kun ville blive betalt, hvis der var indgået skriftlig aftale herom.

Det viste sig, at der skulle bortkøres væsentligt mere jord end forudsat af entreprenøren, og retten lagde til grund, at entreprenøren ikke havde haft mulighed for at vurdere omfanget. Da bygherren havde påtvunget entreprenøren ekstraarbejdet, så retten tillige væk fra skriftlighedskravet. Entreprenørens krav blev dog halveret. Afgørelsen er udtryk for, at nødvendigt ekstraarbejde honoreres – også selvom der ikke foreligger skriftlig aftale herom, ligesom afgørelsen viser, at der er mulighed for merpris, hvis det er dokumenterbart, at entreprenøren ikke havde mulighed for at vurdere arbejdets samlede omfang. Retten tog således stilling til, at entreprenøren havde påtaget sig en meget stor, ukendt risiko.


Dom 67. Opgørelse af værdi af fuldført arbejde i forbindelse med arbejdsstandsning/ophævelse og ekstraarbejde uden skriftlig aftale. TBB 2014.315

Entreprenør standsede arbejdet, da han ikke modtog betaling. Voldgiftsretten fandt efterfølgende, at standsningen havde været uberettiget, og at bygherrens senere ophævelse af kontrakten var berettiget.

Der blev foretaget en beregning af værdien af arbejdet på det tidspunkt, hvor entreprenøren standsede arbejdet – og ikke på det senere tidspunkt, hvor bygherren ophævede kontrakten.

Entreprenøren fik betaling for arbejde frem til standsningsdagen med fradrag af de mangler, der var konstateret, og med fradrag af bygherrens ekstraomkostninger som følge af standsningen. Bygherren fik dog kun en meget begrænset del af disse omkostninger dækket (kr. 100.000 ud af kr. 450.000).

Entreprenør foretog forskellige ekstraarbejder uden aftalesedler, men kunne efterfølgende dokumentere, at der var indgået mundtlige aftaler om ekstraarbejder, hvorfor entreprenøren fik betaling herfor – også uden skriftlig aftale herom. Afgørelsen viser, at der er mulighed for at få betaling for ekstraarbejde, hvis der er god dokumentation for, at det er ekstraarbejde, og at bygherren har været klar over dette.

Merbetaling og besparelse

§ 24. 

Hvis en ændring angår et arbejde, der gælder enhedspris for, skal entreprisesummen reguleres op eller ned i overensstemmelse hermed, medmindre der træffes anden aftale, jf. § 25, stk. 4. Regulering efter enhedspris skal kun ske inden for +/-100 % af den enkelte post i tilbudslisten. Endvidere skal regulering efter enhedspris for merarbejde kun ske med indtil +20 % af entreprisesummen, beregnet ved at tælle alle merarbejder sammen, og for mindrearbejder med indtil -10 % af entreprisesummen, beregnet ved at tælle alle mindrearbejder sammen. Hvis et arbejde samtidig udskiftes med et andet arbejde, indgår kun forskellen mellem de to arbejders pris i beregningen af summen af enten mer- eller mindrearbejder.

 

 

Stk. 2. Ved enhedsprissat merarbejde, som overstiger variationsgrænserne i stk. 1, sker regulering også efter enhedspris, medmindre det godtgøres, at forudsætningerne for enhedsprisen ikke er til stede.

Stk. 3. Bortset fra tilfælde, hvor der efter stk. 1 og 2 sker regulering efter enhedspris, udføres ændringsarbejde som regningsarbejde, medmindre der træffes anden aftale efter § 25, stk. 4.

Stk. 4. Ved udførelse af et ændringsarbejde i regning skal regningen opgøres med nærmere specifikation af arbejdstimer, materialer og materiel.

Stk. 5. Ved formindskelse af arbejdets omfang skal entreprenøren godskrive bygherren de udgifter, som spares eller burde have været sparet, dog højst det beløb, arbejdet er opgjort til i entrepriseaftalen. Vedrører formindskelsen et arbejde, der gælder enhedspris for, jf. stk. 1, skal dette kun ske i det omfang, mindrearbejdet medfører, at entreprisesummen formindskes med mere end 10 %.

Hvis der er aftalt enhedspriser, er det enhedspriserne, som anvendes. Er der fx givet pris på opsætning af fliser pr. m2 og omfanget ændres fra 100 til 150 m2, er det nemt at beregne merprisen.

 

Såfremt ændringen medfører en merpris på mere end 15% af den samlede entreprise eller mere end 100% af den del af entreprisen, der er afgivet enhedspris på, gælder disse regler ikke længere. Her gælder så, at der er tale om regningsarbejde.

 

Ved mindrearbejde skal entreprenøren ikke reducere sin pris forholdsmæssigt, men alene fratrække sin besparelse, hvilket vil sige de udgifter, som entreprenøren nu ikke skal afholde (materialer, løn mv.).

Hvis der er tale om arbejde, som omfatter enhedspriser, og ændringen ikke overstiger 15% / 100%, er det dog enhedspriserne, som regulerer mellemværendet.

 

Se i øvrigt kommentarerne til § 23

Pris, tid og sikkerhed efter en ændring

§ 25. 

Parternes eventuelle krav om forandring i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som følge af en ændring i arbejdet eller i forudsætninger for dets udførelse skal snarest muligt fremsættes skriftligt eller på et byggemøde. Det samme gælder en parts krav om forandringer i aftalen som følge af et godkendt forslag fra entreprenøren eller en anvisning fra bygherren efter § 22 eller § 26, som parten anser for en ændring i arbejdet, selv om forslaget eller anvisningen ikke angiver at indebære en ændring.

Stk. 2. Efter forespørgsel fra en part skal den anden part snarest muligt skriftligt meddele, om denne anser et nærmere bestemt arbejde for en ændring, der medfører krav om forandringer i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed. Entreprenøren er ikke forpligtet til at igangsætte arbejdet, før bygherren har svaret.

Stk. 3. Hvis en part har fremsat krav efter stk. 1 om forandring i aftalen med hensyn til pris, tid eller sikkerhed, skal den anden part snarest muligt skriftligt meddele, om kravet accepteres, og hvis ikke, skal denne begrunde dette.

Stk. 4. Parterne skal snarest indgå skriftlig tillægsaftale om en ændring efter § 23 og om deraf følgende forandringer i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed. Forhandlinger herom må ikke forsinke arbejdets udførelse.

Stk. 5. Bygherren skal løbende registrere forlangte ændringer efter § 23, krav efter stk. 1, anmodninger og meddelelser efter stk. 2, § 22, stk. 3, og § 26, stk. 1 og 2. Finder entreprenøren, at der er fejl i bygherrens registrering, skal entreprenøren snarest muligt meddele bygherren dette.

Se kommentar til § 23

 

Hindringer

§ 26. 

Hvis entreprenøren finder, at arbejdet ikke kan udføres i overensstemmelse med den indgåede aftale, skal entreprenøren snarest muligt meddele bygherren dette og følge dennes anvisninger.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder tillige, hvis entreprenøren finder, at der opstår forhold, som hindrer eller vanskeliggør arbejdet eller gør det nærliggende, at bygherren påføres ulempe eller tab, herunder pådrager sig ansvar over for tredjemand. Hvis der ikke er tid til at indhente bygherrens anvisninger, skal entreprenøren – mod betaling og fornøden forlængelse af tidsfrister – bedst muligt træffe foranstaltninger for at undgå, at bygherren lider tab, og snarest muligt meddele bygherren dette.

Stk. 3. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold, forurening, ledninger, kabler, farlige stoffer og materialer samt andre hindringer. I det omfang udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om hindringerne, skal foranstaltningerne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder.

Stk. 4. Hvis der trods gennemførelse af forundersøgelser som nævnt i stk. 3, der er rimelige eller sædvanlige under hensyntagen til grundens karakter, beliggenhed og tidligere anvendelse, viser sig uforudsete forhold, som medfører offentlige påbud eller forbud, der medfører, at arbejdets videreførelse hindres eller bliver urimelig byrdefuld for bygherren, kan denne afbestille entreprisen. Ved afbestilling skal bygherren betale entreprenøren erstatning for det tab, entreprenøren lider ved afbestillingen, bortset fra den fortjeneste, entreprenøren mister ved ikke at fuldføre arbejdet.

 

Hvis beskrivelse/tegninger medfører, at arbejdet skal udføres på en uhensigtsmæssig måde, eller måske ligefrem en måde, som ikke vil være håndværksmæssig korrekt, er entreprenøren forpligtet til at rette henvendelse til bygherre eller dennes rådgiver.

 

Hvis der opstår en uopsættelig situation, og entreprenøren ikke kan få fat i bygherren, skal entreprenøren handle bedst mulig med henblik på at varetage bygherrens interesser.

 

Såfremt udbudsmaterialet er mangelfuldt med hensyn til forhold, som ikke umiddelbart kan konstateres – grundvand, jordbund, forurening og lignende – skal bygherren betale de ekstra omkostninger, der er forbundet med disse forhold.

 

I helt ekstreme tilfælde kan bygherren ”afbestille” entreprisen mod at betale en godtgørelse til entreprenøren. Godtgørelsen skal ikke dække mistet fortjeneste, men skal dække de udgifter entreprenøren har i forbindelse med etablering/nedtagning af arbejdsplads, medarbejdere, som ikke har noget arbejde i en periode og lignende.

Dom 90. TBB2018.834 – VG2018.C-14497 – Ekstraarbejde og erstatning 

Sagen drejer sig om ekstraarbejder og erstatning for entreprenørens tabte fortjeneste.
Voldgiftsretten fandt ikke, at de vanskeligheder der indtraf, som følge af opstigende grundvand gør, gav bygherre ret til afbestille entreprisen uden at svare erstatning.
Bestemmelserne i hovedentreprenørens kontrakter, hvorefter der ikke kan kræves erstatning for tabt dækningsbidrag, hvis entreprisen ikke gennemføres som følge af bygherrens forhold, finder ikke anvendelse.
Bygherre har således ophævet aftalen uden gyldig grund, og erstatningsansvarlig for hovedentreprenørens mistede fortjeneste samt det tab, som underentreprenøren kan kræve betalt af hovedentreprenøren.

 

Risikoens overgang

§ 27. 

Entreprenøren bærer indtil afleveringen risikoen for skade på eller bortkomst af arbejde og materialer. Det samme gælder materialer, som bygherren har leveret, når disse er kommet i entreprenørens besiddelse.

Stk. 2. Entreprenøren bærer dog ikke risikoen for skade eller bortkomst som følge af bygherrens forhold. Det samme gælder for følger af udefra kommende ekstraordinære begivenheder, som entreprenøren ikke har indflydelse på (force majeure), herunder krig, oprør, terrorhandlinger og usædvanlige naturbegivenheder.

Stk. 3. Skader, som entreprenører forvolder på hinandens arbejde, materialer og materiel, er bygherren uvedkommende.

Stk. 4. Entreprenøren skal vedligeholde det udførte arbejde indtil afleveringen.

Stk. 5. For arbejder eller dele af disse, der tages i brug før afleveringen, gælder reglerne i stk. 1-4 indtil ibrugtagningen. Ved ibrugtagning kan bygherren gennemføre en registrering efter reglerne i § 63, stk. 2-4.

Stk. 6. For byggearbejder og anlægsarbejder i tilslutning hertil, der udføres i lokaliteter, der er i brug under udførelsen, gælder reglerne i stk. 1-4 om entreprenørens risiko for skade kun skade forårsaget af anden entreprenør, uden at det er en følge af bygherrens forhold. Når arbejderne er færdiggjort, og entreprenøren har forladt lokaliteten, anses arbejderne for taget i brug, jf. stk. 5.

Stk. 7. For materialer og andet løsøre, der leveres til bygherren eller entreprenøren af en leverandør, der ikke skal udføre nogen form for montage, forarbejdning, tilvirkning eller anden arbejdsydelse på byggepladsen, gælder reglerne i stk. 1-4, indtil materialerne og løsøret er kommet i bygherrens henholdsvis entreprenørens besiddelse.

Det er entreprenøren, der har risikoen for det samlede byggeri frem til aflevering. Dette gælder også for materialer, som bygherren måtte have leveret.

 

Bygherrens tilsyn

§ 28. 

Bygherren skal udpege et tilsyn, der repræsenterer bygherren over for entreprenøren med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse. Tilsynet kan give og modtage meddelelser vedrørende arbejdet, godkende eller kassere materialer eller arbejder, samt give anvisninger med hensyn til tilrettelæggelsen af de forskellige entreprenørers arbejde i deres indbyrdes forhold.

Stk. 2. Byggeledelsen er legitimeret til på bygherrens vegne at forlange eller indgå aftale om ændring i arbejdet samt om forandring i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som følge deraf med en merbetaling på højst 50.000 kr. for hver ændring og en fristforlængelse på højst 5 arbejdsdage for hver ændring. Hvis bygherren ikke har udpeget en byggeledelse, er fagtilsynet legitimeret i samme omfang.

Stk. 3. Tilsynet skal være til stede på byggepladsen eller skal kunne tilkaldes.

Se bemærkningerne til § 21

 

Entreprenørens repræsentant

§ 29. 

Entreprenøren skal udpege en person, der repræsenterer entreprenøren over for bygherren og tilsynet med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse, og som kan give og modtage meddelelser herom.

Stk. 2. Entreprenørens repræsentant skal være til stede på byggepladsen eller skal kunne tilkaldes.

Entreprenøren skal være til stede under hele arbejdsprocessen og har det fulde ansvar for denne.

 

Projekteringsmøder

§ 30. 

Bygherren skal indkalde til projekteringsmøder med entreprenøren, hvis entreprenøren skal udføre projektering.

Se bemærkningerne under entreprenørprojektering, § 17

Byggemøder

§ 31. 

Bygherren skal indkalde til byggemøder med entreprenøren.

Stk. 2. På hvert byggemøde skal parterne
a) gennemgå og opdatere forhold omfattet af § 25, stk. 5,
b) gennemgå opdateringer af arbejds- og tidsplaner, jf. § 14, og
c) registrere antallet af dage, hvor arbejdet helt eller delvist har ligget stille (spilddage), samt deres årsag, og om de er indeholdt i spilddage indregnet i tidsplanerne. Spilddage, der er indregnet for en periode, men som ikke modsvarer faktiske spilddage i perioden (ubrugte spilddage), overføres ikke til senere perioder.

Stk. 3. Ændringer i byggeledelsens eller fagtilsynets fuldmagt, jf. § 28, skal meddeles på det førstkommende byggemøde. Det samme gælder eventuel fuldmagt for entreprenørens repræsentant.

Bygherren indkalder til byggemøder. Det er vigtigt at entreprenøren er repræsenteret på byggemøderne. Det er vigtigt, at spilddage registreres og det er utrolig vigtigt, at parterne umiddelbart efter modtagelsen af et byggemødereferat gør indsigelse, hvis parten ikke er enig i det, der står i referatet.

 

Det ses ofte i voldgiftssager, at en part støtter ret på byggemødereferater, hvis den anden part ikke har reageret (selvom den anden part ikke var enig).

 

Fælles regler om projekterings- og byggemøder

§ 32.

Parterne skal selv eller ved en repræsentant deltage i møderne.

Stk. 2. Bygherren leder møderne og udarbejder mødereferater, der snarest muligt sendes til entreprenøren. Entreprenøren har ret til at få indført indsigelser og krav i referatet. Bemærkninger til referatet skal snarest muligt sendes til bygherren og skal gengives i referatet for det følgende møde.

Stk. 3. Parterne kan på møderne med bindende virkning give og modtage meddelelser. Meddelelser skal gengives i referatet.

Se bemærkninger til § 31

Samarbejds- og loyalitetspligt

§ 33. 

Parterne skal i øvrigt samarbejde loyalt, således at fejl, forsinkelser og fordyrelser undgås. Det samme gælder for entreprenøren i forhold til andre entreprenører og tilsynet.

Paragraffen handler om pligten til at samarbejde med de andre entreprenører på byggepladsen og til at forhandle med tilsynet. Der påhviler således entreprenøren en særskilt pligt til at få byggepladsen som helhed til at fungere.


Dom 74. Passivitet over for byggemødereferater: Bordet fanger og tilsidesættelse af samarbejdspligt efter § 33 (tidligere AB92 § 20) medfører ophævelse. TBB 2015.183

En entreprenør reagerede ikke på flere byggemødereferater, hvoraf det fremgik, at tidsplanen var ændret. Som følge af passivitet bestemte retten, at entreprenøren var bundet af de ændrede tidsplaner.

Entreprenøren kom ikke til indkaldte møder vedrørende fortsættelse af arbejdet og ville ikke komme med nogen tidsplan, men ville udføre arbejdet, ”når det kunne lade sig gøre”.

Retten fandt, at entreprenøren herved havde tilsidesat samarbejdspligten efter AB92 § 20 og fandt, at bygherrens ophævelse af kontrakten var berettiget.

 

 

D. Betaling

Pris og indeksregulering

§ 34. 

Entreprisesummen er fast pris for den del af arbejdet, der udføres inden 12 måneder fra tilbudsdagen (fastprisperioden).

Stk. 2. For den del af arbejdet, der udføres efter 12 måneder fra tilbudsdagen, reguleres prisen efter det bygge- eller anlægsomkostningsindeks, der er aftalt, eller som – i mangel af aftale – må anses for relevant for arbejdet. Indeksreguleringen opgøres efter ændringen i indekset fra 6 måneder efter tilbudsdagen til udførelsestidspunktet, der anses for at være midten af den periode, hvori de berørte arbejder er udført, idet indekset på de nævnte tidspunkter om nødvendigt beregnes ved lineær interpolation.

Stk. 3. Reguleringen skal ske i forbindelse med betalingen for den del af arbejdet, der berøres af reguleringen, og på grundlag af en dokumenteret opgørelse fra entreprenøren.

 

Fast pris – mulighed for regulering

Ekstraordinære reguleringer

§ 35. 

Prisen reguleres, hvis et statsligt indgreb, der er gennemført efter tilbuddets afgivelse, har ført til væsentlig mer- eller mindreudgift og ikke er dækket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til meddelelse fra en statslig styrelse.

Stk. 2. Der ydes endvidere entreprenøren godtgørelse for ekstraordinær prisstigning på materiale, som i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte benyttes til arbejdet, medmindre den godtgøres efter stk. 1.

Stk. 3. Prisstigningen efter stk. 2 skal
a) være indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt indeksregulering er trådt i kraft,
b) være generelt forekommende, og
c) fremgå af officielt prismateriale eller kunne dokumenteres på anden måde.

Stk. 4. Godtgørelse efter stk. 2 omfatter den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen på det pågældende materiale eller brændstof på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,5 procentpoint for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det tidspunkt, hvor materialet eller brændstoffet er indkøbt, kan ikke medregnes.

Stk. 5. Det er en betingelse for at kunne opnå godtgørelse efter stk. 2, at summen af de beregnede reguleringsbeløb udgør mindst 0,5 % af entreprisesummen.

Stk. 6. Hvis entreprenøren skal yde sin underentreprenør godtgørelse efter reglerne i stk. 2-5, skal tilsvarende godtgørelse ydes entreprenøren af bygherren, uanset reglen i stk. 5.

Stk. 7. Reguleringen efter stk. 2-6 sker i forbindelse med betalingen for den del af arbejdet, der berøres af reguleringen, og på grundlag af en dokumenteret opgørelse fra entreprenøren.

 

Læs. Nye bestemmelser i f t AB 92

Betaling og tilbagehold

§ 36. 

Efter skriftlig anmodning til bygherren har entreprenøren to gange hver måned ret til betaling for kontraktmæssige arbejder og materialer, der er henholdsvis ydet og leveret på byggepladsen.

Stk. 2. Entreprenøren kan – efter samme regler som anført i stk. 1 – tillige kræve betaling for materialer mv., som er købt af entreprenøren og ikke er leveret på byggepladsen. Hvis bygherren kræver det, skal entreprenøren stille sikkerhed for kontraktmæssig levering, jf. § 9. Sikkerhedsstillelsens størrelse skal svare til den krævede betaling – med moms – for de ikke-leverede materialer.

Stk. 3. Det kan aftales, at betaling skal ske efter en betalingsplan i stedet for betaling efter stk. 1. Betalingsplanen skal følge den aftalte hovedtidsplan og fastsætte, til hvilke tidspunkter eller ved hvilke stadier entreprisesummen eller bestemte dele deraf skal betales. Entreprenøren har efter anmodning ret til betaling til de aftalte tidspunkter mv., forudsat at det arbejde, betalingen angår, er præsteret.

Stk. 4. Hvis betalingstidspunktet for et ekstraarbejde ikke er aftalt, kan entreprenøren kræve betaling efter reglen i stk. 1. Betaling skal kræves inden rimelig tid efter, at ekstraarbejderne er udført, medmindre særlige forhold gør, at det ikke er muligt at afregne dem.

Stk. 5. Efter afleveringen sender entreprenøren en endelig og fuldstændig slutopgørelse til bygherren, herunder over tilgodehavender for alle ekstraarbejder. Efter at bygherren har modtaget slutopgørelsen, kan entreprenøren ikke fremkomme med yderligere krav – bortset fra sådanne, der er taget konkret forbehold om i slutopgørelsen.

Stk. 6. Slutopgørelsen skal sendes til bygherren senest 25 arbejdsdage efter afleveringen. Ved hovedentrepriser er fristen dog 35 arbejdsdage, og ved anlægsarbejder, der ikke udføres i tilslutning til byggearbejder, er fristen 60 arbejdsdage.

Stk. 7. Hvis slutopgørelsen ikke er kommet frem til bygherren inden fristen i stk. 6, kan denne skriftligt kræve opgørelsen sendt inden 10 arbejdsdage. Sendes opgørelsen herefter ikke til bygherren inden denne frist, fortaber entreprenøren krav på vederlag for ekstraarbejder, der udføres som regningsarbejder, samt for løn- og prisstigninger.

Stk. 8. Finder bygherren, at et krævet beløb ikke er forfaldent, skal bygherren straks skriftligt give entreprenøren begrundet meddelelse herom.

Stk. 9. Hvis parterne er uenige om en opgørelse, skal bygherren betale den del af beløbet, som bygherren ikke bestrider at skylde.

Stk. 10. Bygherren kan tilbageholde et rimeligt beløb til sikkerhed for afhjælpning af mangler, der er påtalt ved afleveringen, jf. § 48. Beløbet skal betales til entreprenøren snarest muligt, når manglerne er afhjulpet.

Hovedregel: faktura 2 x månedligt for arbejde + materialer.

Derefter har bygherre 3 uger til at betale.

Betaler for indkøbte – ikke leverede varer mod tilsvarende sikkerhed – dog max 4 uger før de skal anvendes.

Hovedreglen gælder også for ekstraarbejde.

Det er vigtigt, at entreprenøren laver en samlet opgørelse, når byggeriet er afsluttet, og at alt medtages, herunder ekstraarbejder. Når man har afleveret sin slutfaktura, kan man ikke komme med yderligere krav (med mindre man har taget forbehold herom).

 

Entreprenøren skal fremsende slutopgørelsen senest 25 arbejdsdage efter at arbejdet er afsluttet.

 

Såfremt men ikke fremsender opgørelsen inden for de 25 dage, har bygherren mulighed for at kræve at modtage slutopgørelsen inden 10 dage, og oversidder entreprenøren også denne frist, mister entreprenøren ganske enkelt retten til de krav, som en slutopgørelse vil indeholde.

 

Det er således utrolig vigtigt, at man får alt med i slutopgørelsen.


Dom 45. Fortabelse af krav vedrørende ekstraarbejder. TBB 2011.358

AB 92 og ABT 93 § 22, stk. 9, omhandler rettidig fremsendelse af slutopgørelse. I den konkrete sag fremkom entreprenøren ikke med slutopgørelsen inden de frister, der er anført i § 22, stk. 9, hvorefter retten bestemte, at entreprenøren havde fortabt kravet på betaling for ekstraarbejder.

 

Forfaldstid, betalingsfrist og forrentning

§ 37. 

Entreprenørens krav efter § 36 forfalder til betaling ved bygherrens modtagelse af anmodning om betaling og skal betales senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen.

Stk. 2. Entreprenørens tilgodehavende forrentes fra forfaldsdagen med rentelovens rentesats. Fristen i stk. 1 er løbedage.

 

 

Entreprenørens ret til at standse arbejdet

§ 38. 

Hvis bygherren ikke har betalt et forfaldent beløb ved betalingsfristens udløb, kan entreprenøren standse arbejdet efter skriftligt varsel på 3 arbejdsdage, dog er varslet 5 arbejdsdage, hvis bygherren er en offentlig bygherre eller en almen boligorganisation.

Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere straks standse arbejdet, hvis bygherren erklæres konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling, eller hvis bygherrens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være sådanne, at denne må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Det er en betingelse, at bygherren ikke har stillet betryggende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen. Hvis bygherren straks stiller sådan sikkerhed, skal entreprenøren genoptage arbejdet.

Stk. 3. Hvis entreprenøren kan standse arbejdet efter stk. 2, kan entreprenøren forlange, at bygherren straks stiller betryggende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen.

Paragraffen handler om entreprenørens muligheder, når bygherren ikke betaler til tiden. Entreprenøren har – efter et skriftligt varsel på 3 eller 5 arbejdsdage – ret til at standse arbejdet, hvis bygherren ikke betaler.

 

Entreprenøren skal være utrolig sikker på, at han har et tilgodehavende, på det tidspunkt hvor han standser arbejdet, idet det kan blive en dyr affære, hvis bygherren vælger at ophæve kontrakten på grund af at entreprenøren (uretmæssigt) har standset arbejdet.

 

AB 18 omtaler ikke hvad konsekvensen af at standse arbejdet er, men man må formode, at der kun er to muligheder:

1.     at bygherren betaler

2.     at bygherren ophæver og indkalder til en stadeforretning

Det er uhyre vigtigt, at entreprenøren afgiver det skriftlige varsel før han vælger at standse arbejdet.

 


Dom 43. Krav på erstatning ved antagelse af anden entreprenør til færdiggørelse af byggeri. TBB 2011.246

Entreprenøren standsede arbejdet på grund af uoverensstemmelser. Bygherren krævede ikke at entreprenøren færdiggjorde arbejdet, men satte anden entreprenør til at færdiggøre dette. Bygherren havde herefter ikke krav på den merudgift, der opstod herved.

 
Dom 67. Opgørelse af værdi af fuldført arbejde i forbindelse med arbejdsstandsning/ophævelse og ekstraarbejde uden skriftlig aftale. TBB 2014.315

Entreprenør standsede arbejdet, da han ikke modtog betaling. Voldgiftsretten fandt efterfølgende, at standsningen havde været uberettiget, og at bygherrens senere ophævelse af kontrakten var berettiget.

Der blev foretaget en beregning af værdien af arbejdet på det tidspunkt, hvor entreprenøren standsede arbejdet – og ikke på det senere tidspunkt, hvor bygherren ophævede kontrakten.

Entreprenøren fik betaling for arbejde frem til standsningsdagen med fradrag af de mangler, der var konstateret, og med fradrag af bygherrens ekstraomkostninger som følge af standsningen. Bygherren fik dog kun en meget begrænset del af disse omkostninger dækket (kr. 100.000 ud af kr. 450.000).

Entreprenør foretog forskellige ekstraarbejder uden aftalesedler, men kunne efterfølgende dokumentere, at der var indgået mundtlige aftaler om ekstraarbejder, hvorfor entreprenøren fik betaling herfor – også uden skriftlig aftale herom. Afgørelsen viser, at der er mulighed for at få betaling for ekstraarbejde, hvis der er god dokumentation for, at det er ekstraarbejde, og at bygherren har været klar over dette.

 
Dom 83. TBB 112015.623 Standsning af arbejdet og erstatning

Klassisk problemstilling om standsning. Entreprenøren bliver ikke betalt og standser efter korrekt varsel arbejdet. Bygherre ophæver kontrakt. Stadeopgørelse viser, at entreprenøren havde et forfaldent krav og bygherre kommer til at betale for udført arbejde og erstatning for ikke udført arbejde (12,49 % af restentreprisesummen, som voldgiftsretten finder ”absolut rimeligt”).

 

Dom 89. TBB2018.806 – VG2018.C-13714 – Arbejdsstandsning, ekstraarbejde og AB 92 § 27 

Sagen drejer sig om bl.a. bygherres ophævelse af entrepriseaftale.
BH havde afholdt udgifter til el og varme i byggeperioden, hvilket BH havde modregnet i faktura fra hovedentreprenøren. Det var derfor uberettiget, at hovedentreprenøren afbrød arbejdet med henvisning til en ubetalte faktura.
Da hovedentreprenøren herefter, til trods for opfordring fra bygherre, valgte ikke at genoptage arbejdet, var det berettiget, da bygherre hævede aftalen.
Voldgiftsretten fandt at hovedentreprenøren ikke kunne kræve de største poster for ekstraarbejde betalt, idet retten ikke fandt det tilstrækkeligt bevist, og idet byggemødereferater og projektmateriale der angiveligt kunne bevise, at det udførte var ekstraarbejdet, ikke blev fremlagt.
Voldgiftsretten fandt det ikke er tilstrækkeligt bevist, at der var forhold, der berettigede erstatning efter AB 92 § 27, ligesom entreprenøren uberettiget standsede arbejdet. Allerede af den grund tages kravet ikke til følge. 

E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse

Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse

§ 39. 

Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister, når arbejdets udførelse forsinkes som følge af:
a) ændringer i arbejdet, som kræves af bygherren, jf. § 23,
b) bygherrens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse,
c) krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade, hærværk eller tilsvarende forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og som entreprenøren ikke er herre over,
d) nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, eller
e) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens forhold.

Stk. 2. Entreprenøren skal søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.

Stk. 3. Hvis entreprenøren indser, at der vil indtræde forsinkelse, skal entreprenøren snarest muligt give skriftlig meddelelse til bygherren om det.

Stk. 4. Anser entreprenøren sig berettiget til forlængelse af en frist, skal entreprenøren snarest muligt give bygherren skriftlig meddelelse om den krævede tidsfristforlængelse og årsagen dertil. Bygherren skal svare i overensstemmelse med § 25, stk. 3.

Paragraffen handler om entreprenørens ret til tidsfristforlængelse. Paragraffen omhandler de situationer, hvor entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse. Det er vigtigt, at entreprenøren skriftligt meddeler bygherren det, så snart der opstår en situation, der giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse.

Vejrlig er ikke dårligt vejr. Vejrlig er usædvanlige vejrforhold eller forhold, som optræder i usædvanligt omfang. Erhvervs- og Byggestyrelsen har udarbejdet en vejledning om vinterbyggeri.


Dom 40. Ekstraarbejde og tidsfristforlængelse. Erstatning for mistet dækningsbidrag. TBB 2010.273

Ved forsinkelse gjorde entreprenøren gældende, at entreprisesummen var forhøjet med kr. 3.600.000 svarende til ca. 10% af den oprindelige entreprisesum, hvorfor entreprenøren ville have en tilsvarende tidsfristforlængelse. Det synspunkt tiltrådte voldgiftsretten ikke. Bygherren havde ophævet kontrakten med urette, og entreprenøren fik erstatning for mistet dækningsbidrag. Erstatningen blev dog alene sat til 8% af restentreprisesummen.

Dom 87. TBB2018.82 – U.2018.166H – TBB2018.527 – V2018.C-13525 – Skønsmæssigt beløb for byggetidsforlængelse 

Sagen drejede sig om et byggeri, der blev forsinket ca. 4 måneder og entreprenørens ret til erstatning eller godtgørelse.
Efter parternes forklaring fandtes det af Voldgiftsretten sandsynliggjort, at 15 dage af tidsfristforlængelserne skyldtes vejrlig, for hvilket der ikke kan kræves erstatning eller godtgørelse, jf. AB 92 § 27, stk. 3.
En væsentlig del af forsinkelserne fandtes dog også at skyldes bygherre. Erstatningen fastsattes skønsmæssigt til kr. 600.000 + moms.
Voldgiftsretten fandt endvidere, at bygherre havde krav i anledning af mangler på ca. kr. 170.000 og krav på fradrag for ikke leverede ydelser på ca. kr. 130.000, ligesom entreprenøren skulle godtgøre udgifterne til rådgiver.

 

 

 

 

Det er vigtigt, at man som entreprenør træffer aftale om tidsfristforlængelse i forbindelse med eventuelle ekstraarbejder hen ad vejen, og ikke først forsøger at gøre kravet gældende efterfølgende.

 

Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse

§ 40. 

Forsinkelse, som ikke giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende.

Stk. 2. Hvis der er fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, kan erstatningskrav for forsinkelse ikke rejses herudover.

Stk. 3. Skal dagbod beregnes som en brøkdel af entreprisesummen pr. dag, entreprenøren er forsinket, beregnes den af entreprisesummen uden moms pr. påbegyndt arbejdsdag. Dagbod beregnes for tiden, indtil entreprenøren har færdiggjort arbejdet og har færdigmeldt det, og forfalder til betaling på færdiggørelsestidspunktet ifølge entreprenørens færdigmelding.

Stk. 4. Overskridelse af en frist udløser alene krav på dagbod,

a) hvis fristen og dagboden klart fremgår af aftalen,
b) hvis der løbende er foretaget notering af overskridelsen af fristen, således som den måtte være ændret ved en fristforlængelse, og
c) hvis bygherren i rimelig tid efter, at bygherren er blevet bekendt med, at fristen vil blive overskredet, har meddelt, at bygherren vil kræve dagbod og fra hvilket tidspunkt.

Stk. 5. Dagbod for overskridelse af en anden frist end afleveringsfristen (mellemfrist) kan kun kræves, hvis fristen er fastsat for at sikre færdiggørelse af en aktivitet, der er afgørende for byggeprocessen eller andre væsentlige forhold.

Stk. 6. Er der ikke fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, opgøres bygherrens tab efter dansk rets almindelige regler.

 Paragraffen handler om forsinkelse og det erstatningskrav bygherren får ved entreprenørens forsinkelse, herunder dagbøder.

 

Det er ofte aftalt, at entreprenøren skal betale dagbod, hvis det aftalte afleveringstidspunkt overskrides. 

 

Dagbod udelukker anden erstatning (med mindre man som nogle få hovedentreprenører gør det – tager forbehold i vilkårene for at kræve erstatning ud over dagbøderne) 

 

En aftalt dagbod har for bygherren den fordel, at bygherren ikke behøver at dokumentere sit tab.   

 

Bygherren eller bygherrens rådgiver skal reklamere, så snart forsinkelse indtræder, og kravet om dagbøder skal fastholdes løbende (medtages i byggemødereferater). Entreprenøren skal protestere, hvis han er uenig i, at der påløber dagbøder – kunne for eksempel være, fordi der er krav om fristforlængelse på grund af ekstraarbejder eller andre entreprenørers forsinkelse.


Artikel 8. Dagbøder – reklamationspligt. TBB 199.167

En forudsætning for at en bygherre kan kræve dagbod er, at han reklamerer umiddelbart efter at forsinkelsen er opstået. Sker det ikke, kan bygherren – på trods af en klar overskridelse af tidsfristen for aflevering – miste retten til at forlange dagbøder.

 

På det tidspunkt, hvor bygherren mener, at den dagbodsudløsende forsinkelse indtræder, skal bygherren på utvetydig måde tilkendegive at dagbod vil blive krævet.


Dom 44. Opgangsbøder (forsinkelse) og udbudsmangler. TBB 2011.331

En entreprenør skulle renovere ejendomme med 87 opgange. Der var aftalt delaflevering med opgangsbøder, og selv om entreprenøren blev færdig med det samlede arbejde inden for den aftalte tidsramme, blev bygherren tilkendt opgangsbøder, idet formålet med disse var at sikre en hensigtsmæssig styring af det samlede byggeri.

Bygherrens udbudsmateriale havde ikke været fyldestgørende, idet der manglede forskellige oplysninger, hvilket medførte, at entreprenøren fik betaling for ekstraarbejde.


Dom 62. Dagbøder. TBB 2014.262

Bygherren krævede på flere bygherremøder dagbøder, men da afleveringsfristen senere blev udskudt, anerkendte voldgiftsretten kun krav, som var fremsat efter det udskudte afleveringstidspunkt.

Endvidere fandt voldgiftsretten, at der kun skulle betales dagbøder frem til færdigmeldingen og ikke frem til afleveringsforretningen, da byggeriet blev godkendt på afleveringsforretningen.

Afgørelsen understreger, at man skal være omhyggelig med dagbøder. Man skal gøre opmærksom på, at man må kræve disse fra det øjeblik over, hvor det bliver klart, at forsinkelse vil indtræffe, og man skal fastholde kravet og opgøre dette løbende (evt. i byggemødereferater). Tilsvarende er det vigtigt for en entreprenør vedholdende at protestere mod dagbøder, hvis entreprenøren ikke er enig i disse.


Dom 73. Dagbøder og afhjælpningsret. TBB 2015.126

I forbindelse med opførelse af et hus, var det aftalt, at arbejdet skulle være færdigt den 1. august, og der påløb dagbøder med kr. 5.000 om dagen herefter.

 

I slutningen af byggeperioden opstod der nogle forsinkelser grundet bygherreleverancer, som var forsinket, og man diskuterede en udskydelse af færdiggørelsestidspunktet til medio august. Herefter begyndte processen at ”sejle”. Der blev holdt nogle byggemøder, hvor man nævnte dagbøder, men der blev ikke fastsat nogen ny endelig frist, og der var ikke nogen konkret reklamation fra bygherrens side.

 

Selvom byggeriet blev afleveret mange måneder efter 1. august, blev bygherren således ikke tilkendt dagbøder. Afgørelsen er i tråd med andre afgørelser. Det er særdeles vigtigt, at man som bygherre gør indsigelse, så snart forsinkelsen indtræder, og at man vedholdende fastholder kravet om dagbøder – gerne med løbende opgørelse af disse.

 

I sagen var der på afleveringstidspunktet mangler på det udførte arbejde. Der blev gennemført syn og skøn retssag, og da bygherren ikke på noget tidspunkt havde sat frist for entreprenørens afhjælpning af manglerne, tillod Landsretten, at entreprenøren havde bevaret sin afhjælpningsret (mange år efter at arbejdet var udført). Landsretten henviser til, at 5-års-fristen i AB92 § 32 ikke var udløbet. Afgørelsen strækker afhjælpningsretten langt, og det må formodes, at entreprenøren ikke på noget tidspunkt har nægtet at udføre afhjælpning, da resultatet i så fald næppe var blevet det samme.


Dom 75. Varsling af dagbøder. TBB 2015.184

Endnu en dom som bekræfter, at bygherren først kan kræve dagbøder fra det tidspunkt, hvor disse er varslet behørigt, og at man ikke kan kræve dagbøder, efter at man har taget byggeriet i brug.


Dom 78. Dagbod, mangler, reklamation og passivitet. TBB 2015.327

I en større, kompleks sag om renovering af en jernbanelinje fastslog retten, at bygherren ikke var berettiget til dagbøder, dels fordi entreprenøren ikke var ansvarlig for forsinkelsen, men retten tilføjede, at kravet først var fremsat mere end et år og tre måneder efter afleveringen, og at det allerede derfor var bortfaldet.

Tilsvarende gjaldt det for mangler, at bygherrens krav på erstatning vedrørende overgravede kabler var bortfaldet ved passivitet. Dommen er en bekræftelse på, at bygherren skal reklamere, så snart dagbodsudløsende forsinkelse foreligger, og at bygherren skal reklamere, så snart bygherren bliver opmærksom på mangler/erstatningskrav (som herved overgravede kabler).

 

Dom 91. TBB2018.903 – VG2018.C-14477 – Entreprenør ikke berettiget til dagbøder 

Sagen drejer sig om, hvorvidt en hovedentreprenør var berettiget til dagbøder.
Voldgiftsretten fandt ikke, at underentreprenørens manglende overholdelse af arbejdstidsplanen kunne begrunde krav på dagbøder forud for d. 13. januar, der ifølge aftalegrundlaget var rettelig afleveringstermin.
Arbejdet måtte endvidere anses for afsluttet d. 26. januar, da der ikke på dette tidspunkt forelå væsentlig uafsluttede forhold eller mangler, der kunne begrunde et fortsat forsinkelsesansvar.
Da der ikke var fremsat behørigt krav om dagbod i perioden fra den indtrufne forsinkelse til afslutningen af arbejdet, kunne hovedentreprenøren ikke gøre noget dagbodskrav gældende.

 

Forcering

§ 41.

Entreprenøren kan kræve betaling for forcering,

a) hvis entreprenøren har udført forceringen i henhold til en aftale med bygherren, eller
b) hvis bygherren med urette gør gældende, at entreprenøren er i ansvarspådragende forsinkelse, og entreprenøren udfører forceringen for at sikre sig imod dette.

Stk. 2. Anser entreprenøren sig for berettiget til betaling for forcering efter stk. 1, litra b, skal entreprenøren – inden denne begynder forceringen – skriftligt meddele bygherren dette. Entreprenørens krav på betaling som følge af forceringen skal nedsættes, hvis det må anses for urimeligt.

 

Bygherrens ret til tidsfristforlængelse

§ 42. 

Bygherren har ret til forlængelse af tidsfrister, når arbejdet forsinkes som følge af

a) ændringer i arbejdet, som kræves af bygherren, jf. § 23,
b) krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade, hærværk eller tilsvarende forhold, der opstår uden bygherrens eller anden entreprenørs skyld, og som bygherren eller anden entreprenør ikke er herre over,
c) nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, herunder anden entreprenørs arbejde, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, eller
d) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes bygherrens eller anden entreprenørs egne forhold.

Stk. 2. Bygherren skal søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.

Stk. 3. Hvis bygherren indser, at der vil indtræde forsinkelse, skal bygherren snarest muligt give skriftlig meddelelse til entreprenøren om det.

Stk. 4. Anser bygherren sig berettiget til forlængelse af en frist, skal bygherren snarest muligt give entreprenøren skriftlig meddelelse om den krævede tidsfristforlængelse og årsagen dertil. Entreprenøren skal svare i overensstemmelse med § 25, stk. 3.

Bygherrens ret til tidsfristforlængelse.

Bygherren skal underrette entreprenøren snarest muligt ved tidsfrist forlængelse, som skyldes bygherrens forhold.

 

Bygherrens hæftelse ved forsinkelse

§ 43. 

Hvis forsinkelsen skyldes

a) bygherrens forhold, og bygherren har udvist fejl eller forsømmelse, eller
b) anden entreprenørs ansvarspådragende forsinkelse, jf. § 40, stk. 1, eller anden aftaleparts ansvarspådragende forsinkelse,

skal bygherren betale entreprenøren erstatning for det lidte tab.

Stk. 2. Hvis forsinkelsen skyldes

a) bygherrens forhold, uden at bygherren har udvist fejl eller forsømmelse, og uden at forholdet er omfattet af stk. 3,
b) anden entreprenørs forsinkelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 1 eller 3,
c) ændringer i arbejdet, som kræves af bygherren, jf. § 23, eller
d) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes bygherrens eller anden entreprenørs forhold,

skal bygherren betale entreprenøren erstatning for det tab, entreprenøren lider ved forsinkelsen, bortset fra den fortjeneste, entreprenøren mister ved ikke at kunne udføre andre arbejder i forsinkelsesperioden, og lignende videregående tab.

Stk. 3. Hvis forsinkelsen skyldes

a) krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade, hærværk eller tilsvarende forhold, der opstår uden bygherrens eller anden entreprenørs skyld, og som bygherren eller anden entreprenør ikke er herre over, eller
b) nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker entreprenørens eller anden entreprenørs arbejde, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn,

har entreprenøren ikke ret til erstatning.

Paragraffen vedrører bygherrens pligt til at betale erstatning, hvis bygherren er skyld i forsinkelse.

Efter Stk. 1 har entreprenøren krav på erstatning.

 

Såfremt forsinkelsen skyldes forhold som nævnte i Stk. 2, har entreprenøren ret til godtgørelse.

Forskellen på erstatning og godtgørelse er, at godtgørelse ikke omfatter mistet fortjeneste på andre opgaver og lignende.


Dom 15. Stilstandsomkostninger. TBB 2003.175

Bygherren var skyld i, at arbejdet ikke kunne gennemføres på det forudsatte tidspunkt, og entreprenøren rejste krav om stilstandsomkostninger som tabt funktionærtid i forbindelse med arbejdets standsning på kr. 48.000.

 

Voldgiftsretten tiltrådte, at der var tale om en standsning, som entreprenøren ikke har ansvaret for, og at bygherren derfor skulle godtgøre entreprenøren dennes tab. Tabet blev fastsat skønsmæssigt til kr. 15.000. Dommen er udtryk for, at man som entreprenør har en udstrakt forpligtelse til at sørge for, at ens medarbejdere udfører andet arbejde, hvis en opgave ikke kan udføres som planlagt.

 

 

 

F. Aflevering

Førgennemgang

§ 44. 

Bygherren skal skriftligt og med rimeligt varsel indkalde til en gennemgang af arbejdet i rimelig tid inden den aftalte aflevering (førgennemgang) samlet eller opdelt i sektioner eller entrepriser. Hvis bygherren ikke gør det, kan entreprenøren indkalde til førgennemgangen.

Stk. 2. Ved førgennemgangen udfærdiger bygherren en protokol med angivelse af de påpegede forhold og entreprenørens eventuelle bemærkninger.

Stk. 3. Den omstændighed, at bygherren ikke har påpeget et forhold ved førgennemgangen, afskærer ikke bygherren fra senere at påtale det som en mangel.

Stk. 4. Hvis entreprenøren ikke har givet møde ved førgennemgangen, kan den gennemføres uden entreprenørens medvirken. Bygherren skal da snarest muligt sende protokollen til entreprenøren.

Førgennemgang er nyt i AB 18, men har givetvis været anvendt i rigtig mange byggesager. Det er praktisk for begge parter at kunne afstemme forventningerne, således at selve afleveringsforretningen mere bliver en registrering af, at man har fået afklaret de forhold, som blev diskuteret på førgennemgangen.

 

 

Afleveringsforretning

§ 45.

Umiddelbart inden arbejdets færdiggørelse skal entreprenøren give bygherren skriftlig meddelelse om tidspunktet for færdiggørelsen (færdigmelding). Bygherren indkalder derefter entreprenøren til en afleveringsforretning, der skal finde sted senest 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt, jf. dog stk. 5. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder tillige for arbejde, der efter aftale med bygherren er udskudt til senere aflevering.

Stk. 2. Arbejdet anses for afleveret til bygherren, når afleveringsforretning har fundet sted, medmindre der ved denne er påvist væsentlige mangler, herunder forhold, der hindrer ibrugtagning i væsentligt omfang. Er dette tilfældet, afholdes ny afleveringsforretning, når entreprenøren har givet bygherren skriftlig meddelelse om, at manglerne er afhjulpet, jf. stk. 1.

Stk. 3. Indkalder bygherren ikke som anført i stk. 1 til afleveringsforretning, anses arbejdet for afleveret 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt for færdiggørelse. Tilsvarende gælder for ny afleveringsforretning som nævnt i stk. 2, 2. pkt. Kapitel C. AB 18 48

Stk. 4. Omfatter arbejdet flere entrepriser, skal samtlige entrepriser være færdiggjort, før bygherren skal indkalde til afleveringsforretning. Det kan dog være aftalt eller fremgå af omstændighederne, at entrepriser eller dele af disse skal afleveres på forskellige tidspunkter, eller at byggeafsnit afleveres hver for sig (etapevis aflevering).

Stk. 5. Ved anlægsarbejder, der ikke udføres i tilslutning til byggearbejder, afleveres de enkelte entrepriser særskilt, medmindre andet er aftalt eller fremgår af omstændighederne.

Paragraffen er en vigtig bestemmelse, som omhandler afleveringsforretningen.

Afleveringsforretningen er vigtig, fordi risikoen for det samlede projekt ved afleveringsforretningen overgår fra entreprenøren til bygherren, fordi afleveringsforretningen udløser nedskrivning af garanti og fordi afleveringsforretningen til det tidspunkt hvor det konstateres, om det udførte arbejde er i overensstemmelse med kontrakten (om der er mangler/ikke mangler).

 

Entreprenøren skal give bygherren besked, om at arbejdet er færdigt eller er ved at blive færdigt. Bygherren skal indkalde til afleveringsforretning. På afleveringsforretningen konstateres det, i hvilket omfang der er mangler. Hvis der alene er mindre mangler, anses arbejdet for at være afleveret. Afleveringstidspunktet betyder, at risikoen for bygningen overgår til ejer, og entreprenørens 5-års mangel afhjælpningsperiode starter fra tidspunktet for afleveringsforretningen. Hvis der er så store mangler, at arbejdet ikke kan afleveres (reelt hvis bygningen ikke kan tages i brug til den forudsatte brug), er afleveringen ikke gennemført. Entreprenøren må så færdiggøre arbejdet og igen meddele bygherren, når arbejdet er afsluttet, således at bygherren kan indkalde til en ny afleveringsforretning.

Hvis bygherren ikke indkalder til afleveringsforretning, så har afleveringen fundet sted 10 arbejdsdage efter færdigmeldingen.

 

Afleveringsforretningen kan gennemføres selvom kun den ene part deltager i mødet, hvis dette er indkaldt korrekt.


Dom 36. Manglende afleveringsforretning. TBB 2009.279

Entreprenør afslutter arbejde, hvor bygherre gør gældende, at der er mangler. Entreprenøren indkalder aldrig til en afleveringsforretning og reagerer ikke da bygherren truer med at lade manglerne udbedre af andre håndværkere.

Bygherre får tilkendt omkostninger til andre håndværkere og driftstabserstatning, idet retten lægger til grund, at det er entreprenørens risiko, at der ikke bliver gennemført afleveringsforretning.

 

 

 

Afleveringsprotokol

§ 46. 

Ved afleveringsforretningen udfærdiger bygherren en afleveringsprotokol. I protokollen anføres de mangler og eventuelle andre forhold, bygherren har påpeget, samt entreprenørens bemærkninger. Aftaler om afhjælpning, herunder måde og frist samt tidspunkt for gennemgang af afhjælpning, jf. § 48, stk. 2, skal tilføres protokollen. Parternes stillingtagen til, om arbejdet er afleveret, skal fremgå af protokollen. Protokollen skal underskrives af bygherren og entreprenøren.

Stk. 2. Hvis en part ikke har givet møde ved afleveringsforretningen, kan den gennemføres uden dennes medvirken. Den mødende part skal da snarest muligt sende protokollen til den fraværende.

G. Mangler

Mangelbegreb

§ 47. 

Er arbejdet ikke udført i overensstemmelse med § 12, stk. 1 og 2, foreligger der en mangel.

Stk. 2. Hvis materialer ikke er i overensstemmelse med kravene i § 12, stk. 1 og 2, foreligger der en mangel. Det gælder dog ikke,

a) når entreprenøren i tilfælde af frit materialevalg godtgør, at kontraktmæssigt materiale ikke findes eller ikke kan skaffes på grund af krig, indførselsforbud eller lignende, eller
b) når bygherren har krævet anvendelse af et bestemt eller tilsvarende materiale, og entreprenøren godtgør, at muligheden for at fremskaffe dette i kontraktmæssig stand må anses for udelukket ved forhold, som entreprenøren ikke burde have taget i betragtning ved aftalens indgåelse.

I disse tilfælde skal entreprenøren snarest muligt give meddelelse til bygherren om hindringerne, jf. § 26.

Stk. 3. Hvis materialet ikke er egnet til det formål, det er anvendt til, foreligger der dog ikke en mangel,

a) når entreprenøren i tilfælde af frit materialevalg godtgør, at materialet efter byggetidens viden blev anset som egnet, eller
b) når bygherren har krævet anvendelse af et bestemt eller tilsvarende materiale, og entreprenøren har anvendt det foreskrevne materiale.

Stk. 4. Arbejdet skal i alle tilfælde have de egenskaber, som er tilsikret ifølge aftalen.

Stk. 5. Hvis nogle materialer skal leveres med en garanti med forpligtelser, der rækker videre end den almindelige mangelhæftelse efter disse almindelige betingelser, er entreprenøren alene forpligtet deraf, i det omfang det er muligt for entreprenøren at købe materialerne med den krævede garanti, og leverandøren vedstår og opfylder garantien. Hvis entreprenøren konstaterer, at materialerne ved væsentlige leverancer ikke kan købes med garantien, skal entreprenøren snarest muligt give bygherren meddelelse derom.

Stk. 6. Afleveringstidspunktet er afgørende for, om arbejdet lider af mangler, hvad enten disse på dette tidspunkt er synlige eller skjulte.

 Mangelsbegrebet defineres her:

1)     Ikke som aftalt

2)     Ikke fagmæssigt korrekt (norm)

3)     Ikke som anvist (§ 15)

4)     Ikke leveret (minder om 1)

5)     Materiale ikke som aftalt

6)     Ikke af sædvanlig god kvalitet

Relevant tidspunkt for konstatering: på afleveringstidspunktet.

Hvis bygherren under byggeriet vurderer, at arbejdet ikke er konditionsmæssigt, har bygherren mulighed for at gøre indsigelse på et tidligere tidspunkt (se § 40, stk. 3).

NB! Mangler er et juridisk begreb. Vi taler om en mangel, når det udførte arbejde/ de anvendte materialer ikke er i overensstemmelse med det aftalte. Tidspunkt: Det er først ved afleveringen, det kan konstateres, om der er mangler. Imidlertid har bygherren en mulighed for at standse arbejdet på et tidligere tidspunkt efter § 11, stk. 4 og § 40, stk. 3. Det fremgår af § 31, at entreprenøren har både ret og pligt til at udbedre evt. mangler. Det er farligt for en entreprenør at nægte afhjælpning, hvis et senere syn og skøn viser, at der er mangler. Situationen kan være, at bygherren siger, at der er mangler, og at entreprenøren afviser dette.   Entreprenøren tilbyder herefter at foretage afhjælpning, hvis et syn og skøn bekræfter, at der er mangler. I den situation risikerer entreprenøren næppe, at bygherren hæver aftalen. Det er også farligt for en bygherre at nægte entreprenøren afhælpnings-ret.


Dom 21. Mangler – flere ansvarlige. KFE 06.171

En entreprenør, som skulle anlægge nogle tennisbaner, vibrerede disse i stedet for at tromle dem, hvilket medførte, at vandet ikke kunne sive ned gennem banerne. Retten fandt, at entreprenøren havde begået fejl ved ikke at anvende tromle, som beskrevet i aftalegrundlaget, men fandt samtidig, at der skulle have været en nøjere beskrivelse af komprimeringsgrad i udbudsmaterialet, og at bygherrens tilsyn skulle have konstateret, at der blev anvendt vibrator i stedet for tromle.


Dom 25. Rådgiveransvar – forurening. KFE 06.227

En ingeniør skulle foretage en forureningsundersøgelse af en grund og konstaterede, at grunden var forurenet, og at jorden måtte klassificeres som klasse 4 jord. Ingeniøren undlod at foretage en afgrænsning af den fundne forurening, men afgav alligevel en erklæring om omfanget, som senere viste sig at være forkert.

Ingeniøren havde ansvar for ikke at udføre de nødvendige undersøgelser, men bygherren havde et selvstændigt ansvar for ikke at stille yderligere spørgsmål vedrørende den konstaterede forurening, og ansvaret blev således delt med 50 procent til ingeniøren og 50 procent til bygherren.

Hvis det havde været en totalentreprise ville entreprenøren med stor sandsynlighed være blevet dømt til at bære det fulde ansvar.

Dom 38
Dom 38. Dækning af omkostninger til rådgiver og advokat. TBB 2010.271

I en sag vedrørende mangler tilkendte retten ikke bygherren omkostninger til teknisk rådgivning og advokat ”efter fast praksis”.

Dom 47
Dom 47.  Hovedentreprenør kunne ikke rejse krav mod underentreprenør, idet bygherren havde godkendt arbejdet. U.2011.3184H

Retten fandt, at hovedentreprenøren i en situation, hvor bygherren havde anerkendt arbejdet og betalt for dette ikke kunne rejse krav mod underentreprenøren for mangler, idet underentreprenøren var afskåret fra at afhjælpe mangler og idet hovedentreprenøren ikke havde lidt tab.

Dom 51
Dom 51. Projektfejl og udførelsesfejl. TBB 2012.552

Ved syn og skøn konstateredes det, at der var mangler ved kloakering. Der var dels tale om projektfejl og dels tale om udførelsesfejl. Entreprenøren blev dømt til at betale hele udbedringsbeløbet, medens rådgiveren, fordi ABR89 var vedtaget, kun kom til at betale den andel, der svarede til hans fejl, som voldgiftsretten fastsatte til 50%. Hvis begge parter er solvente, vil en sådan afgørelse betyde, at hver part kommer til at betale halvdelen. Hvis rådgiveren ikke er solvent, kommer entreprenøren til at betale hele beløbet. Hvis entreprenøren ikke er solvent, får bygherren kun halvdelen af beløbet (fra rådgiveren).

 

 

Mangler påvist ved afleveringen

§ 48. 

Entreprenøren har pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises ved afleveringen.

Stk. 2. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist for afhjælpning af påviste mangler under hensyn til manglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt. Bygherren skal desuden fastsætte et tidspunkt for gennemgang af afhjælpningen under hensyntagen til, hvornår hovedparten af manglerne forventes at være afhjulpet. Hvis manglerne først afhjælpes efter afhjælpningsgennemgangen, skal entreprenøren give skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet.

Stk. 3. Ved afhjælpningsgennemgangen udfærdiger bygherren en afhjælpningsprotokol, hvori bygherren anfører sin stillingtagen til, om manglerne er afhjulpet, tillige med entreprenørens eventuelle bemærkninger. Hvis en part ikke giver møde ved afhjælpningsgennemgangen, kan den gennemføres uden dennes medvirken. Den mødende part skal da snarest muligt sende protokollen til den fraværende.

 ***

Mangler påvist efter afleveringen

§ 49. 

Entreprenøren har i 5 år efter afleveringen pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises efter afleveringen.

Stk. 2. Bygherren kan kun påberåbe sig sådanne mangler, hvis entreprenøren har fået skriftlig meddelelse herom inden rimelig tid efter, at manglerne er eller burde være opdaget. Dette gælder dog ikke, hvis entreprenøren har gjort sig skyldig i et groft uforsvarligt forhold.

Stk. 3. Bygherren skal skriftligt meddele entreprenøren en frist til afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes under hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt. Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet. Entreprenøren kan udskyde afhjælpning af en mangel til foretagelse sammen med afhjælpning af eventuelle mangler, konstateret ved 1-års eftersynet, forudsat at manglen ikke forværres ved det, og udskydelsen ikke medfører ulempe for bygherren.

 Pligt til at afhjælpe mangler!

Entreprenøren har pligt og ret.

Bygherren fastsætter frist (skriftligt).

Entrprenøren skal meddele hvornår han er færdig (skriftligt).

Derefter – hvis fortsat mangler – Bygherren skal inden for 10 dage meddele, hvilke mangler der stadig påberåbes.

Hvis ikke straks-afhjælpning:

a)     Lade andre udføre arbejdet

b)     Kræve afslag i entreprise-sum

Dom 17
Dom 17. Tilsynsfejl – flere rådgivere. KFE 04.031

Entreprenøren havde udført 78 gavle i strid med Murefagets Byggeblad nr. 33, der var en del af udbudsmaterialet. Tilsynet havde ikke konstateret problemer med de 78 gavle. Entreprenør og tilsyn blev solidarisk ansvarlige for fejlene, men i det indbyrdes forhold, skulle entreprenøren bærer risikoen alene (tilsynet skulle således ikke betale noget).

Afgørelsen er udtryk for, at bygherren har kontraheret med såvel entreprenør som med tilsynsførende, som derfor begge har et ansvar over for bygherren, men at selve fejlen er begået af entreprenøren, hvorfor han skal bære det fulde ansvar i det indbyrdes forhold.

Dom 39
Dom 39. Mistet afhjælpningsret. TBB 2010.279

Voldgiftsretten fandt, at entreprenøren, som ikke i forbindelse med færdigmeldingen, hvor der var konstateret mangler, tilbød afhjælpning, mistede afhjælpningsretten ved at anmode om, at der først skulle tages stilling til denne efter at syn og skøn havde været gennemført.

Dom 48
Dom 48. Fortabelse af afhjælpningsret. 

Ved konstatering af mangler krævede entreprenøren – for at foretage afhjælpning – at bygherren underskrev en mangelliste. Dette nægtede bygherren (som ikke var enig i listen). Herefter mistede entreprenøren afhjælpningsretten, idet entreprenøren ikke havde været berettiget til at betinge afhjælpning af underskriften.

Dom 78
Dom 78. Dagbod, mangler, reklamation og passivitet. TBB 2015.327

I en større, kompleks sag om renovering af en jernbanelinje fastslog retten, at bygherren ikke var berettiget til dagbøder, dels fordi entreprenøren ikke var ansvarlig for forsinkelsen, men retten tilføjede, at kravet først var fremsat mere end et år og tre måneder efter afleveringen, og at det allerede derfor var bortfaldet.

Tilsvarende gjaldt det for mangler, at bygherrens krav på erstatning vedrørende overgravede kabler var bortfaldet ved passivitet. Dommen er en bekræftelse på, at bygherren skal reklamere, så snart dagbodsudløsende forsinkelse foreligger, og at bygherren skal reklamere, så snart bygherren bliver opmærksom på mangler/erstatningskrav (som herved overgravede kabler).

Dom 79
Dom 79. Entreprenøren havde mistet afhjælpningsretten. Utrykt afgørelse.

Entreprenør lægger nyt tag på større ejendom. Inden 1-års gennemgangen begynder rygninger og grater at forvitre. Arkitekt og entreprenør enes om at gennemføre syn og skøn (uformelt) men kan ikke blive enige om hvis ansvar det er, at mørtlen falder af.

Bygherre anmoder arkitekt og entreprenør om at udbedre manglerne. Entreprenør afviser ansvar for mangler og bygherre gennemfører syn og skøn, som entydigt peger på entreprenørfejl. Samtidig med at skønsforretningen indledes tilbyder entreprenøren at afhjælpe, hvilket bygherre afviser.

Retten tilkendegiver, at entreprenøren har mistet sin afhjælpningsret ved ikke at tilbyde afhjælpning på et tidligere tidspunkt og entreprenøren kommer til at betale det beløb, skønsmanden har vurderet at det koster at afhjælpe.

Selv om entreprenøren var uenig i at han var ansvarlig for problemerne, skulle han have tilbudt afhjælpning og taget forbehold om at kræve betaling, hvis et syn og skøn måtte vise, at han ikke var ansvarlig.

Afgørelsen bekræfter mange andre afgørelser: Det er yderst farligt at nægte afhjælpning, når bygherre kræver det.

 

 

Bortfald af entreprenørens afhjælpningsret

§ 50. 

Hvis bygherren ved afhjælpningsgennemgangen eller i øvrigt efter udløbet af en frist for afhjælpning, – eller efter at have modtaget entreprenørens meddelelse om, at afhjælpning har fundet sted – finder, at manglerne ikke er afhjulpet, skal bygherren inden 10 arbejdsdage skriftligt meddele entreprenøren, hvilke mangler der stadig påberåbes.

Stk. 2. Bygherren har herefter ret til at lade de påberåbte mangler udbedre for entreprenørens regning (udbedringsgodtgørelse) eller til afslag i entreprisesummen. Hvis entreprenøren har søgt at afhjælpe alle de tidligere påberåbte mangler, og de mangler, der fortsat påberåbes, kun udgør en mindre del deraf, er entreprenøren dog, uanset 1. pkt., berettiget til at afhjælpe disse, hvis afhjælpningen iværksættes straks efter bygherrens meddelelse efter stk. 1.

 Offergrænse.

Afhjælpningspligt kan bortfalde, hvis afhjælpning er forbundet med uforholdsmæssige store udgifter.

Ret til afslag bortfalder ikke !!!

 

Bortfald af entreprenørens afhjælpningspligt

§ 51.

Entreprenørens afhjælpningspligt og bygherrens adgang til at foretage udbedring for entreprenørens regning, jf. §§ 48-50, bortfalder, hvis afhjælpning er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter. Ved bedømmelsen heraf skal der tages hensyn til bygherrens interesse i, at aftalen opfyldes. Bygherren bevarer i alle tilfælde retten til afslag, jf. § 52.

 ***

Afslag i entreprisesummen

§ 52. 

Afhjælper entreprenøren ikke mangler som anført i §§ 48-50, kan bygherren – i stedet for at lade manglerne udbedre for entreprenørens regning – kræve afslag i entreprisesummen. Bygherren har endvidere ret til afslag i entreprisesummen, hvis afhjælpning er umulig eller vil medføre betydelig gene og i tilfældene nævnt i § 51.

Stk. 2. Afslaget beregnes som udgangspunkt som det beløb, det ville have kostet at udbedre manglerne.

Stk. 3. Hvis afhjælpning af mangler er umulig, og i tilfældene nævnt i § 51, fastsættes afslaget skønsmæssigt.

 Paragraffen handler om entreprenøren erstatningsansvar, hvis mangler ved det udførte arbejde skyldes fejl eller forsømmelser fra entreprenørens side eller hvis der er givet garanti fra entreprenørens side.

Hvis man er erstatningsansvarlig, vil man normalt være ansvarlig for skadelidtes samlede tab, herunder indirekte tabsom fx driftstab, avancetab og lignende.

§ 35 begrænser imidlertid entreprenørens tab, således at det alene er direkte tab, entreprenøren er ansvarlig for, og disse tab skulle entreprenøren gerne være forsikret imod jf. § 8, stk. 3.

Entreprenørens ansvar for følgeskader og indirekte tab

§ 53.

Entreprenøren er erstatningsansvarlig for tab, der er en følge af mangler ved arbejdet, hvis manglerne skyldes fejl eller forsømmelse fra entreprenørens side, eller hvis manglerne angår egenskaber, som ifølge aftalen må anses for tilsikret.

Stk. 2. Entreprenøren er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

 Paragraffen handler om entreprenøren erstatningsansvar, hvis mangler ved det udførte arbejde skyldes fejl eller forsømmelser fra entreprenørens side eller hvis der er givet garanti fra entreprenørens side.

Hvis man er erstatningsansvarlig, vil man normalt være ansvarlig for skadelidtes samlede tab, herunder indirekte tabsom fx driftstab, avancetab og lignende.

§ 35 begrænser imidlertid entreprenørens tab, således at det alene er direkte tab, entreprenøren er ansvarlig for, og disse tab skulle entreprenøren gerne være forsikret imod jf. § 8, stk. 3.

 

Entreprenørens produktansvar

§ 54.

Entreprenørens erstatningsansvar for skader, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, der indgår i bygge- og anlægsarbejdet (produktansvar), er begrænset til dækningen ifølge den tegnede produktansvarsforsikring, jf. § 11, stk. 3. Stk. 2. Entreprenøren er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab, som følge af en skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der indgår i bygge- og anlægsarbejdet.

 Ny ***

 

Mangelansvarets ophør

§ 55. 

Bygherrens krav mod entreprenøren som følge af mangler skal fremsættes senest 5 år efter arbejdets aflevering. Efter dette tidspunkt kan bygherren ikke rejse krav mod entreprenøren.

Stk. 2. Hvis entreprenøren har afhjulpet mangler, som bygherren har reklameret over, løber der en ny frist efter stk. 1 for fremsættelse af krav som følge af manglerne, således at fristen løber fra afslutningen af afhjælpningen, men ikke længere end til 3 år efter udløbet af den oprindelige 5-års frist.

Stk. 3. Hvis bygherrens krav mod entreprenøren som følge af mangler angår løsøregenstande og inventar, som ikke er særligt tilpasset eller fast monteret, forkortes fristen i stk. 1 til 2 år.

Stk. 4. Bygherrens krav efter stk. 1-3 bevares, uanset stk. 1-3, for mangler, hvor

a) entreprenøren har påtaget sig at indestå i længere tid,
b) det ved afleveringen konstateres, at aftalt 
kvalitetssikring har svigtet væsentligt, eller
c) der foreligger et groft uforsvarligt forhold fra entreprenørens side.

 

 Paragraffen bestemmer, at entreprenøren hæfter i 5 år – og ikke længere.

Imidlertid fremgår det af forældelsesloven, at forbrugere er beskyttet i en længere periode, idet forbrugere er beskyttede i 3 år fra det tidspunkt, hvor manglen bliver opdaget, dog maksimalt i 10 år efter afleveringsforretningen.

Det kan give problemer i forholdet mellem en entreprenør og en underentreprenør, hvor der alene gælder 5-års fristen i § 36.

Såfremt en entreprenør derfor bygger for en privat bygherre, er det vigtigt, at entreprenøren sikrer sig, at det aftales med underentreprenørerne, at de hæfter på samme måde som entreprenøren hæfter over for forbrugeren.

Undtagelserne fra den 5-årige hæftelse er i øvrigt, at der er aftalt en længere periode eller at der foreligger et groft uansvarligt forhold fra entreprenørens side, hvilket sjældent vil forekomme.

Endvidere er der en bestemmelse om, at ansvarsperioden kan være længere, hvis det ved afleveringen konstateres, at aftalt kvalitetssikring har svigtet væsentligt. Det er lidt vanskeligt at forestille sig, hvorledes denne bestemmelse kan anvendes i praksis.

Dom 26
Dom 26. Rådgiveransvar – forældelse. KFE 06.229

Fem år efter at et arbejde var udført konstaterede bygherren, at der opstod fugtskader i en konstruktion.

Syn og skøn viste, at der var fejl i arkitektens projektering, men da der var forløbet mere end fem år, og da retten lagde til grund, at der ikke var udvist grov uagtsomhed, bestemte retten, at kravet mod arkitekten var forældet.

Dom 27
Dom 27. Mangler – forældelse – reklamation. KFE 06.232

Et tag blev fornyet i 1997. I 2002 – inden der var gået fem år – konstaterede bygherren, at der var problemer med taget og tilkaldte rådgiveren, som herefter hjalp med at præcisere manglerne over for entreprenøren.

Selvom om manglerne sandsynligvis havde været til stede både ved aflevering og ved 1-års-gennemgangen, er kravet ikke forældet, idet bygherren ikke havde haft mulighed for at konstatere manglerne tidligere.

Bygherrens krav over for arkitekten var imidlertid forældet, idet dette ikke var gjort gældende inden 5-års-fristen. Det forhold, at arkitekten blev tilkaldt for at hjælpe med at rejse krav mod entreprenøren var ikke tilstrækkelig klar reklamation over for arkitekten til at afbryde forældelsen.

 

 

H. 1- og 5-års eftersyn

1-års eftersyn

§ 56. 

Bygherren indkalder entreprenøren til et eftersyn af arbejdet, som skal finde sted senest 1 år efter afleveringen.

5-års eftersyn

§ 57.

Bygherren indkalder entreprenøren til et afsluttende eftersyn af arbejdet, som skal finde sted senest 30 arbejdsdage før 5 år efter afleveringen.

Stk. 2. Har bygherren ikke indkaldt som nævnt i stk. 1, kan entreprenøren skriftligt indkalde bygherren til eftersynet med et varsel på mindst 10 arbejdsdage.

 Det er bygherren, som indkalder til både 1-års og 5-års eftersyn. 1-års eftersynet skal der indkaldes til senest et år efter afleveringsforretningen.

§ 38

Det er ligeledes bygherren, som indkalder til 5-års gennemgangen, som reelt skal finde sted senest 4 år og 10½ måned efter aflevering, idet 30 arbejdsdage svarer til 6 uger. Der skal indkaldes minimum 3 uger tidligere, hvilket vil sige, at indkaldelsen skal finde sted senest 4 år og 9 ¾ måned efter afleveringsforretningen.

Da bygherren reelt kan gøre mangler gældende frem til den allersidste dag, er det vigtigt, at man har underentreprenørerne med til 5-års gennemgangen, idet eventuelle krav over for disse skal fremsættes senest samtidig med bygherrens krav, hvis disse fremkommer på sidste dag.

Fælles regler for eftersyn

§ 58. 

Indkaldelse til eftersyn ifølge § 56 og § 57, stk. 1, skal være skriftlig og ske med et varsel på højst 60 og mindst 15 – ved hovedentreprise dog mindst 20 – arbejdsdage.

Stk. 2. Ved eftersynet udfærdiger bygherren en eftersynsprotokol, hvori bygherren anfører de mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold, denne har påpeget, tillige med entreprenørens eventuelle bemærkninger og eventuelle aftaler om afhjælpning, herunder måde og frist.

Stk. 3. Hvis en part ikke har givet møde ved eftersynet, kan den mødende part gennemføre det uden den fraværendes medvirken og skal da snarest muligt sende protokollen til den fraværende.

 Det gælder for både 1-års og 5-års eftersynet, at der skal udarbejdes en protokol, som parterne underskriver.

 

I. Ophævelse

Bygherrens hæveret

§ 59.

Bygherren kan efter skriftligt påkrav hæve entrepriseaftalen helt eller delvist,

a) hvis der foreligger en væsentlig ansvarspådragende forsinkelse fra entreprenørens side med hensyn til arbejdets udførelse, og forsinkelsen medfører betydelige ulemper for bygherren,
b) hvis der i øvrigt foreligger væsentlig forsinkelse fra entreprenørens side med hensyn til forhold af afgørende betydning for bygherren,
c) hvis det udførte arbejde er af en sådan kvalitet, at bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke vil være i stand til at fuldføre arbejdet uden væsentlige mangler, eller
d) hvis der i øvrigt foreligger væsentlig misligholdelse fra entreprenørens side med hensyn til forhold af afgørende betydning for bygherren.

Stk. 2. Bygherren kan efter skriftligt påkrav forlange, at en underentreprenør eller en leverandør fratages henholdsvis udførelse af arbejde og levering af materialer, såfremt denne væsentligt har tilsidesat gældende regler eller aftalte vilkår om samfundsansvar, herunder regler om sikkerhed og arbejdsmiljø. Under samme betingelser kan bygherren bortvise enkeltpersoner fra byggepladsen.

 Paragraffen handler om bygherren ret til at ophæve kontrakten.

Det er meget vigtigt, at bygherren er opmærksom på, at ophævelse først kan finde sted, efter at der er afgivet skriftligt påkrav til entreprenøren. Det gælder også i de situationer, hvor det forekommer helt evident, at der foreligger en grund, som vil give bygherren ret til at ophæve kontrakten.

De væsentligste grunde til, at en bygherre kan ophæve kontrakten er følgende:

1.     Væsentlig forsinkelse (betydelig ulempe for bygherren)

2.     Ringe kvalitet (kan ikke færdiggøres uden væsentlige mangler)

Generelt, man kan kun hæve en kontrakt hvis der foreligger en væsentlig misligholdelse. Det er således ikke enhver forsinkelse eller mangel, som giver bygherren anledning til at hæve kontrakten.

Når bygherren hæver kontakten, skal han omgående indkalde til en stadeforretning jf. § 44.

AB 92 § 22, 23, 40 og 41. Bygherren kan hæve kontrakten eller holde betalinger tilbage, jf. § 22, stk. 12, 13 og 14 og § 40. Entreprenøren kan standse arbejdet, § 23, eller hæve aftalen, § 41. En part kan ophæve en kontrakt, hvis den anden part misligholder denne.

Man skal være meget sikker i sin sag, før man ophæver. Hvis man ophæver med rette, får man krav om erstatning hos modparten. Ophæver man med urette, er det den anden part, som får et erstatningskrav.

Hvis man er entreprenør, skal man bruge § 23. Her skal man huske det skriftlige varsel. Det er ikke nødvendigt at standse arbejdet, hvis bygherren er økonomisk stærk eller hvis der er stillet tilstrækkelig garanti. I så fald bør man fortsætte arbejdet og anlægge en voldgiftssag.  Hvis man er bygherre, kan man standse betalingerne og anmode om en § 46-beslutning.

Dom 20
Dom 20. Arbejdsstandsning og ophævelse. TBB 2004.282

Underentreprenøren nedlagde arbejdet, og hovedentreprenøren ansatte andre til at udføre arbejdet uden at gennemføre en stadeforretning.

Retten bestemte, at hovedentreprenøren, som ikke havde løftet bevisbyrden for de nødvendige udgifter (ved ikke at gennemføre stadeforretningen), var afskåret fra at kræve betaling hos underleverandøren.

Dom 33
Dom 33. Avance ved ikke-gennemført arbejde. TBB 2009.208

Bygherre ophævede med urette en kontrakt. Entreprenøren fik erstatning svarende til fortjenesten på det ikke udførte arbejde. Fortjenesten blev fastsat til 15 procent.

Dom 35
Dom 35. Stilstandsomkostninger og frigivelse af garanti. TBB 2010.285

En hovedentreprenør ophævede uberettiget aftalen med en underentreprenør, som fik dækning for sine stilstandsomkostninger (tab ved ikke at gennemføre entreprisen) på 21% og fik frigivet sin garanti som følge af hovedentreprenørens uberettigede ophævelse af aftalen.

Dom 50
Dom 50. Erstatning for ikke gennemført byggeri. TBB 2012.497

Bygherre havde med urette ophævet en kontrakt. Entreprenøren blev tilkendt erstatning på 12,5% af entreprisesummen.

Dom 64
Dom 64. Dækningsbidrag for ikke udført arbejder. TBB 2014.410

En underentreprenør standsede arbejdet, hvorefter hovedentreprenøren ophævede kontrakten. På trods af underentreprenørens opfordring, indkaldte hovedentreprenøren ikke til stadeforretning, hvorfor en stadeopgørelse udarbejdet af underentreprenøren blev lagt til grund i den efterfølgende sag. Underentreprenøren blev tilkendt erstatning for ikke udført arbejde med 23,26 procent af entreprisesummen.

Dom 74
Dom 74. Passivitet over for byggemødereferater: Bordet fanger og tilsidesættelse af samarbejdspligt efter AB92 § 20 medfører ophævelse. TBB 2015.183

En entreprenør reagerede ikke på flere byggemødereferater, hvoraf det fremgik, at tidsplanen var ændret. Som følge af passivitet bestemte retten, at entreprenøren var bundet af de ændrede tidsplaner.

Entreprenøren kom ikke til indkaldte møder vedrørende fortsættelse af arbejdet og ville ikke komme med nogen tidsplan, men ville udføre arbejdet, ”når det kunne lade sig gøre”.

Retten fandt, at entreprenøren herved havde tilsidesat samarbejdspligten efter AB92 § 20 og fandt, at bygherrens ophævelse af kontrakten var berettigetEntreprenørens hæveret

§ 60. 

Entreprenøren kan efter skriftligt påkrav hæve entrepriseaftalen,

a) hvis der foreligger en væsentlig forsinkelse som følge af bygherrens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse, og bygherren ikke udfolder rimelige bestræbelser for at fremme arbejdet mest muligt, eller
b) hvis der i øvrigt foreligger væsentlig forsinkelse eller misligholdelse fra bygherrens side med hensyn til forhold af afgørende betydning for entreprenøren.

Entreprenøren har ligeledes mulighed for at ophæve kontrakten. Også her forudsættes det, at der er afgivet et skriftligt påkrav.

Grunde til, at en entreprenør kan hæve kontrakten, kan være en væsentlig forsinkelse, fordi bygherren ikke fremmer arbejdet mest muligt eller hvis betaling udebliver. Entreprenøren har således to muligheder ved manglende betaling – standse arbejdet efter § 23 eller ophæve efter § 41.

Igen gælder det, at man skal være meget sikker i sin sag, før man ophæver en kontrakt, fordi man kan komme til at betale en stor erstatning, hvis en ret senere vurderer, at man har ophævet med urette.

Man skal således alene ophæve en kontrakt, hvis der ikke findes mindre drastiske midler til at opnå det, man ønsker at opnå.

Bygherrens voldelige adfærd over for entreprenøren eller dennes medarbejdere kan eksempelvis begrunde en ophævelse.

Dom 7
Dom 7. Ophævelse af kontrakt. KFE 00.156

En entreprenør hæver kontrakten på grund af dårligt arbejdsklima. Retten bestemmer, at entreprenøren ikke har løftet bevisbyrden for, at arbejdsklimaet var så dårligt, at der var grundlag for at ophæve kontrakten, og bygherren får derfor medhold i et erstatningskrav, hvor bygherren har ret frie hænder til fastsættelse af erstatningsbeløbet.

Entreprenøren får betaling for det arbejde, der er udført frem til hæve tidspunktet og for de materialer, der anvendes efter hæve tidspunktet.

Dom 69
Dom 69. Tvist om ophævelsesskrivelse. TBB 2014.759

En totalentreprenør, som skulle opføre en villa, krævede undervejs i byggeriet i en e-mail at bygherren skriftligt accepterede nogle ekstraarbejder, idet entreprenøren i modsat fald ville ophæve kontrakten. Bygherren underskrev ikke, og lod arbejdet færdiggøre med anden entreprenør. Totalentreprenøren fremsatte erstatningskrav, men Landsretten fandt, at han med e-mailen havde ophævet kontrakten (uberettiget), hvorfor totalentreprenøren ikke fik erstatning for det ikke udførte arbejde.

 

Konkurs og rekonstruktion mv.

§ 61. 

Hvis en part erklæres konkurs, kan den anden part straks hæve aftalen, i det omfang konkurslovens regler ikke er til hinder derfor.

Stk. 2. Hvis boet ønsker at indtræde i aftalen i medfør af konkurslovens regler, skal boet på forespørgsel give meddelelse herom uden ugrundet ophold.

Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder tillige, hvis en part tages under rekonstruktionsbehandling, eller hvis partens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at parten må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Det er dog en betingelse, at parten ikke har stillet – eller på den anden parts opfordring ikke straks stiller – betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse, jf. § 9 og § 10.

Stk. 4. Hvis parten ønsker at videreføre aftalen i medfør af konkurslovens regler om rekonstruktion, skal parten på forespørgsel give meddelelse herom uden ugrundet ophold.

Stk. 5. Er en part et kapitalselskab, der kræves opløst af Erhvervsstyrelsen, kan den anden part hæve entrepriseaftalen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis selskabet inden 10 arbejdsdage efter, at et påkrav fra den anden part er kommet frem, dokumenterer, at betingelserne for dets opløsning ikke er til stede, eller hvis selskabet stiller betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse.

 Ved bygherrens konkurs kan entreprenøren hæve, med mindre boet ønsker at indtræde i kontrakten (og dokumentere at der er mulighed for at gennemføre denne).

Ved betalingsstandsning har entreprenøren ligeledes mulighed for at hæve kontrakten, med mindre der er tilstrækkelig sikkerhed til gennemførelse af byggeriet.

Dom 7
Dom 7. Ophævelse af kontrakt. KFE 00.156

En entreprenør hæver kontrakten på grund af dårligt arbejdsklima. Retten bestemmer, at entreprenøren ikke har løftet bevisbyrden for, at arbejdsklimaet var så dårligt, at der var grundlag for at ophæve kontrakten, og bygherren får derfor medhold i et erstatningskrav, hvor bygherren har ret frie hænder til fastsættelse af erstatningsbeløbet.

Entreprenøren får betaling for det arbejde, der er udført frem til hæve tidspunktet og for de materialer, der anvendes efter hæve tidspunktet.

Dom 69
Dom 69. Tvist om ophævelsesskrivelse. TBB 2014.759

En totalentreprenør, som skulle opføre en villa, krævede undervejs i byggeriet i en e-mail at bygherren skriftligt accepterede nogle ekstraarbejder, idet entreprenøren i modsat fald ville ophæve kontrakten. Bygherren underskrev ikke, og lod arbejdet færdiggøre med anden entreprenør. Totalentreprenøren fremsatte erstatningskrav, men Landsretten fandt, at han med e-mailen havde ophævet kontrakten (uberettiget), hvorfor totalentreprenøren ikke fik erstatning for det ikke udførte arbejde.

 

En parts død

§ 62. 

Hvis en part dør, og boet behandles som insolvent bo, finder bestemmelserne i § 61, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse. Fælles regler om ophævelse § 63. Ophævelse skal ske skriftligt.

Stk. 2. Samtidig med ophævelsen skal den part, der hæver aftalen, skriftligt indkalde til en registreringsforretning (stadeforretning) mellem parterne, der skal afholdes hurtigst muligt. Medmindre andet aftales, afholdes stadeforretning tidligst 1 arbejdsdag efter, at indkaldelsesskrivelsen er kommet frem. Ved uenighed om arbejdets stade kan stadeforretningen gennemføres ved syn og skøn udmeldt af Voldgiftsnævnet, jf. § 66.

Stk. 3. Ved stadeforretningen skal der udfærdiges en registreringsprotokol, der beskriver omfang og kvalitet af det udførte arbejde. Dokumentet underskrives af parterne, medmindre registreringen foretages ved syn og skøn.

Stk. 4. Hvis en part efter at være indvarslet ikke har givet møde ved stadeforretningen, kan den mødende part gennemføre den uden den fraværendes medvirken og skal da snarest muligt sende registreringsprotokollen til den fraværende. Indsigelser mod indholdet af protokollen skal fremsættes skriftligt senest 5 arbejdsdage efter, at den er modtaget.

Stk. 5. Ved ophævelse fra bygherrens side er bygherren eller den, der færdiggør arbejdet på bygherrens vegne, berettiget til at benytte entreprenørens materialer og materiel, som befinder sig på byggepladsen, hvis fjernelse inden arbejdets færdiggørelse vil påføre bygherren tab. Der skal ydes sædvanligt vederlag for anvendelsen.

Stk. 6. Ved ophævelse fra den ene parts side er den anden part ansvarlig for det lidte tab efter dansk rets almindelige regler.

Såfremt en part dør skal der være mulighed for at ophæve kontrakten med mindre arvingerne indtræder i kontrakten og at der er/bliver stillet betryggende sikkerhed for kontraktens gennemførelse.

 

Fælles regler om ophævelse

§ 63.

Ophævelse skal ske skriftligt.

Stk. 2. Samtidig med ophævelsen skal den part, der hæver aftalen, skriftligt indkalde til en registre-
ringsforretning (stadeforretning) mellem parterne, der skal afholdes hurtigst muligt. Medmindre
andet aftales, afholdes stadeforretning tidligst 1 arbejdsdag efter, at indkaldelsesskrivelsen er kom-
met frem. Ved uenighed om arbejdets stade kan stadeforretningen gennemføres ved syn og skøn
udmeldt af Voldgiftsnævnet, jf. § 66.

Stk. 3. Ved stadeforretningen skal der udfærdiges en registreringsprotokol, der beskriver omfang
og kvalitet af det udførte arbejde. Dokumentet underskrives af parterne, medmindre registreringen
foretages ved syn og skøn.

Stk. 4. Hvis en part efter at være indvarslet ikke har givet møde ved stadeforretningen, kan den
mødende part gennemføre den uden den fraværendes medvirken og skal da snarest muligt sende
registreringsprotokollen til den fraværende. Indsigelser mod indholdet af protokollen skal fremsæt-
tes skriftligt senest 5 arbejdsdage efter, at den er modtaget.

Stk. 5. Ved ophævelse fra bygherrens side er bygherren eller den, der færdiggør arbejdet på byg-
herrens 
vegne, berettiget til at benytte entreprenørens materialer og materiel, som befinder sig på
byggepladsen, hvis fjernelse inden arbejdets færdiggørelse vil påføre bygherren tab. Der skal ydes
sædvanligt 
vederlag for anvendelsen.

Stk. 6. Ved ophævelse fra den ene parts side er den anden part ansvarlig for det lidte tab efter dansk
rets almindelige regler.

Paragraffen omhandler de formelle regler ved ophævelse af kontrakten, hvad enten det er entreprenøren eller bygherren, som ophæver.

Ved ophævelse skal den part, som ophæver, indkalde til en stadeforretning.

AB 18 præciserer ikke, hvem der kan gennemføre en stadeforretning, men det normale er, at man retter henvendelse til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed og anmoder nævnet om at bringe en egnet skønsmand (sagkyndig) i forslag.

Således, som bestemmelsen er formuleret, kan stadeforretningen også gennemføres af medarbejdere hos entreprenøren eller bygherrens rådgivere, men det er klart, at der kan opstå bevismæssige problemer i en efterfølgende sag, hvis det ikke er en uvildig person, der har gennemført stadeforretningen.

§ 63 indeholder en særlig regel om at bygherren kan anvende entreprenørens materialer, og til forskel fra § *** som begrænsede entreprenørens erstatningsansvar, gælder der ikke en tilsvarende regel, såfremt bygherren ophæver kontrakten (med rette). I den situation er entreprenøren erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler, hvilket vil sige, at entreprenøren også hæfter for indirekte tab (kunne være manglende husleje, udgifter til flytning og lignende).

 

J. Tvister

Løsningstrappe

Se kommentaren nedenfor – klik her: ***

§ 64. 

En tvist mellem parterne skal søges afklaret og forligt ved forhandling mellem deres projektledere senest 5 arbejdsdage efter, at en part har anmodet om forhandling efter denne bestemmelse. Efter afleveringen finder stk. 1 ikke anvendelse, og tvisten skal i stedet søges afklaret eller forligt efter stk. 2.

Stk. 2. Hvis tvisten ikke bliver forligt efter stk. 1, skal den søges forligt ved forhandling mellem parternes ledelsesrepræsentanter senest 5 arbejdsdage efter udløbet af fristen i stk. 1. Hvis tvisten ikke bliver forligt efter 1. pkt., skal ledelsesrepræsentanterne inden samme frist drøfte det næste skridt til løsning af tvisten.

Stk. 3. Hver part skal udpege sin projektleder og ledelsesrepræsentant senest 5 arbejdsdage efter, at entrepriseaftalen er indgået.

Stk. 4. Mediation, mægling, hurtig afgørelse og voldgift kan ikke iværksættes, før forhandlingsproceduren efter stk. 1 og 2 er gennemført. Det samme gælder syn og skøn, medmindre syn og skøn iværksættes for at sikre bevis.

 

Mediation og mægling

§ 65. 

Voldgiftsnævnet udpeger efter anmodning fra en part en mediator med henblik på at løse en tvist ved forlig. Anmodning kan tillige indgives af en voldgiftsret, der behandler den pågældende tvist.

Stk. 2. Mediation kan ikke iværksættes, hvis en part ønsker tvisten afgjort under en sag om hurtig afgørelse og indgiver anmodning herom senest 10 arbejdsdage efter, at der er anmodet om mediation.

Stk. 3. Voldgiftsnævnet udpeger mediatoren efter høring af parterne med en frist på 5 arbejdsdage.

Stk. 4. Mediatoren indkalder parterne til et mediationsmøde, der skal afholdes senest 10 arbejdsdage efter, at mediatoren er udpeget.

Stk. 5. Parterne er forpligtet til at medvirke til at gennemføre mediationsproceduren, og voldgift kan ikke iværksættes eller fortsættes, før proceduren er afsluttet.

Stk. 6. Mediationsproceduren afsluttes, når

a) tvisten er forligt, eller
b) mediator konstaterer, at der ikke er udsigt til at opnå forlig.

Stk. 7. For sager om mediation gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet.

Stk. 8. Når mediation angår flere end 2 parter, gælder bestemmelserne i stk. 1-7 også i deres indbyrdes forhold.

Stk. 9. Bestemmelserne i stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på mægling.

 

Syn og skøn

§ 66. 

Voldgiftsnævnet udmelder efter anmodning fra en part syn og skøn med henblik på at sikre bevis for eller bedømme faktiske forhold. Hvis en part har anmodet om beslutning om stillet sikkerhed eller hurtig afgørelse, kan der ikke udmeldes syn og skøn om samme forhold, før sagen om beslutning om stillet sikkerhed eller om hurtig afgørelse er afsluttet, medmindre formålet med syn og skøn er at sikre bevis.

Stk. 2. Voldgiftsnævnet udmelder – normalt efter høring af parterne – en eller flere skønsmænd og træffer afgørelse om skønstemaets indhold.

Stk. 3. Nyt syn og skøn ved anden skønsmand kan kun finde sted, hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning dertil.

Stk. 4. Hvis der, mens et syn og skøn verserer, anlægges voldgiftssag om skønsforretningens emner, fortsætter skønsforretningen som syn og skøn under voldgiftssagen. Parter i skønsforretningen, der ikke er parter i voldgiftssagen, fortsætter som skønsadciterede.

Stk. 5. For syn og skøn gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet.

Stk. 6. Når syn og skøn angår flere end 2 parter, gælder bestemmelserne i stk. 1-5 også i deres indbyrdes forhold.

Syn og skøn anvendes i to situationer: 

1.    for at sikre bevis

2.    for at få faglige forhold belyst

 

Ad 1: Man kan ikke stoppe en byggeproces, fordi der er uenighed mellem bygherre og entreprenør eller entreprenør og underentreprenør om konkrete forhold. Her kommer syn og skøn ind i billedet. Hver part har mulighed for at sikre en registrering af faktiske forhold, så man får et øjebliksbillede, som senere vil være grundlaget i en sag – om det er ved hurtig afgørelse, mediation eller voldgift.

 

Ad 2: Hvis der ikke er enighed om forståelsen af tegninger, beskrivelse eller om materialer eller mangler, anvendes syn og skøn til at få foretaget en faglig vurdering af spørgsmålet, således at man i en efterfølgende voldgiftssag / hurtig afgørelse har et grundlag for at tage stilling til det faglige aspekt. 

Skønsmanden udarbejder en skønserklæring, hvor han gengiver de spørgsmål, han har skullet svare på, en registrering af, hvad han har set, og en konklusion – hans vurdering af den faglige del af sagen – og skønserklæringen vil stort set altid blive lagt til grund i en efterfølgende afgørelse.

 

 

Beslutning om stillet sikkerhed

§ 67. 

Voldgiftsnævnet udpeger efter anmodning fra en part en sagkyndig til at træffe beslutning om udbetaling, nedskrivning og ophør af stillet sikkerhed, jf. § 9, stk. 11 og 12, og § 10, stk. 5 og 6, medmindre der forinden er truffet afgørelse derom efter § 68 eller § 69, eller det forhold, der begrunder kravet, allerede er genstand for tvist mellem parterne under en verserende sag efter § 68 eller § 69.

Stk. 2. Voldgiftsnævnet udpeger én eller flere sagkyndige efter høring af parterne med en frist på 3 arbejdsdage.

Stk. 3. Modparten kan afgive et svar senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen om beslutning om stillet sikkerhed. Herefter kan hver part afgive et indlæg senest 5 arbejdsdage efter modtagelsen af modpartens indlæg. Hvis ganske særlige omstændigheder taler afgørende for det, kan Voldgiftsnævnet forlænge fristerne eller tillade afgivelse af ét yderligere indlæg fra hver side.

Stk. 4. Den sagkyndige kan med en frist på normalt 5 arbejdsdage anmode parterne om supplerende oplysninger og materiale.

Stk. 5. Den sagkyndige kan foretage besigtigelse efter indkaldelse af parterne med et varsel på 5 arbejdsdage. Der kan ikke gennemføres syn og skøn som et led i sagen.

Stk. 6. Senest 10 arbejdsdage efter, at den sagkyndige har modtaget det sidste indlæg og eventuelle supplerende oplysninger og materiale og har gennemført en eventuel besigtigelse, træffer den sagkyndige beslutning om, i hvilket omfang kravet skal imødekommes, og hvem der skal betale udgifterne ved sagens behandling.

Stk. 7. Det kan i særlige tilfælde bestemmes, at udbetaling til entreprenører og til bygherrer, der ikke er en offentlig bygherre eller en almen boligorganisation, betinges af sikkerhedsstillelse. Den sagkyndige træffer i så fald bestemmelse om sikkerhedens art og omfang og om betingelserne for dens udbetaling eller ophør.

Stk. 8. Den sagkyndige kan i særlige tilfælde i stedet for at træffe beslutning om stillet sikkerhed henvise parterne til at anlægge voldgiftssag efter § 69.

Stk. 9. Beløb, der omfattes af en beslutning om udbetaling af stillet sikkerhed, skal udbetales senest 3 arbejdsdage efter, at parterne og garanten har fået skriftlig meddelelse om beslutningen.

Stk. 10. En beslutning om stillet sikkerhed har som en voldgiftskendelse bindende virkning for sagens parter. En beslutning om nedskrivning eller ophør af stillet sikkerhed skal opfyldes senest 8 uger efter, at den er truffet. Beslutningen kan indbringes for voldgift senest 8 uger efter, at den er truffet, og der træffes da ved voldgiften endelig afgørelse om tvisten. Hvis der ikke anlægges voldgiftssag inden fristens udløb, bliver beslutningen herefter endelig. Indbringelse for voldgift har ikke opsættende virkning, medmindre beslutningen angår nedskrivning eller ophør af stillet sikkerhed, og voldgiftsretten træffer anden bestemmelse.

Stk. 11. For sager om beslutning om stillet sikkerhed gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet.

Paragraffen er tænkt som en hurtig løsning af konflikter, der alene drejer sig om udbetaling af stillet sikkerhed.

En part, som mener at have penge til gode hos den anden – og som ikke får dem – kan anmode garantistiller om udbetaling fra det garanterede beløb. Garantistiller skal udbetale, men mindre den anden part inden 10 dage anmoder Voldgiftsnævnet om beslutning efter § 67.

Voldgiftsnævnet udmelder en sagkyndig, som hurtigt skal sætte sig ind i sagen og derefter træffe afgørelse. Der er mulighed for afgivelse af processkrifter, besigtigelse og mundtlig forhandling, Den sagkyndige har ret frie hænder til at fastlægge proceduren. 

 

Afgørelsen er bindende, men mindre den indbringes for en voldgift inden 8 uger.

 

Indbringes den, har den opsættende virkning, hvis den sagkyndige har truffet beslutning om udbetaling – men ikke hvis afgørelsen vedrører nedskrivning eller ophør af stillet sikkerhed. Det er lidt uforståeligt, hvorfor der er forskel på de tre muligheder.

Hurtig afgørelse

§ 68. 

Voldgiftsnævnet udpeger efter anmodning fra en part en opmand til at træffe en hurtig afgørelse om

a) bygherrens adgang til at holde betalinger tilbage eller foretage modregning i entreprenørens betalingskrav,
b) bygherrens ret til at forlange ændringer og entreprenørens ret til at udføre sådanne ændringer,
c) entreprenørens ret til ekstra betaling for ændringer og bygherrens ret til godskrivning for besparelse ved ændringer,
d) entreprenørens ret til regulering af entreprisesummen,
e) udformningen af detailtidsplan,
f) entreprenørens og bygherrens ret til tidsfristforlængelse,
g) placering af risikoen for skade eller bortkomst af arbejde eller materialer,
h) fastlæggelse af grænseflader for arbejde,
i) afslag på godkendelse af en udpeget 
underentreprenør,
j) tvister med en værdi under 200.000 kr., og
k) andre tvister, hvis parterne er enige derom.

Stk. 2. En sag om hurtig afgørelse kan ikke iværksættes, hvis der verserer en voldgiftssag om samme tvist. C1. Aftaletekst 57

Stk. 3. Voldgiftsnævnet udpeger én eller flere opmænd efter høring af parterne med en frist på 3 arbejdsdage.

Stk. 4. Modparten(/erne) kan afgive et svar senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen om hurtig afgørelse, men kan ikke bringe andre tvister ind under sagen. Senest samtidig med afgivelse af svar, kan modparten(/erne) inddrage yderligere parter i sagen ved et adcitationsskrift, og den pågældende skal da afgive svar senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af adcitationsskriftet. Herefter kan hver part afgive et indlæg senest 5 arbejdsdage efter modtagelsen af modpartens indlæg. Hvis ganske særlige omstændigheder taler afgørende for det, kan Voldgiftsnævnet forlænge fristerne eller tillade afgivelse af ét yderligere indlæg fra hver side.

Stk. 5. Opmanden kan med en frist på normalt 5 arbejdsdage anmode parterne om supplerende oplysninger og materiale.

Stk. 6. Opmanden kan foretage besigtigelse efter indkaldelse af parterne med et varsel på 5 arbejdsdage. Der kan ikke gennemføres syn og skøn som et led i sagen.

Stk. 7. Senest 10 arbejdsdage efter, at opmanden har modtaget det sidste indlæg og eventuelle supplerende oplysninger og materiale og har gennemført en eventuel besigtigelse, træffer opmanden afgørelse med bestemmelse om, hvem der skal betale udgifterne ved sagens behandling.

Stk. 8. Opmanden kan henvise parterne til mediation eller mægling efter § 65 eller til at anlægge voldgiftssag efter § 69, hvis opmanden vurderer, at sagen ikke er egnet til hurtig afgørelse.

Stk. 9. En hurtig afgørelse har som en voldgiftskendelse bindende virkning for sagens parter. Afgørelsen skal opfyldes senest 8 uger efter, at den er truffet. Afgørelsen kan indbringes for voldgift efter § 69 senest 8 uger efter, at den er truffet, og der træffes da ved voldgiften endelig afgørelse om tvisten. Hvis der ikke anlægges voldgiftssag inden fristens udløb, bliver afgørelsen herefter endelig. Indbringelse for voldgift har ikke opsættende virkning, medmindre voldgiftsretten træffer anden bestemmelse.

Stk. 10. For sager om hurtig afgørelse gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet.

Stk. 11. Når en sag om hurtig afgørelse angår flere end 2 parter, gælder bestemmelserne i stk. 1-10 også i deres indbyrdes forhold.

 

Voldgift

§ 69. 

Tvister mellem parterne afgøres endeligt ved voldgift ved Voldgiftsnævnet.

Stk. 2. En voldgiftssag kan ikke anlægges før 4 uger efter, at et forhandlingsforløb om tvisten efter § 64 er afsluttet. Voldgiftssag kan endvidere ikke anlægges, hvis der verserer en sag om mediation, mægling, hurtig afgørelse eller beslutning om stillet sikkerhed angående samme tvist.

Stk. 3. Voldgiftssagen behandles efter reglerne for almindelig voldgiftsbehandling, medmindre den efter stk. 4 skal behandles efter reglerne for forenklet voldgiftsbehandling.

Stk. 4. Voldgiftssagen behandles efter reglerne for forenklet voldgiftsbehandling, hvis

a) parterne er enige derom, eller
b) en af parterne anmoder derom, og sagens værdi er højst 1 mio. kr.

Stk. 5. Ved almindelig voldgiftsbehandling sættes voldgiftsretten med 3 voldgiftsdommere, medmindre parterne er enige om, at den skal indskrænkes til 1 dommer, eller en part anmoder om, at den udvides til 5 dommere. Ved forenklet voldgiftsbehandling sættes voldgiftsretten med 1 dommer, medmindre parterne er enige om, at den skal udvides til 2 eller 3 dommere. Voldgiftsdommerne kan være faglige dommere, der udpeges af Voldgiftsnævnet, eller juridiske dommere, der udpeges af formanden for Voldgiftsnævnets præsidium. Udpegning sker i alle tilfælde efter høring af parterne.

Stk. 6. For voldgiftssager gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet.

Stk. 7. Når en voldgiftssag omfatter flere end 2 parter, gælder bestemmelserne i stk. 1-6 også i deres indbyrdes forhold.

 

 

Konfliktløsning

 

AB 18 har introduceret et nyt konfliktløsningssystem ”Løsningstrappe”

 

Modellen omfatter:

 

Forhandling

Mediation /mægling

Hurtig afgørelse

 

Voldgift – forenklet

Voldgift

§ 68 beslutning

Syn og skøn

 

Begge parter skal senest 5 dage efter at kontrakten er underskrevet, udpege projektledere og ledelsesrepræsentanter.

 

1: Parterne skal forhandle via projektledere. Lykkes det ikke, så 2.

 

2: Parterne skal forhandle via ledelsesrepræsentanter

 

Hvis byggeriet er afleveret, springes punkt 1 over.

 

Lykkes 2 ikke, åbner der sig en række muligheder:

 

Mediation /mægling

Hurtig afgørelse

Voldgift – forenklet

Voldgift

 

Hvis der er enighed om det, kan mediation eller mægling anvendes. I AB 18 sammenhæng bruges benævnelserne mediation og mægling synonymt. Ideen er, at parterne sammen med en neutral trediepart selv skal prøve at finde en løsning.

 

Hvis en part foreslår mediation/mægling, og den anden part ikke ønsker at medvirke, skal den anden part inden 10 dage anmode om at sagen afgøres under en sag om hurtig afgørelse.

 

Ender mediation/mægling uden et forlig, kan hver af parterne tage sagen videre til hurtig afgørelse, voldgift (forenklet) eller voldgift.

 

Det er ikke helt klart, hvordan reglerne er, hvis den ene part ønsker hurtig afgørelse og den anden ønsker voldgift.

 

Reglerne om hurtig afgørelse anvendes på sager, som har en værdi under 200.000 kr., så vi regner med, at man er tvunget til at anvende reglerne om hurtig afgørelse, hvis en part anmoder om det og hvis sagsværdien er under 200.000 kr.

 

§ 68 beskriver behandlingen ved hurtig afgørelse. Det følger af § 66 om syn og skøn, at der ikke kan gennemføres syn og skøn i f m hurtig afgørelse.

 

Hurtig afgørelse er bindende for parterne, med mindre en af disse senest 8 uger efter at afgørelsen er truffet, anmoder om at sagen behandles af en voldgiftsret.

 

Hvis parterne har valgt voldgift – eksempelvis fordi sagsværdien er over 200.000 kr. – er der mulighed for at vælge forenklet voldgiftsbehandling hvis parterne er enige om det – eller hvis en part anmoder om det og sagsværdien er under 1 mio. kr. 

 

Forenklet voldgift: Sagen skal være afgjort senest 6 mdr. efter at den er anlagt. Kun en dommer (faglig). Kun klageskrift, svarskrift, replik, duplik. Mulighed for syn og skøn.

 

Reglerne fremgår af kapitel 8 i ”Regler for voldgift 2018”

 

Hvis sagen ikke afgøres efter reglerne om forenklet voldgift, behandles den efter de almindelige regler (§ 69)

 

Ud over de her kommenterede regler, findes der i § 66 regler om syn og skøn (se under § 66) og i § 67 regler om beslutning om stillet sikkerhed (se under § 67).